Hellig vrede

To af de mest sejlivede skrøner som vedblivende huserer er, at (1) det er nogle få muslimske drenge/unge, der ødelægger det for det mange, og (2) at de hærger og overfalder, fordi de keder sig. Disse folkebedrageriske skrøner er heldigvis langt om længe så småt på tilbagetog. Det sker i takt med, at befolkningens indblik i islam stiger, men korrektheden holder godt fat i dem.

Igen og igen når en journalist, efter målrettet søgen, spørger en af de unge muslimske drenge, så får vi den der med, at det bare er drengestreger, fordi man keder sig. (Den iscenesættelse kaldes på engelsk scaffolding, og i psykologien stammer det fra, at en chimpansemor tilrettelægger en nød, sådan at ungen kan knække den - og derved lære).   

Men NEJ ! - det er hovedsageligt ikke fordi man keder sig. Det stikker desværre langt dybere end det. I store træk, så skal årsagen findes i, at de muslimske børn er opdraget imod de vestlige værdier og dermed imod det danske samfund, danskerne og dansk kultur.
Og NEJ ! - det er ikke kun de få der er opdraget sådan - det er den altovervejende del af de muslimske drenge der er opdraget sådan. Det er generelt, og det er normalen i den verden, så det er ikke kun de få, der ødelægger det for de mange. 

Ifølge psykolog Nicolai Sennels, så er vesterlændinge generelt opdraget til at være venlige og imødekommende, selvsikre, til at tage ansvar for eget liv, og til at være tolerante. Muslimer derimod opdrages til at være aggressive, usikre, til ikke at tage ansvar for eget liv, og til at være intolerante. Kombineres disse egenskaber med, at kontrollocus (locus of control) ligger udenfor individet, så bliver ethvert nederlag omgivelsernes skyld, og vreden projiceres udad ved for eksempel, at sætte ild til affaldscontainere m.m, eller smide sten efter busserne m.m. Vesterlændinge har helt modsat et indre kontrollocus, og tager ansvar for eget liv, og nederlag projiceres langt oftere indad - det er muligvis min egen skyld ? Man selvransager. I andre ord, så er ansvaret for den etniske danskers liv ens eget, mens den muslimske dreng anser ansvaret som værende det danske samfunds. Føler man at livet er svært, og føler man sig mislykket som muslimsk ung dreng, så er det samfundets og danskernes skyld. Jeg er offer !

(I islam er der rig mulighed for, at  kompensere for nederlagsfølelsen. Særligt i den gammeldags ortodokse/konservative islam, hvor prestige og den suveræne mandestatus automatisk følger med. Men ikke nok med det, der er også rig mulighed for, at gå skridtet videre. Jihad mod vantro og deres samfund giver mulighed for øjeblikkelig succes, og en billet direkte ind i paradis).

Muslimsk volds- og æreskultur dyrker og fremelsker vreden der anses som udtryk for styrke, og når man for eksempel i fjernsynet ser store menneskemængder gå fuldstændig amok, og råber og skriger Allahu Akbar, skyder op i luften og brænder flag af, så er det "hellig vrede" som udspiller sig, og denne vrede/aggression ligger meget dybt i drengenes opdragelse, som de så at sige har fået ind med moders mælken. At flippe ud på den måde, miste kontrol, og gå amok i vrede og ødelæggende adfærd, er for vesterlændinge at se, en demonstration af psykisk underskud, mens det for muslimer er socialt acceptabelt og tegn på mandens styrke, og er nært sammenhængende med ære.

Så den kultur der hentes ud af islam som religion og ideologi er slem nok i sig selv, men der tilsættes noget psykologi, som gør det hele meget værre. Afsavn og brug af psykisk vold som trusler og frygt, og ofte også fysisk vold i børneopdragelsen, som kombineres med gentagelser i form af koranrecitationer, afstumper psyken. Det hærder og reducerer personligheden, sådan at sociale kompetencer, følelsesmæssig intelligens, smidighed og empati udskiftes med en hårdhed, sådan, at der uden samvittighedsmæssige hindringer kan føres en kamp mod vantro og deres samfund. Det er nemlig opgaven enhver god muslim - enhver rettroende muslim har. Kombineres denne afstumpethed med en muslimsk børneopdragelse, hvor der ikke sættes grænser for drengene, men hvor deres omnipotens boostes (små konger i stuen), så har man fremelsket en primærprocestænkning, der ikke er vant til behovsudsættelse. Det er en sprængfarlig cocktail, fordi den afstumpede dreng reagerer typisk voldsomt, hvis der så stilles hindringer i vejen. Og det er benzin på dette bål, at vreden er en acceptabel maskulin manifestation af drengens ego.          

Den aggressive udadreagerende voldelige og destruktive adfærd overfor danskere og det danske samfund, er således et generelt problem som udspringer af typisk muslimsk børneopdragelse, og det gælder desværre ikke kun nogle få. Ildspåsættelser m.m, og stenkast m.m, er således heller ikke udtryk for, at "de unge mennesker" keder sig, men derimod et udtryk for en udadprojiceren af aggressioner på det omgivende samfund - helt i overensstemmelse med opdragelsen. Jævnligt er det desværre ikke kun ting som vreden rettes mod, men alt for tit rettes vreden mod kød og blod - etniske danskere i form af trusler, overfald og ofte drab. Det værste er, at dette er jihad og en del af det at være en god muslim. Det er ikke bare socialt acceptabelt, men et påbud. En pligt. En opgave. 

Selvom muslimerne siger : "Inshallah" som betyder : "om Allah vil"?, så er det ikke Allah som får skylden, når der er bump på vejen, eller man ikke har den succes som ens kongelige opdragelse har lagt op til. Det er Vesten, det danske samfund og etniske danskere der får skylden, og kombineres dette med en opdragelse til, at "vantro" er undermennesker, som der ikke føles empati for, så er man på kollisionskurs ! Fysiktimens aktion/reaktion kommer i spil, fordi tryk uvægerligt resulterer i modtryk.

På trods af, at tilhængerne af det multikulturelle projekt, og ikke mindst EU, nu længe tydeligt har kunnet se de store negative konsekvenser, så bliver man ved med at presse på i retning af større import af særligt svært integrerbare muslimer - det er ødelæggende for Danmark og hele Europa, og det er utilgiveligt ! Hvad med mine menneskerettigheder ? Hvad med vore efterkommere ? Hvad med deres rettigheder ? Hvor skal de leve ? 

Jeg ville ønske ; at der i højere grad blev tænkt lidt mere på "de lokale", og jeg ville ønske, at journalister og "de unge mennesker" ville stoppe med at fornærme min intelligens, ved igen og igen at forsøge at bilde mig ind, at muslimsk voldelig og destruktiv adfærd skyldes kedsomhed, og at det i øvrigt kun er nogle få rødder, som ødelægger det for de mange.

Ikke for at sparke til et korps som har det svært nok i forvejen, men også et alt for korrekt politi gør sig i høj grad skyldige i, at der til stadighed holdes liv i skrønen. Det er ikke bare drengestreger og kedsomhed. Det er en del af islam, og når myndighederne viser sig svage og bøjer af, så forværres problemet yderligere. Der er intet muslimer foragter mere end svaghed, så der er lagt i kakkelovnen til den perfekte storm. Myndighedernes svaghed kombineret med islam, muslimsk omnipotens og vredesforherligelse gør, at ingredienserne tilsammen interagerer på en særdeles uheldig selvforstærkende måde.

Det er en negativ synergi. Det er en ond spiral. Og vi er selv med til at gøre det hele meget værre, når der ikke udvises konsekvens. Selv hjemvendte forhærdede syrienkrigere der har været nede og kæmpe for Islamisk Stat, indkaldes til bekymringssamtaler. Det er rundkreds, urtete og hønsestrik, og med islams indmarch i Danmark er det opskriften på danskernes undergang.  

Steffen Wernberg-Møller