02.05.2006
Nyttig gerning.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Har Dave Allen levet forgæves?
Ud fra min beton-lutherske opfattelse, er opgaven at stå op imod helligheden, - og få banket den ud af - Det Hellige!!
Det er ikke alle, der ser sådan på det.
Den 28. april skriver Dagbladet Die Welt fra Berlin følgende:
" -Den voldsomme forargelse over en tv-kanals beslutning om at sende en tegnefilmskomedie om et fiktivt Vatikan forekommer at være ude af proportion. For få måneder siden, under striden om de danske Muhammed-karikaturer, blev det ofte fremført at også kristne har måttet finde sig i ganske meget i ytringsfrihedens navn uden at kny. Dobbelt moralsk virker det derfor, når kirkelige kredse og Bayerns CSU nu ruster sig til regulært korstog imod MTV`s planer om at sende Popetown."
Det er opløftende at læse, at Die Welt kan skelne imellem Kejserens rige og Gudsriget.
Denne lumre hellighed der udvises fra CSU`s side, tjener jo blot det formål at tækkes en stor gruppe katolske vælgere i Bayern.
Die Welt, gør en nyttig gerning, ved at muge ud i Augias`s stald.
Det var her den græske sagnkonge Herakles udførte en af sine tolv store bedrifter, da han rensede Augias´s stald, som ikke havde været gjort ren i 30 år, på en eneste dag ved at lede to floder igennem den.
Kilde: Dagbladet Information/weekend den 29.-30. april 2006
|