02.04.2004

Islam og DANSK PEN

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Integration af islam i den angelsaksiske og europæiske kulturkreds

 

Debatten om, hvorvidt det er muligt at integrere islam i den angelsaksiske og europæiske kulturkreds, har i den forløbne uge fået et nyt og vigtigt tilskud i den hjemlige debat.

Under skarpe sikkerhedsforanstaltninger, afholdt  DANSK PEN et lukket møde  i Det Gule Palæ i Politikens Hus med forfatteren Ibn Warraq, som har skrevet bogen ”Derfor er jeg ikke muslim.”

Dagen efter, tirsdag den 30 marts, bragte Politiken en hel forside i kultur-sektionen om mødets forløb, og et uddrag af, hvad Ibn Warraq var fremkommet med.

Navnet Ibn Warraq er et pseudonym - af sikkerhedsgrunde - og de tilgængelige oplysninger om forfatteren er ret sparsomme.

Han er født i Indien i en muslimsk familie, opvokset i Pakistan og senere Storbritannien, universitetsuddannet, gift og har voksne børn. Warraq er bosiddende et eller andet sted i Europa  

Warraqs udtalelser må for PENs kulturradikale forsamling være de rene uartigheder.  

Hør blot her:

” Koranen, profetens forkyndelser og de autoriserede teologiske fortolkninger af de hellige skrifter er opfordringer til at udbrede Allahs ord med hænderne sølet til i blod.

Sværdet frem for ordet skal løfte `den sande lære` til at opfylde sin verdensmission.”

Forfatteren går videre med følgende bredside:

”Da George W. Bush  i kølvandet på terrorhandlingerne i New York og Washington erklærede, at fundamentalisme og islam er to væsensforskellige fænomener, begik han en afgørende fejl. Fundamentalisterne – deraf betegnelsen – udgår i et og alt fra de religiøse dogmer. De repræsenterer deres religion på den mest oprigtige facon. De er Islams sandhedsrum.”

Warraq forsætter: ”Det er på tide med en mere realistisk vurdering på det område. I takt med at fundamentalismen vinder frem, ville det være direkte uansvarligt ikke at sætte sig til modværge. De, der kalder sig intellektuelle, har alt for længe været spage i mælet af frygt for at blive stemplet som racister eller kultur-imperialister.

De har svigtet deres egne værdier. De har sat deres troværdighed som sekulære humanister over styr.”

Det er det, man må kalde for klar og utvetydig tale !!!

Ifølge Politiken var der heller ikke mange af de 100 tilhørere, hovedsagligt medlemmer af DANSK PEN, medarbejdere i Politikens Hus eller hos forlaget bag bogen (Lindhardt og Ringhof ), der følte sig kaldet til at kaste sig ind i debatten.

Men på et spørgsmål til forfatteren om islam er af samme familie som nazisme og kommunisme, faldt svaret uden betænkningstid: ”Ja, det er en totalitær konstruktion, som vil kontrollere ethvert aspekt i et menneskes liv. Det er derfor, jeg har skrevet min bog.”

Det er udmærket, at kritikken nu kommer indefra, det bliver efterhånden svært for de såkaldte frisindede og fordomsfrie debattører at dække sig ind under fraserne ’tolerance og fordomsfrihed. 

Virkeligheden efter bomberne i Madrid er i sin brutalitet så stærk, at det giver stof til eftertanke!!

Nu er der ikke længere råd til at være venlig og tolerant!

Dette har den verdensberømte engelske feminist forfatteren Fay Weldon erkendt.

Fay Weldon, der har skrevet forordet til Ibn Warraqs bog ”Derfor er jeg ikke muslim” har netop besøgt sit forlag Lindhardt og Ringhof i København.

I den forbindelse har Fay Weldon givet interview i bl.a. Kristeligt Dagblad d. 2.april til journalist Julie Grothen og Politiken d. 4.april til journalist Marie Tetzlaff.

Til Kristeligt Dagblad siger forfatteren bl.a.:

”Hvis nogen erklærer mig krig, så vil jeg kæmpe. Og hvis nogen siger, at jeg er islamofob, så siger jeg: Er det så overraskende med alt det, der sker i verden? Tag nu min tvivl alvorligt, og lad os diskutere, hvorfor jeg ikke synes, at Koranen er et fornuftigt digt at basere et samfund på. Lad os se virkeligheden i øjnene.

Det ville da være behageligt, hvis vi bare kunne være høflige over for de samfund, som islam skaber, men det tror jeg virkelig ikke, vi har råd til.”

I Politiken fortsætter journalist Marie Tetzlaff med følgende: ”Eftergivenhedspolitikken over for islam, som Fay Weldon ikke tøver med at sammenligne med eftergivenheden overfor Hitler i trediverne, er nemlig ved at blive udskiftet med en mere bekymret og kritisk holdning, og lige for tiden lurer alle på alle, fordi de ikke ved, hvor de har hinanden.

De intellektuelle er som eremitkrebs, der er ved at skifte skal. Men samtidig indtager de nyt land, og det finder Fay Weldon er meget positivt.

For dem, der deltager som kritikere i debatten omkring multietniseringen og islamiseringen af Danmark og Europa, er de to forfatteres bidrag opløftende  læsning.

Nu begynder kulturradikalisternes ikoner at rasle ned af væggene!!

For Susanne Brøgger, Klaus Rifbjerg, Anders Jerikow o. m. a. i PEN må det kunne give stof til eftertanke.

Det er godt nok lidt sent, men bedre sent end aldrig.

Vi venter nu på en reaktion, og stiller spørgsmålet til DANSK PEN o.a.:

”Kan der fremover forventes opbakning til at gennemføre en civiliseret  repatrieringsdebat med det sigte efterfølgende at stille et politisk krav om, at herboende muslimer skal forlade Danmark i god ro og orden? !!!” 

P.S. Ibn Warraq: Derfor er jeg ikke muslim (Lindhardt og Ringhof, 534 s., 399 kr.). Udkom d.18 marts.

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810