Danmarks klagesang - et folks nødråb 

Når Jens Unmack fra "Love Shop" synger : "Jeg faldt i søvn på en sommerdag. Vågned op i et kvælertag", så er det for mig Danmark der synger. Det er det danske folk der synger. Vi faldt i søvn som vikinger, og vågned op som bløddyr. Nu bastet og bundet og uden kampgejst. Uden skelet og i fare for at blive til gopler.

Smukt sammensatte ord indrammer rædselsfuldt fremtidsscenarie

For længe siden var Kasper Støvring så venlig i sin blog, at nævne en af Jacob Paludans fantastiske formuleringer : "En spøgelsesklokke i vandet, det er alt hvad vandmanden er. Den svæver på grænsen af ikke-eksistens hele sit udflydende liv - ulegemlig, som en drøm der er sluppet udenfor en hjerne".

Selvom den er af brusk, så har vi dog stadig en rygrad

Heldigvis er vi som folk ikke der endnu, men ikke-eksistensen begynder med opløsningen af vores identitet. Vi er godt på vej. Vi kan desværre ikke ulejlige os med kamp. Vi har det så hyggeligt. Naboen gør sikkert noget, og vi har lige købt matadormix og snask. Der kommer sport, X-factor og vild med dans om lidt. Kaffen brygger, og hvem gider revolution når man er så dejlig mæt og tilfreds. Lars Løkke lover jo også endnu mere vækst.

Korrektheden holder folket i skak

Medens hygge og vellevned har neutraliseret vikingen i folket, så har konventioner, domstole og menneskerettigheder bastet og bundet Danmark som nation. Nu er landet vågnet op i et kvælertag af regler og politisk korrekthed, og hvis vi protesterer og kæmper mod islamiseringen, så er det ukorrekt. Kæmpes der mod at blive som spøgelsesklokker i vandet uden identitet, så er det udansk. Sådan afmonteres et folk af folket selv, for kæmpes der ikke, så klarer islam opløsningen. Så går det helt af sig selv - lige så "stille" - bid for bid.

Opskrift på selvdestruktion

Som et kæmpe viskelæder er korrektheden i gang med at udradere al danskhed, der nu nærmest er et skældsord. Dansk identitet erstattes efter substitutionsprincippet med islamisk identitet. Det foregår i den muslimske børneopdragelse, og det foregår i de muslimske koran- og friskoler som de danske borgere selv betaler for over skatten. Sammen med global grænseløshed, asylregler og familiesammenføringer er dødskursen mod opløsning sat. Sådan afmonteres et folk af folket selv.

FN og EU holder landet i skak

Den islamiske identitet vedligeholdes i moskeerne og beskyttes mod integration og danskhed i de isolerede muslimske ghettoer. Der er intet effektivt politikerne nu kan gøre for at stoppe islams kolonisering af Danmark. Det sørger FN og EU for. Sammen med korrektheden iblandt os selv er det et effektivt kvælertag. Faktisk dødbringende.

Tørklædet kunne være en af flere markører for, hvor man skal bo  

Generationer før os har kæmpet og ofret blod, sved og tårer for den magelighed der nu har bedøvet os. De har kæmpet for ligestilling mellem mennesker, køn og religioner, for demokrati og ikke mindst for friheden. Islamiske tørklæder er en tilkendegivelse af, at man ikke tilslutter sig de værdier. Desuden er det en tilkendegivelse af, at man påtager sig opgaven som den er dikteret af Allah og eksemplificeret af Muhammed - at islamisere alt og alle. Tørklædet er derfor en oplagt indikator for, hvor man passer bedst ind - hvor man skal bo. En sådan sondring vil på sigt øge livskvaliteten for alle.       

Problemet i en nøddeskal

Det er et problem, at muslimerne ikke kan være gode muslimer, uden at de skal opløse os. Det er et problem, at hvis man som muslim vælger et liv i frihed og ligestillet sammen med danskerne, frem for et liv parallelt med danskerne, så tangerer det blasfemi. Det er et problem, at ukrænkelighed hindrer, at så urimelige regler ikke kan ændres.

Sekularitet er ikke til diskussion

Der er kun en mulighed hvis Danmark skal bestå og danskerne skal overleve som folk, og det er et tvunget kompromis. Hvis en muslim vil leve i et frit vestligt land som Danmark, så skal man slippe de politiske og ideologiske dele der ligger indlejret i islam. Det må være et ufravigeligt krav. Det går ikke at leve her, og samtidig påtage sig en opgave, der går ud på at ødelægge og opløse os.

Det religiøse valg er også et geografisk valg  

Hvis man ikke vil leve som et frit ligestillet menneske i et frit land, så er det ikke her man skal bo. Så skal man repatrieres eller hjælpes til at få fodfæste i et andet islamisk samfund. Dansk identitet skal ikke opløses, og Danmark skal ikke blive et islamisk samfundssystem.

Tid at vågne op - det haster

Hvis ikke snart flere danskere af hyggehensyn dropper berøringsangsten og ulejliger sig op af sofaen, så ender det med ikke-eksistens. 

Steffen Wernberg-Møller