19.05.2006

Islam vurderet fra Washington

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Fremtrædende forfatter advarer mod den muslimske invasion.

 

 Morgenavisen Jyllands-Posten´s kulturredaktør Flemmnig Rose, er i øjeblikket på en månedlang rundrejse i USA. Til bladets tillæg Kultur weekend fredag den 19. maj har Flemming Rose et interview med en af Englands gamle 68er, forfatteren Christopher Hitchens, der nu er bosat i Washington i USA.

 C.Hitchens er født  i Portsmout i 1949, uddannet i Oxford. Fra 1970-1980 knyttet til det venstreorienterede magasin New Statesman i England. I 1981 flyttede Hitchens til USA for at arbejde for det venstreorienterede magasin The Nation, der er et af USA´s førende. På grund af uenighed om Irak-krigen, forlod C. Hitchens The Nation. 

Idag skriver han for magasinet Vanity Fair og internetmagasinet State.

 Til F.Rose siger Hitchens bl.a:

 "Jyllands-Postens Muhammed-tegninger er summen  af alle de sager, der har været.

 Sagen viser noget meget vigtigt, nemlig at det principielt er umuligt at undgå at krænke mennesker, som gerne vil krænkes. Mange vil gerne sameksistere med deres muslimske medborgere, og det er en fin og nobel hensigt, men det kan betyde, at der er rigtigt mange ting, som vi ikke kan sige og gøre.

 Der er ingen måde at undgå folk, som vil krænkes for enhver pris, folk som er på udkig efter en kamp.

 Truslerne er en ensrettet gade. De kommer kun fra en side.

Vi tvinger ingen til at drikke spiritus eller spise svinekød, men vi forventer af dem,  hvad de forventer af os, når vi er hos dem: 

Anerkend forfatningen. Men de vil gerne af med vores forfatning, de ønsker islamisering af vores lande."

 Christopher Hitchens, der har bekæmpet alle lukkede og undertrykkende regimer, er af den mening, at facismen idag kommer fra Islam. På den baggrund stiller Flemming Rose spørgsmålet:

 "Hvorfor tror du, at venstrefløjen i den grad viser forståelse for islamisterne?"

 C.Hitchens:

 "Det handler om en blød og en hård version af multikulturalismen. Den bløde siger, at man skal være høflig over for en fremmed religion, vores opgave er at forstå dem og komme dem i møde.

 Det synspunkt støttes også af mange troende fra andre religioner ud fra devisen; denne religion er bedre end ingen religion. 

Den hårde version insisterer på, at islam er de fattiges og de undertryktes religion, de muslimske masser har overtaget verdensproletariatets rolle, og Koranen er blevet vor tids kommunistiske manifest.

 Det kan dårligt blive mere tåbeligt. Mit tidligere forlag har netop udgivet en bog med bin Laden´s taler, og i forordet skriver de, at hvis blot man frasorterer nogle misforståelser i hans begrebsverden, så vil han fremstå som den ny Che Guevara. 

Jeg er ikke udpræget fan af Che Guevara, men jeg kan sige både gode og dårlige ting om ham, mens jeg om bin Laden ikke kan sige et eneste positivt ord, måske lige med undtagelsen af, at han ønsker at omstyrte regimet i Saudi-Arabien. Den slags er skræmmende, for det betyder, at venstrefløjen har opgivet alt, hvad den burde stå for."

 Ja, det er det samme i Danmark. Også her har venstrefløjen incl. Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet i snart mange år lukket øjne og ører, når super-ultra konservative islamiske foreninger har hævdet deres anitdemokratiske holdninger. 

Først nu her i 2006 er der kommet en kvinde-organisation, der tør gå op imod det formørkede kvindesyn som Islam repræsenterer. 

Under Muhammed-krisen var det den samme fejge og skræmte facon fra de kultur-radikale kredse. Her tæller det store multikulturelle projekt mere end et forsvar for ytringsfriheden.

Her kan man åbenbart ikke forstå, at man ikke skal være tolerant overfor intolerancen

 

Kilde:Morgenavisen Jyllands-Posten/ Kultur weekend fredag den 19.maj 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>