15.04.2006
Retten til ikke at bære tørklæde
Forfatter: Harry Vinter
Et TV-program har igen aktualiseret tørklædedebatten
Muslimske pigers ret til at bære tørklæde
har i de seneste dage været genstand for debat i de fleste medier.
Udtrykket har den indbyggede forudsætning, at muslimske piger har en egen fri vilje.
Men har de det?
Lad os analysere udtrykkets enkelte dele:
Muslimske piger
Det giver ingen mening at tale om ”muslimske piger” i den danske betydning af ordene. For en vesterlænding er en ”muslimsk pige” en pige, som på grund af sin personlige overbevisning og af egen fri vilje har valgt at være muslim, fordi hun dybt i sit hjerte føler en inderlig tro på Allah.
En dansk pige kan sige: ”Far og mor, jeg tror ikke på Gud. Jeg ønsker ikke at blive konfirmeret”. Og enhver dansk far og mor vil respektere pigens holdning. Ingen ville drømme om at slå pigen ihjel på den baggrund!
”Muslimske piger” skal ikke til nogen konfirmation for at bekræfte deres tro på Allah.
Ingen har nogen sinde spurgt ”muslimske piger”, om de opfatter sig som muslimer.
Spørgsmålet er utænkeligt. Skulle nogen alligevel stille det, skal de ikke forvente et ærligt svar.
Et ”nej” ville nemlig betyde den sikre død for pigen. Og det ved hun.
Det eneste, vi med sikkerhed ved om en ”muslimsk pige”, er, at hun ejes af et muslimsk hankønsvæsen. Faderen indtil hun bliver gift, derefter af hendes mand.
Det er derfor mere præcist at bruge udtrykket ”en muslims pige”. Det udtrykker nemlig det eneste, vi ved med sikkerhed.
I hvilken udstrækning en ”muslimsk mand” så er muslim, er et spørgsmål, som vi lader ligge i denne omgang.
Men vi skal notere os, at frafald fra islam straffes med døden.
ret til
”Ret” forudsætter efter vesterlandsk opfattelse, at pigen har et frit valg, sådan som danske piger har.
Men det ved enhver jo udmærket, at muslimers piger ikke har. Man kan kun føle medlidenhed, når en muslims pige bedyrer, at hendes højeste ønske er at blive gift med en eller anden fætter, som hun aldrig har set og aldrig har talt med. Vi har alt for ofte erfaret, hvordan piger er blevet lemlæstet og myrdet, når de ikke længere har kunnet udholde det påtvungne ægteskab.
Når en muslims pige ikke engang tør sige sin mening i et så vigtigt spørgsmål, som hvem hun skal dele bord og seng med resten af sit liv, kan man naturligvis heller ikke forvente, at hun vil udsætte sig for ubehageligheder ved at nægte at bære en klud omkring hovedet.
To jordanske piger kom for et par år siden for skade at sige sandheden til et dansk dagblad, da de udtalte:
”Næsten alle de piger, der går rundt med slør her i Danmark ville helst være foruden. Men de kan ikke få lov til at tage det af, og de tør ikke, hvis de ikke har faderens tilladelse.”
Sådan er realiteterne bag pigernes ”ret”.
(Vi må håbe, at de to piger ikke har lidt overlast på grund af deres ærlighed)
at bære tørklæde
Ifølge muhamedansk tradition forlader en kvinde hjemmet to gange i sit liv: Når hun skal giftes, og når hun skal begraves.
Hun kan dog få lov til at forlade det, hvis hun iklæder sig et ambulant fængsel, hvis formål det er at isolere hende fra omgivelserne.
Under udgangen overvåges hun almindeligvis af familiemedlemmer.
Dagbladet Politiken rapporterede for et par år siden, hvordan en ung tyrkisk mand resolut myrdede sin søster med talrige knivstik, da han opdagede hende på et diskotek dansende med en uautoriseret mand.
”Hun bollede med en fremmed mand”, forklarede han efterfølgende dommeren.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig den mulige udgang på et tilfælde, hvor en muslimsk ejet kassedame i en stille stund sludrer med en dansk ungersvend.
”De bollede hen over kasseapparatet”.
I forhold til danske drenge signalerer tørklædet: Jeg ejes af en streng herre. Tal ikke til mig. Det kan koste mig livet.
Derfor er det utvivlsomt i mange tilfælde ærligt ment, når muslimers piger ytrer ønske om at bære tørklæde på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Men man skal ikke forveksle årsag og virkning. Det er ikke for at beskytte sig mod omgivelserne på arbejdet eller på skolen. Det er for at beskytte sig mod den grusomme hævn, som kan vente derhjemme, når dagen er slut.
Konklusion
Udtrykket ”muslimske pigers ret til at bære tørklæde” illustrerer, hvordan anvendelsen af velkendte begreber til beskrivelse af fuldstændig fremmede forhold, tjener til at tilsløre tingenes virkelige tilstand.
Udtrykket er formodentlig fostret i kulturradikale kredse, hvor man er meget bevidste om sprogets muligheder i manipulationens tjeneste.
Manipulationen er for så vidt lykkedes, eftersom det er lykkedes at få alle til at diskutere ud fra en forudsætning om, at muslimske piger har en egen fri vilje.
De, som herefter vil fratage dem denne ret, er forlods usympatiske; - og det til trods for, at de fleste piger helst var tørklædet foruden, som det ovenfor anførte citat viser.
Udtrykket svarer til det velkendte spørgsmål ”er du holdt op med at slå din kone?”, hvori der ligeledes er en underforstået forudsætning. Også i dette tilfælde er den adspurgte ilde stedt, hvis vedkommende accepterer den indbyggede forudsætning.
I virkeligheden er det snarere ”muslimske pigers ret til ikke at bære tørklæde”, som burde være på dagsordenen!
Hjælp dem!
Indeni er muslimers piger nøjagtigt lige som danske piger og alle andre piger over hele verden. De vil gerne være sammen med andre unge. De vil gerne lære danske drenge at kende. De vil gerne pynte sig, danse, flirte, elske.
Men de tør ikke!
Man skal derfor aldrig tale hånligt om dem eller til dem.
Tænk hellere på, hvordan du kan hjælpe dem til friheden!
|
.png)
