13.04.2006

Slaveriet, som der ikke tales om

Forfatter: G. Johnsen

til trods for, at det aldrig er ophørt

Der er skrevet utallige sider om slavehandelen over Atlanterhavet, men forbløffende lidt om slavehandelen gennem Sahara og over det Røde Hav og det Indiske Ocean. Den europæiske slavehandel varede lidt over 300 år, den arabiske 1400 år og fortsætter stadig i dele af den islamiske verden.

Der er tydelig forskel mellem islamisk slavehandel og amerikansk. Mens 2/3 af slaverne til Amerika var mænd, var det fortrinsvis kvinder til islamiske lande.

Mens dødeligheden for slaver, der blev fragtet til Amerika, var på 10 %, var den på 80 til 90 % for dem, der blev ført gennem Sahara og Østafrika.

Mens næsten alle slaver til Amerika skulle til landbruget, skulle de til Mellemøsten blive konkubiner eller haremskvinder, mens mændene blev soldater.

Mens mange børn fødtes som slaver i Amerika og millioner af deres efterkommere i dag bor i Brasilien og USA, var det meget få efterkommere af slaver som overlevede i Mellemøsten.

Mens de fleste slaver i Amerika kunne stifte familie, blev de mandlige slaver til Mellemøsten ofte kastrerede. Børn af kvindelige slaver blev gerne dræbt ved fødslen.

Man beregner at 11 millioner afrikanere blev fragtet over Atlanterhavet (hvoraf 95 % gik til Mellem- og Sydamerika, hovedsagelig til de portugisiske, spanske og franske besiddelser. Kun 5 % af slaverne kom til USA).

Mindst 28 millioner afrikanere blev gjort til slaver i Mellemøsten.

Mindst 80 % af de slaver, der blev indfanget af muslimske slavehandlere, døde inden de nåede frem til slavemarkederne. Derfor mener man, at de 14 århundreders muslimske slavehandel medførte døden for 112 millioner afrikanere.

Lægger man det til antallet af solgte slaver, kommer det totale antal af afrikanske ofre for den muslimske slavehandel op på mere end 140 millioner mennesker.

Mens kristne reformatorer gik i spidsen for anti-slavebevægelserne i Europa og Nordamerika, og Storbritanien på 1800-tallet satte flåden ind på at opbringe slaveskibene og frigive slaverne, fandtes der ingen opposition i den muslimske verden.

Selv efter at England forbød slavehandlen 1807, og Europa i 1815, fortsatte den muslimske slavehandel.

Næsten 100 år efter at negerslaveriet blev afskaffet under præsident Abraham Lincoln og 130 år efter, at alle slaver i det britiske imperium var sat på fri fod i henhold til parlamentsbeslutningen, fjernede Saudi Arabien og Yemen modvilligt bestemmelserne om slaveri fra deres konstitutioner i 1962 og Mauretanien i 1980. Og det først efter internationalt pres.

I dag kan utallige internationale organisationer dokumentere, at slaveri stadig findes i nogle af de islamiske lande.

(NB denne artikel handler alene om slavehandlen fra Afrika og nävner ikke de millioner af europäere som blev solgt som slaver på de islamiske slavemarkeder.
 

(Kilde: Christian Action Magazine nr. 4, 2004)

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810