15.06.2017
Stjæl slik fra børn
Forfatter: KN
UNICEFs og radiostationers fredagsbluf
Fredag den 16. juni rydder radiostationerne NOVA, Radio 100, Pop FM, The Voice, myROCK og Radio Soft deres flader for at samle ind til børn, der sulter.
Giv dit fredagsslik til børn, der sulter. Den opfordring vil møde lytterne gentagne gange på alle Bauer Medias radiostationer på fredag fra klokken 6 til 18. Målet er at få lytterne til at donere de penge, de ville have brugt på fredagsslik, til UNICEFs indsats i fire sultramte lande.
Man sender ganske enkelt en SMS og vupti så har man brugt 48 kr. og sparet ungernes fredagsslik.
Udmærket tanke.. Eller hvad..? Lad os lige kigge lidt nærmere på den gode tanke..
UNICEFs generaldirektør Steen M Andersen havde i 2015 en årsløn på ca. 1.200.000 kr. Der er ca. 50 medarbejdere hos UNICEF til en uvis samlet årsløn. Lad os nu bare sige at alle udover Steen kun modtager det som svarer til kontanthjælp (ca. 168.000 pr. år) 50 x 168.000 = 8.400.000 kr. + den kære Steen = 9.600.000 kr. Det er så bare i lønninger til UNICEF. Herudover må man formode at lokaleomkostninger, It, markedsføring osv. trækker godt til i udgift puljen.
Så bare for som minimum at kunne betale årslønningerne, skal der ca. 200.000 børn til som ikke skal have fredagsslik. Indsamlingen bliver så støttet af nogle radiostationer som ejes af Bauer Media Danmark og Berlingske Media, som årligt suger et 3 cifret million beløb ud af statskassen. Jeg gad godt se de samme medier sætte fokus på hvor mange af de indsamlede penge som i sidste ende havner i en sulten mave i Afrika..
|