25.04.2004

Valgdagen på Cypern – en vigtig dag!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Valgresultatet på Cypern er mange steder blevet modtaget med skuffelse.

Græsk-cyprioterne har med overvældende majoritet sagt nej tak til FN-genforeningsplanen, modsat tyrkisk-cyprioterne, som med et klart flertal stemte ja til genforening.

Det betyder, at Cyperns 740.000 indbyggere, hvor 84% er grækere og 12,5% tyrkere, må leve adskilt i fremtiden. Delingen af øen bliver efter 1.maj endnu mere markant end før.

Den græskcypriotiske sydlige del er fra denne dato fuldgyldigt medlem af EU, og den nordlige tyrkiske del fortsætter sin autonome tilværelse som en tyrkisk enklave.

Det er der en  klarhed over.

Parterne kender nu deres fremtid og må leve videre ud fra den kendsgerning, at et stort flertal af græsk-cyprioterne ikke ønsker at dele stat med tyrkerne i nord.

Der er stadig andre uløste problemer:

Omkring FNs stødpudezone er der en del arealer, der skal tilbage til de græske cyprioter.

Det drejer sig om en ændring, der giver den sydlige del 6% mere jord og tilsvarende mindre til tyrkerne i nord. Afstemningsresultatet vil selvsagt ikke lette forhandlingerne herom.

Trods Annan-planens  omfattende og grundige tilrettelæggelse af en genforening, har den ikke virket tiltrækkende på ret mange.

75,8% stemte nej i syd og 64,9 % stemte ja i nord.

Den græsk-cypriotiske leder Tassos Papadopoulos, har  hele tiden ført en stærk negativ kampagne overfor FN-planen. Modsat har Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, arbejdet intenst for at sikre et ja hos tyrkisk-cyprioterne.

For Erdogan var der mere på spil end blot afstemning på Cypern – nemlig adgangsbilletten til ’det forjættede’ EU!

Men nu er sagen afgjort. Det vil komme til at betyde en del for Tyrkiets forsøg på at få en startdato for optagelsesforhandlingerne i EU.

Fra 1.maj har EU en stærk kollega og medspiller med omkring bordet, nemlig den græsk-cypriotiske leder Tassos Papadopoulos.

Han vil givetvis modsætte sig tyrkisk EU-medlemskab med al den kraft, han har.

Det er der en del i EU-kredsen, der inderst inde er godt tilfredse med.

Det kommer måske til at afgøre sagen omkring Tyrkiets optagelses-forsøg.

Så det var en vigtig dag for Europa på Cypern - den 24. april 2004

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810