Selvmorderiske selvfølgeligheder

Dødelig politisk skruestik

I politisk henseende er Danmark fanget og fastlåst mellem Venstre og Socialdemokratiet der skiftes til at være regeringsbærende. Det er en for landet og det danske folk en dødelig skruestik, for værdipolitisk er der ikke den store forskel. Begge partier tager det som en selvfølge, at Danmarks internationale forpligtelser først og fremmest skal overholdes.

EU's islamisering af kontinentet er altødelæggende 

Det burde være grundloven, og hensynet til hvad der er bedst for landet samt danskernes ve og vel, der som en selvfølge først og fremmest skal prioriteres. Men sådan er det ikke, heller ikke selvom det netop er de internationale forpligtelser og internationale domstole, der er godt i gang med at ødelægge Danmark. Særligt ødelæggende er EU's islamisering af Europa.

Ingen afgørende forskel  

I denne "blå" regeringsperiode har det været særligt tydeligt, at der ikke er den afgørende værdipolitiske forskel. Det er mest lappeløsninger, symbolpolitik og signalpolitik. Selv ikke med DF som største blå parti, er der sket væsentlige livreddende ændringer, såsom stop for invasionen ad asyl- og familiesammenføringsvejen, eller et stop for den tiltagende islamisering af det danske samfund - bygning af nye moskeer, lukning af Grimhøjmoskeen m.fl, halalkød (i det mindste bare en mærkning), kønsopdeling i svømmehaller, forbud mod dansk mad i børnehaver, muslimske fri- og koranskoler, de stadigt voksende parallelsamfund, bederum på de danske arbejdspladser, en regulær permanent grænsekontrol med hegn og afpatruljering, mindre EU og mere Danmark etc. etc. etc. Så realpolitisk er det næsten hip som hap, om det er Venstre eller Socialdemokratiet der er ved magten. Den væsentligste forskel ligger i, at de to partier har forskelligt "drive". Mens de socialistiske kræfter i Socialdemokratiet, der ikke ønsker at dæmme op for islam, bunder i et had til egne rødder, så bunder Venstres "drive" i, at man er liberal, og det ideologiske princip viges der ikke en millimeter fra, koste hvad det vil. Selvom Venstres bevæggrunde dybest set er mere sympatisk end Socialdemokratiets, så hjælper det os ikke. Om vi går til grunde på  grund af rødt selvhad eller forblommede blå liberale principper, er et fedt.

Når en muslim bruger vestens idealer til eget fremme, så er det misbrug 

Både socialismens og liberalismens grundlæggende menneskesyn er både vigtig og principielt rigtig. Som mennesker bør alle behandles lige og have lige chancer for at udfolde sig her på jorden. Problemet er bare, at en fastholdelse i det syn i relation til islam er selvmorderisk. Det kan bedst forklares ved, at tage udgangspunkt i et konkret eksempel. Jeg husker engang, tror det er fra et indslag i TV, at en muslima med tørklæde der sagde, at Danmark også er vores land, og vi skal 

da alle være her. Ja, jo - det er rigtigt, men problemet er bare, at det argument kan en muslim som hende ikke tage i anvendelse. Det kan hun ikke, fordi det fundament hun står på - islam - der mener "man" jo ikke, at vi alle skal have lov til at være her ! Endemålet er en umma, hvor "vantro", hvis de får lov til at leve, er undermennesker - slaver, og at hun til fulde står inde for det værdigrundlag - det skel mellem dem og os - viser hun demonstrativt på TV med sit tørklæde. Det er derfor den liberale såvel som den socialistiske lighedstænkning er så selvmorderisk.

Eget fremme er islams fremme

At vestlig argumentation i munden på en muslim er misbrug, hænger også sammen med en anden omstændighed. Når en muslim siger mine rettigheder eller mit frie valg, så er det mere end lånte fjer. Det er forklædning, for den der taler er ikke et suverænt individ, sådan som vi vesterlændinge forstår det. Muslimen - og i særdeleshed den gode muslim, er islams repræsentant, og i den sammenhæng er enkeltpersonen uden betydning. Det er kollektivet islam der er det væsentlige, så egentlig giver det ikke mening, når en muslim påberåber sig et enkeltindivids rettigheder. Det er kollektiv altruisme i ekstrem grad, for i den verden handler det i virkeligheden om, at tilsidesætte menneskesynet, og opofre det til fordel for Allah - for islam. Leve underkastet.    

Diskrimination er nødvendig     

Der er kun en mulighed, hvis vi ønsker at overleve og bevare den vestlige civilisation, og det er at diskriminere i forhold til muslimer og islam - et emne som Aia Fog netop har behandlet i Trykkefrihedsselskabets seneste nyhedsbrev.

Kun et spørgsmål om tid       

Gør vi ikke det - diskriminerer - i forhold til islam, så er det kun et spørgsmål om tid, før den vestlige civilisation gør til grunde. Det vil godt nok ske med fanen højt hævet, for hovedårsagen til vores undergang vil være de humanistiske principper. Den vogn er også DF hoppet med på. Når Kristian Thulesen Dahl siger, at DF ikke vil diskriminere mellem religioner, så er det tredobbelt bekymrende. For det første viser en sådan udtalelse, at DF sidestiller islam med andre religioner.  For det andet, at man ikke vil behandle muslimer anderledes, end andre flygtninge - eksempelvis overvejende, at sluse kristne der kan integreres ind, og så hjælpe muslimer i nærområderne. For det tredje, så er den udtalelse bekymrende fordi, vi så heller ikke kan regne med redning ud af skruestikket fra den kant.    

De fine intentioner bliver måske vor død 

De internationale forpligtelser er netop disse princippers bastion - retningslinjer for hvordan det bør være, men tages en overholdelse af de internationale forpligtelser tilstadighed i den nære fremtid som en selvfølgelighed, hvor burde er toppolitikernes bind for øjnene, så vil vi med sikkerhed gå til grunde. Det er snart for sent.

Virkeligheden kalder

Politikerne, røde såvel som de pseudo-blå, skal hurtigst muligt væk fra de gamle drømme om den ideale verden, og over i den reale verden. De kan starte med at åbne øjnene, og sætte sig ind i, hvad islam er for noget.