01.05.2006

Bederum, forskning og kreativitet

Forfatter: HV

Fire danske universiteter har oprettet bederum.

Fire danske universiteter har oprettet bederum.

Universiteterne må antages at have en forventning om, at de vil virke fremmende på kritisk tænkning og kreativitet 

”Syddansk Universitet har som det fjerde universitet i Danmark oprettet et bederum, hvor studerende fra alle trosretninger kan dyrke deres tro. På Københavns Universitet findes der i forvejen bederum på Panum Instituttet, og et nyt bederum er etableret på Københavns Universitet Amager. Også Roskilde Universitetscenter har et bederum, mens Århus Universitet har et stillerum”. 

Sådan meddelte Københavns Universitets hjemmeside d. 19. april med dagbladet Information som kilde.

 Det er en bemærkelsesværdig udvikling, at den irrationelle tro nu vender tilbage til universiteterne, efter at den vestlige verden i løbet af de sidste par hundrede år har frembragt store videnskabelige landvindinger med tilhørende velstandsudvikling, netop i takt med, at den rationelle videnskab fortrængte troen fra universitetsverdenen.

 Nobelprisen som målestok 

Universiteterne må formodes at have en forventning om, at bederum vil virke fremmende på den kritiske tænkning og naturvidenskabelig kreativitet, som regeringen og alle politiske partier er enige om, at der skal satses på, hvis Danmark skal kunne klare sig i den fremtidige konkurrence på det globale marked.

 Det er vanskeligt at efterprøve lødigheden af denne forventning i praksis, men én målestok har vi i form af de Nobelpriser, som i årenes løb er blevet tildelt videnskabsfolk indenfor naturvidenskaberne fysik, kemi og medicin.

 Vi kan præcist undersøge, i hvilket omfang priserne er tildelt videnskabsfolk fra henholdsvis sekulariserede lande og lande præget af religiøs tænkning. Til den brug har vi land for land optalt antallet af Nobelpristildelinger indenfor fysik, kemi og medicin.

 Da landende har vidt forskellige indbyggerantal, har vi dernæst udregnet antallet af tildelte Nobelpriser pr. 1 million indbyggere.

 I nedenstående tabel er alle lande, som har modtaget Nobelpriser indenfor naturvidenskab, opstillet i rækkefølge efter antallet af tildelinger pr. 1 million indbyggere.

  

Land

Antal priser

Befolkningstal i mio.

Antal priser/mio. indbyggere

Schweiz

19

7

2,714

Danmark

9

5

1,800

Østrig

8

8

1,000

Holland

15

16

0,938

Tyskland

73

83

0,880

New Zealand

3

4

0,750

Ungarn

7

10

0,700

Sverige

6

9

0,667

Storbritannien

36

59

0,610

Australien

9

20

0,450

USA

120

298

0,403

Belgien

4

10

0,400

Finland

2

5

0,400

Israel

2

6

0,333

Tjekkiet

3

10

0,300

Canada

9

32

0,281

Bosnien

1

4

0,250

Irland

1

4

0,250

Frankrig

14

60

0,233

Kroatien

1

5

0,200

Norge

1

5

0,200

Italien

11

58

0,190

Portugal

1

10

0,100

Rusland

13

143

0,091

Taiwan

2

23

0,087

Argentina

3

38

0,079

Polen

3

38

0,079

Japan

9

128

0,070

Sydafrika

3

47

0,064

Rumænien

1

21

0,048

Spanien

2

43

0,047

Egypten

1

74

0,014

Mexico

1

107

0,009

Pakistan

1

158

0,006

Kina

4

1315

0,003

Indien

3

1100

0,003

 

 Konklusion

 Schweiz ses at have scoret hele 2,714 priser pr. 1 million indbyggere, og Danmark kommer ind på en flot andenplads.

 Toppen er helt og aldeles domineret af de sekulariserede vesteuropæiske lande og af de lande, som almindeligvis henregnes til den vestlige kulturkreds.

 Verdens stærkt religiøse lande, som lægger vægt på indretning af bederum og inddragelse af religion i alle tilværelsens anliggender, glimrer ved deres fravær.

 Det gælder også de velstående olieproducerende lande, som ellers er i besiddelse af de økonomiske ressourcer, som er nødvendige til udøvelse af naturvidenskabelig forskning.

 Man skal ikke overfortolke en opgørelse som ovenstående, men den giver ikke desto mindre et fingerpeg om, hvorvidt samfund præget af sekularisering eller samfund præget af bederum er de bedst egnede til at skabe de naturvidenskabelige resultater, som alle anser for nødvendige forudsætninger for den fremtidige velstandsudvikling.

 Der er ingen belæg for en antagelse om, at bederum virker fremmende på den kritiske tænkning og kreativitet, som er al forsknings forudsætning.

Tvært imod.

  

Kilder:

 

http://www.answers.com/topic/nobel-laureates-by-country

http://www.unfpa.org/swp/2005/pdf/en_swp05.pdf

 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>