10.05.2006

Rejs hjem!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Så er det tudetid igen på Politiken.

 På Danmarks befrielsesdag 5 maj valgte Dagbladet Politiken at bringe en hel forside med et foto af en yndig og smuk 11 årig pige, der heder Ejsa. Ejsa har været i Danmark 2,5 år og bor med sine forældre i Asylcenter Kongelunden

Inde i bladet er der fire helsider med 32 dejlige børn i alderen fra 7- 16 år alle med ophold i Asylcenter Kongelunden på Amager.  De fleste har opholdt sig i Danmark i fem til seks år. Fælles for dem alle er, at deres forældre har fået afslag på asyl-ophold i Danmark, og at de kommer fra et land eller område, hvor der ikke er krig eller krigshandlinger.  De kommer fra Makedonien, Kosova, Irak, Albanien, Iran, Eksjugoslavien, Afghanistan, og Pakistan. 

Det er Politikens tre medarbejdere, journalisterne Olav Hergel og Lea Korsgaard samt fotograf Miriam Dalsgaard, der har været ude for at tale med de 32 børn.

 Politikens ærinde i denne sag, er naturligvis at forstærke debatten om, hvorvidt forholdene på asylcentrene for afviste asylansøgere er af en standard, som en retsstat som Danmark kan være bekendt.

 Det kan være et temperamentsspørgsmål!!

 Afviste asylansøgere, har ingen ret til at opholde sig i Danmark efter afslag, et afslag der er givet ud fra meget grundige undersøgelser  med store økonomiske omkostninger for det danske samfund.  De må derfor rejse hjem og begynde at opbygge en ny tilværelse i deres hjemland. Her er Danmark så venlig at udstyre de afviste asylansøgere med en mindre kontant start-hjælp. 

Det skulle helst ske frivilligt, - men ellers må der bruges tvang.  Der nogen, der hævder, det er i strid med internationale konventioner, - men det er ikke i strid med Folkeretten. Her er alle nationer forpligtiget til at modtage deres egne statsborgere!!!

 Statsminister Anders Fogh Rasmussen har flere gange slået fast, at afviste asylansøgere skal rejse hjem.

 

Den Danske Forening er ganske enig med statsministeren.

 Hvis ikke, bryder det danske asyl-sytem sammen. Lov er lov, og lov skal holdes.

 De store økonomiske beløb, der anvendes på afviste asylansøgere, kunne måske bruges i områder, hvor der er langt større behov for humanitær hjælp end i de 8 lande de 32 børn kommer fra.

Danmark har ikke ubegrænsede midler til verdens fattige og flygtninge, - en krone kan kun bruges én gang. Den, der vælger til, vælger fra!!!

 Det burde lederskribenten på Dagbladet Politiken den 5.5 tænke over, når vedkommende forsøger at gøre sig til advokat for de omtalte 32 børn og deres forældre ved at skrive følgende:

 " Det er netop kløften mellem lov og virkelighed, der skal bygges bro over, hvis børn og voksne skal have en tilværelse, som Danmark kan være bekendt. " 

Selvfølgelig kan vores asylsystem ikke baseres på, at mange år i landet skal give asyl. Det er heller ikke det, sagen handler om.

Derfor tager Fogh fejl, når han hævder, at forholdene ikke kan gøres bedre, uden at hele "systemet bryder sammen". Der findes mulighed for at bygge bro. Der kan gøres meget for at forbedre situationen på centrene. Voksne og børn skal have lov til at tjene penge og fungere i det danske samfund. Det kan ske ved, at de får en midlertidig opholdstilladelse. Andet er uanstændigt."

 Det passer ikke. Den, der vælger til, vælger fra. Det er forældrenes ansvar at tage vare på deres børn, det kan de gøre ved at rejse hjem.

 

Kilde: Dagbladet Politiken fredag den 5. maj 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>