Svenskeren Håkon Arvidsson fra RUC skriver i Svenska Dagbladet, at de tre skandinaviske folk udviklede ensartede samfund, selvom der var mindre forskelle.

Men forskellene er vokset: Danmark er blevet ”fremmedfjendtligt” og forfølger ”kynisk” en ”minoritet af flygtninge og indvandrere”.

En overfladisk vurdering! Der har altid været fundamentalt dybe forskelle mellem svenskeres og danskeres tankegang og opførsel. Under ”trykket fra den tiltagende globalisering”, træder de tydeligere frem. 

Svensk folkekaraktér har tit været omtalt: den manglende åbenhed, ængstelse for at skille sig ud fra gruppen, den autoritære tro på ”folkhemmet” etc.  Svenskerne er et fund for en diktator, hedder det, eller: ”Sverige er den sidste Sovjetstat”.

Generelt forstår danskerne ikke svenskernes attitude. Danskerne er mere kontinentale og åbne.

Og vore landes historie er vidt forskellig. Svenskerne praler med, at de ikke har haft krig i 200 år, skønt dette mest beror på landets geografiske beliggenhed. Sverige søgte og søger balance, d.v.s. at anpasse sig fremmede magter uden at involvere sig. Det ”gode” Sverige fortæller andre stater, hvordan man bør opføre sig i verdenspolitikken. Men de nævner helst ikke egne aftaler under sidste krig, rystende skandaler, politiske mord, udskibningen af baltiske flygtninge til Gulag- øhavet...

De var endda rigtige flygtninge! Ikke som folkevandringen nu, hvor kun en ringe brøkdel er flygtninge, mens flertallet bare vil udnytte velfærdssamfundene. Arvidsson véd naturligvis dette, men spiller uhæderligt på folks følelser: skal staten ”modtage dem, der flygter fra krig og forfølgelse og søge at integrere dem eller skal den stræbe efter at minimere indvandringen, lægge hindringer i vejen og føre en politik, som stiller disse mennesker uden for samfundsfællesskabet og håbe på, at de forlader vore lande.”

Okkupationen lærte danskerne, hvordan det er at være under fremmed åg. De lærte at gennemskue propaganda og læse mellem linjerne. De mistede megen blåøjethed. Man lærer af kriser og krig ( - det har svenskerne så ikke gjort!).

”I Sverige sidder socialdemokratiet stadig fast i sadlen og inget misfornøjelsesparti har haft vedblivende fremgang”, siger Arvidsson. At dette skyldes ulovlige udemokratiske tiltag, gemt bag fortiede skandaler og løgnagtigheder, er en kendt hemmelighed i Danmark.

Al magt korrumperer! ”Folkhemmet” udviklede en art diktatur, hvor man kvæler de mindste spirer af opposition og fejer alt ind under kludetæppet, mens man i medierne sælger falske skønmalerier af det svenske samfund.   

Farverne blegner efterhånden som den skjulte råddenskab kommer frem i lyset: toppolitikeres bordelkontakter og pedofili, Estonia-færgens ”forlis”, myndighedernes ulovlige overgreb på ytringsfriheden, det voksende jødehad, bestikkelser og berufsverbot, fortielser om den hårde kriminalitets udøvere m.m.m.

(Kilde: SvD 11.4.06)