Universiteterne må antages at have en forventning om, at de vil virke fremmende på kritisk tænkning og kreativitet 

”Syddansk Universitet har som det fjerde universitet i Danmark oprettet et bederum, hvor studerende fra alle trosretninger kan dyrke deres tro. På Københavns Universitet findes der i forvejen bederum på Panum Instituttet, og et nyt bederum er etableret på Københavns Universitet Amager. Også Roskilde Universitetscenter har et bederum, mens Århus Universitet har et stillerum”. 

Sådan meddelte Københavns Universitets hjemmeside d. 19. april med dagbladet Information som kilde.

 Det er en bemærkelsesværdig udvikling, at den irrationelle tro nu vender tilbage til universiteterne, efter at den vestlige verden i løbet af de sidste par hundrede år har frembragt store videnskabelige landvindinger med tilhørende velstandsudvikling, netop i takt med, at den rationelle videnskab fortrængte troen fra universitetsverdenen.

 Nobelprisen som målestok 

Universiteterne må formodes at have en forventning om, at bederum vil virke fremmende på den kritiske tænkning og naturvidenskabelig kreativitet, som regeringen og alle politiske partier er enige om, at der skal satses på, hvis Danmark skal kunne klare sig i den fremtidige konkurrence på det globale marked.

 Det er vanskeligt at efterprøve lødigheden af denne forventning i praksis, men én målestok har vi i form af de Nobelpriser, som i årenes løb er blevet tildelt videnskabsfolk indenfor naturvidenskaberne fysik, kemi og medicin.

 Vi kan præcist undersøge, i hvilket omfang priserne er tildelt videnskabsfolk fra henholdsvis sekulariserede lande og lande præget af religiøs tænkning. Til den brug har vi land for land optalt antallet af Nobelpristildelinger indenfor fysik, kemi og medicin.

 Da landende har vidt forskellige indbyggerantal, har vi dernæst udregnet antallet af tildelte Nobelpriser pr. 1 million indbyggere.

 I nedenstående tabel er alle lande, som har modtaget Nobelpriser indenfor naturvidenskab, opstillet i rækkefølge efter antallet af tildelinger pr. 1 million indbyggere.

 Konklusion

 Schweiz ses at have scoret hele 2,714 priser pr. 1 million indbyggere, og Danmark kommer ind på en flot andenplads.

 Toppen er helt og aldeles domineret af de sekulariserede vesteuropæiske lande og af de lande, som almindeligvis henregnes til den vestlige kulturkreds.

 Verdens stærkt religiøse lande, som lægger vægt på indretning af bederum og inddragelse af religion i alle tilværelsens anliggender, glimrer ved deres fravær.

 Det gælder også de velstående olieproducerende lande, som ellers er i besiddelse af de økonomiske ressourcer, som er nødvendige til udøvelse af naturvidenskabelig forskning.

 Man skal ikke overfortolke en opgørelse som ovenstående, men den giver ikke desto mindre et fingerpeg om, hvorvidt samfund præget af sekularisering eller samfund præget af bederum er de bedst egnede til at skabe de naturvidenskabelige resultater, som alle anser for nødvendige forudsætninger for den fremtidige velstandsudvikling.

 Der er ingen belæg for en antagelse om, at bederum virker fremmende på den kritiske tænkning og kreativitet, som er al forsknings forudsætning.

Tvært imod.

Kilder:

http://www.answers.com/topic/nobel-laureates-by-country

http://www.unfpa.org/swp/2005/pdf/en_swp05.pdf