Årsag og skyld aldrig at finde i islam eller hos muslimerne selv

Heldigvis deltager flere og flere muslimer i den demokratiske debat, men de har alle en ting til fælles. De er udadprojicerende, og kigger aldrig indad mod islam. Årsager og skyld findes aldrig i islam eller hos sig selv. Selv Naser Khader er påpasselig med at gå i islamkritiske detaljer ; såsom eksempelvis dette i Allahs påbud er et problem, eller dette i Muhammeds foregangseksempel er et problem. Nedenstående er et halvgammelt, men typisk og desværre tilstadighed relevant, debat-bidrag fra en muslim, og det, at den er så sørgeligt repræsentativ gør, at problemet forbliver uløst. For når hovedproblemet er tabu, så kan et i forvejen uløseligt problem slet ikke løses. Og netop dette er meningen. Alt imens der snakkes og skrives udenom, så islamiseres Europa lige så "stille".  

 Mange muslimer bliver en brik i det store integrationsbedrageri 

Når Anahita Malakians fra Iran stiller sig frem med frit hår, og fortæller sin historie om, hvad der har bidraget til hendes egen  integration, så er hun desværre med til at fortælle en løgn. I Jyllandsposten den 14 maj 2017 remser hun i artiklen "Integration - mere af det samme virker bare ikke", selv alle de sædvanlige ingredienser op ; pædagogisk praksis i dagtilbud, dannelsen i folkeskolen, gode rollemodeller, et rigt foreningsliv, sproget, en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet. Men alt det har været en del af integrationsværktøjerne i Danmark fra dag 1. Alt det er netop "mere af det samme", som hun selv påpeger som et problem, og så remser hun alligevel det samme op - de om ikke virkningsløse, så lidet effektive ingredienser, som vi nu i mange år er blevet tudet ørerne fulde af. Hun gentager korrekthedens plade, og på den måde bliver hun en del af den store integrationsløgn.

 99,9% af alle muslimer undgår behændigt at kritisere islam

Fælles for stort set alle muslimer der er fremme i debatten - og heldigvis for deres deltagelse - så enten forsvarer de det integrationsobstruerende ex. det er bare et stykke stof, eller også går de helt uden om problemets kerne : islam. Hovedårsagen til at integrationen så gennemgående ikke virker nogen steder i Vesten er helt enkelt, at integration er forbudt. Hvis en muslim accepterer friheden og ligestilling mellem mennesker og religioner, så er han eller hun en dårlig muslim. Måske udstødes vedkommende ligefrem som frafalden. Det er en livstruende status, og betyder reelt, at man er fredløs.

 Intet må være over eller ved siden af islam

Hvis en muslim fuldt og helt mener, at demokrati skal være en permanent ordning, og ikke bare et middel der skal nå målet, et Kalifat med Sharia i en Verdensumma, så er vedkommende ikke en rettroende muslim, og faktisk en meget dårlig muslim. Hvis han dertil mener, at lovene i al fremtid skal være menneskeskabte som vores jura, så er han ifølge langt de fleste imamer i Vesten på afveje. Det er disse ting i islam der er hovedårsagen til, at integrationen ikke lykkes, og så længe man går udenom "den varme grød", så er man med til at fortælle en løgn. 

 Nødvendigt at deaktivere islam delvist

Alle de ting Anahita Malakians nævner i sin ellers udmærkede artikel, er gode rigtige og vigtige ingredienser, MEN uden delvis at deaktivere de politiske ideologiske dele af islam samtidigt, som børnene hjernevaskes med i hjemmene, så er alle de gode rigtige og vigtige integrationstiltag udenfor hjemmene stort set virkningsløse.

 Mindre berøringsangst er første skridt

Der er kun en ting at gøre, hvis vi skal undgå "mere af det samme" og køre i ring - en meget dyr ring - og det er åbent og ærligt, at diskutere hvad det er for elementer i islam der forhindrer så mange muslimer i, at blive hele og fuldgyldige medlemmer af de fri vestlige samfund.  

 Steffen Wernberg-Møller