Et af de talrige organer til bekæmpelse af racisme, intolerance og andet tilsvarende (ikke nærmere klarificeret) ondt, nemlig Europarådets ECRI, har ifølge JP 5/5 kritiseret Danmark.
Enten er JP’s referat af kritikken vildledende, eller også er de lærde hoveder bag komitéen blevet vanvittige:
- De kritiserer f.eks., at domstolene og andre myndigheder sjældent refererer til konventioner, der ikke er indarbejdet i dansk lovgivning.
Danmark er imidlertid en folkestyret retsstat. Skulle domstolene lægge konventioner til grund, som Folketinget ikke har villet vedtage som dansk lov?
- Politiet er modstræbende over for at registrere klager over racistiske udtalelser og klager fra muslimer.
Vil komitéen have politiet til at bruge tid på grundløse klager?
- Der er for få domme for racisme og diskriminering.
Vil man have domstolene til at sætte folk bag tremmer blot for at tilfredsstille komitéen?
Måske skulle denne besinde sig på, hvad Europas situation er. Den kunne her f.eks. tage udgangspunkt i en nylig tale af den libyske diktator Khadaffi:
”Vi har 50 millioner muslimer i Europa. De er tegn på, at Allah vil give Islam sejr over Europa – uden sværd, uden kanoner, uden erobring. De 50 millioner i Europa vil gøre Europa muslimsk i løbet af få årtier.” (Memri-TV: http://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1121#)
Hvis de talrige skatteborgerbetalte intolerance- og fremmedhadsbekæmpende komitéer, udvalg, råd og nævn får held til at skabe plads til endnu flere muslimer her, vil Khadaffi få ret. Der vil så sænke sig et mellemøstligt middelaldermørke over vor verdensdel.
Til den tid vil de tilbageværende europæere næppe føle den store glæde ved at se tilbage på den malplacerede kritik af Danmark.
No virus found in this incoming message.
Checked by AVG Free Edition.
Version: 7.1.392 / Virus Database: 268.5.6/336 - Release Date: 10-05-2006