Islam var måske engang for længe siden berettiget og hensigtsmæssig som livets rettesnor til at opretholde orden i familie og stammesamfund. Men i et nutidens moderne samfund som det danske og en globaliseret Verden, så er denne primitive krigeriske beduin-filosofi håbløst ude af trit med virkeligheden, og stringent muslimsk livsstil hører en anden tid og en anden Verden til.

 

Når man spejder rundt i Verden og stiller skarpt på de lande som overvejende udgøres af muslimer, så vil jeg gerne tillade mig at stille et stort spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af islamisk samfundsindretning. Produktiviteten er lav, og deraf følger en gennemsnitlig lav levestandard. Flere steder er trygheden og sikkerheden ringere end minimal, for der er krig. Kreativ innovativ tænkning findes slet ikke. Livskvaliteten i disse samfund er egentlig ikke engang en prioritet, for individets eksistentielle problem er løst ved, at det hele handler om efterlivet. Det løser måske nok nogle problemer omkring dødsangst, men prisen er et sølle liv her på jorden - i nu'et. Kort og godt ; den islamiske model for samfundsindretning duer bare ikke som system.

 

Gennemgående så opretholder islam ikke orden og bibringer ikke fred. Under islam er menneskene ikke fri og de er ikke lykkelige. Musik, dans, glæde og kultur er forbudt - lyset er forbudt ! Når jeg tænker på islam og Kalifatet, så får jeg en lige så mørk fornemmelse som når man forestiller sig Tolkiens Mordor. Her i Danmark kan man tydeligt mærke, at des mere islam der kommer til landet, des mere utryghed og ufred er der.     

 

Koranen udstikker en livsstil som er så forskellig fra den Vestlige, at islam ikke kan sammenvæves, men kun kan leves parallelt med vores samfund. Hvis muslimen insisterer på at fastholde en islamisk livsførelse, så er integration selvsagt umulig - fordi koranens påbud og vestlige værdier er modsætninger - selv demokratiet er forbudt. Så en sammenfletning vil ikke ske, uanset hvor mange penge der postes i den allerede paralleliserede verden, ghettoerne. Dette uanset hvor store anstrengelser lærere og pædagoger m.fl gør sig. I nogle tilfælde gør man ligefrem det modsatte (se nedenfor). Men uanset hvor store bestræbelserne på nogen områder er, så sker en integration generelt ikke ! At der over tid uvægerligt vil ske en integration med vores samfund er en løgn venstreorienterede snakkende klasser og ikke mindst politikerne - socialisterne såvel som liberalisterne - fastholder for, at kunne opretholde stor menneskeimport fra ikke-vestlige lande. Men integrationen udebliver. Splittelsen bliver tværtimod mere og mere tydelig, og ufreden bliver større jo flere muslimer som kommer til landet. Polariseringen vokser - fjendtligheden vokser. Man har forsøgt at erstatte muslimer med kristne/vesterlændinge. Men der er bare den hage ved hele planen, at de huller som der er opstået som følge af lavt fødselstal, ikke kan udfyldes af muslimer. Man kan ikke bare erstatte æbler med bananer og så sige, at de skal gøre det ud for det samme. Ud fra dette substitutionsprincip kan standarden og velfærden i samfundet ikke opretholdes, og landet vil bare forarmes mere og mere proportionalt med muslimsk indvandring.

 

Måske skulle politikerne i stedet kigge på, hvordan livet kan gøres så tilstrækkeligt godt for børnefamilierne, at også de Vesteuropæiske kvinder fik lyst, råd og tid til at føde flere børn.

 

For ikke så længe siden, havde jeg et par tankevækkende oplevelser i fittness-centret. Da jeg på et tidspunkt skulle ud i omklædningsrummet hvor der også er toilet, for at fylde vand på min flaske, stod der en muslim med den ene fod oppe i håndvasken. Han var i gang med at vakse fødder, der hvor jeg drikker vand, og det fik mig til at tænke på, hvor langt vi er fra hinanden. På et andet tidspunkt, i et andet fittness-center, hvor der også var tilknyttet skoler, svømmehal og sportsbaner observerede jeg en stor arabisk dreng ved dommernes bade- og omklædningsrum. Det havde han helt for sig selv. Det er sammenlignet med de andre skoleelevers forhold ren luksus, og jeg tænkte på, om det er hensigtsmæssigt, at belønne religiøse særkrav ? I stedet for at arbejde på at integrere den unge mand, og tilnærme ham dette samfund, ved at pille noget af religiøsiteten ud, og afmontere islam - afmontere de religiøse leveregler, ved simpelthen at sige, at her i landet bader vi sammen, så belønner man det der skiller os ad. Ved at opmuntre de islamiske regler, opmuntrer man det i islam der er farligt for os - det der truer os - den politiske ideologiske del - sharia'en. Det skitserer berøringsangstens uhensigtsmæssighed i en nøddeskal, og det tegner et billede af et generelt alt for venstreorienteret folkeskolesystem der ikke tager ansvar for integrationen. Denne røde korrekthed er ikke bare uhensigtsmæssig, men direkte samfundsnedbrydende - hvilket ofte nok er mere bevidst end de fleste forestiller sig - har lyst til at tænke på.           

 

Jeg læste engang nogen sige, at man skal ikke flytte længere væk fra sit oprindelsesland, end at man kan integrere sig. Dermed er det også sagt, at integration og indlæring af sprog og skik først og fremmest er tilflytterens eget ansvar - skik følge eller land fly.

 

Løsningsforslag. For de meget ortodokse, såkaldt radikaliserede muslimers vedkommende, er det helt komplet umuligt, og mulighederne for integration er så langt væk - afstanden er så stor - at vi må gå helt andre veje. Disse overreligiøse muslimer bør hurtigt, og som de første, straks tilbydes en anstændig repatriering enten til deres hjemland eller et andet land med et islamisk samfundssystem, hvor de vil passe bedre ind. For ikke bare passer sådanne mennesker slet slet ikke ind her, men de er fjender af Danmark og fjender af demokrati, ytringsfrihed og ligestilling mellem køn, mennesker og religioner - ja, faktisk fjender af alt hvad de vestlige samfund repræsenterer. 

 

Dernæst bør meget muslimske muslimer, såkaldt rettroende, følge efter. De er ikke helt så farlige, men ligeledes resistente og komplet umulige at integrere - endsige assimilere. Sammen med de radikale udgør de omtrent 75 %. Pejlemærker for grovsortering og rubricering som uintegrerbare kunne eksempelvis være ; (1) krav om tildækning i det offentlige rum. Hijab er at gå over grænsen, (2) behov for apartheid som særlige bade- svømmehalsregler og behov for adskillelse af mænd og kvinder i forsamlinger, (3) andre krav om opretholdelse af skel/adskillelse såsom eksempelvis forbud mod danskhed, danske venner og kærester, (4) ikke at måtte arbejde med/røre ved emballage med svinekød i, eller noget som indeholder alkohol, (5) ikke vil give hånd til det modsatte køn, (6) behov for/krav om bederum, (7) krav om, at de muslimske kvinder ikke må arbejde sammen med fremmede mænd  etc. etc. etc. 

 

I andre ord, hvis man ikke er villig til at give slip på en del - en hel del af islam, så kan man ganske enkelt ikke bo her - i et frit ligestillet demokratisk sekulært samfund. Så har man afskåret sig selv. Det religiøse valg er også et geografisk valg.

 

Det er et politikeransvar at sørge for et minimum af overensstemmelse - blandbarhed.   

Steffen Wernberg-Møller