Jørgen Ullerup nævnte fornylig i en artikel det tyrkiske folkemord
  på armenierne i 1915 og hvordan halvanden million grækere udvandrede i
1923 som en befolkningsudveksling mellem Tyrkiet og Grækenland.

  Befolkningsudveksling - hvor det dog lyder fredeligt!
  Den tyrkiske kommandant, Nureddin, bad den græske patriark
  Chrysostemos at komme til sit hovedkvartér.

Da han kom, spyttede Nureddin på ham og
sagde, at han ville blive dømt til døden ved retten i Ankara.
  "Nu kan folket dømme" skreg han, "forsvind herfra". Den gamle mand
  var på vej ned ad trapperne, da Nureddin fra balkonen ovenover råbte ud til
folket "Behandl ham, som han fortjener!"

  20 franske marinere ledsagede patriarken, men havde ordre til ikke
  at gribe ind, hvis noget hændte. Nu overværede de til deres skræk, at
mængden faldt over patriarken og skar ham i småstykker, trykkede
begge øjne ud på ham, skar ørerne og næsen af ham og hænderne...
  Mordet blev signalet til at kaste sig over alle kristne med
  røverier, myrderier, voldtægter. De kristne flygtede ned til havet. Dér lå
krigsskibe fra vestmagterne, men de havde lovet Tyrkiet streng
neutralitet. De rørte ikke en finger. Natten igennem hørte man
skrigene fra de ulykkelige, der blev skudt, sablet ned på kajen
eller druknede.


  Hemingway skrev om rædslerne til sin avis "Toronto Star"
  .
  Den berømmelige grundlægger af det moderne Tyrkiet, Kemal Atatürk,
konstaterede: "Nu er Tyrkiet befriet for dets forrædere, de kristne
og de fremmede, og vi får et Tyrkiet kun for tyrkere."


  Udryddelserne var dog ikke helt overstået. De sidste grækere blev
  drevet ud af Konstantinopel så sent som i september 1955 ! Også dengang med
en uhørt grusomhed og vandalisme.


  Hvem sagde "befolkningsudvexling" ?


  (Kilde: Ullerup i JP 29.4.06 (?) og Oriana Fallaci: "La Forza della
Ragione")