03.04.2006

Hele verden gør store fremskridt

Forfatter: Poul Vinther Jensen

- undtagen den muhamedanske verden, som står i stampe

Hvis man tilhører de årgange, der er vokset op i begyndelsen af halvtreserne, kan man huske et Danmark, der har gennemgået en kæmpe udvikling.

Det gælder i alle sektorer af samfundslivet. Industri, landbrug, skibsfart og videnskab har oplevet en rivende udvikling med en økonomisk vækst, der er kommet alle lag til gode.

Det gælder ikke blot i Danmark, men overalt i den vestlige verden, - og lande som Japan, Indien, Kina og store dele af Sydamerika.

Men i de arabiske stater, og mange afrikanske stater, hvor islam hersker, der er der næsten stilstand, trods store naturrigdomme!!

Årsagen, er en vanvittig befolkningsudvikling og en total mangel på politisk lederskab.

Det er trist for den almindelige befolkning og på det lange stræk en farlig udvikling for verdenssamfundet.

Herom skriver Daily Star i Beirut følgende den 29. marts:

"År for år forekommer Den Arabiske Ligas topmøder stadig mere folkloristiske.

Mens det meste af resten af verden gør fremskridt i forhold til udvikling og demokrati, halter den arabiske verden slemt bagefter.

Dette er påvist i tre på hinanden følgende rapporter fra FN’s udviklingsprogram, der skarpt har kritiseret de arabiske regeringer for deres manglende fremskridt på disse fronter.

Den Arabiske Ligas topmøder kunne være det oplagte forum, hvor de arabiske ledere kunne tage sådanne spørgsmål op.

I stedet fungerer de som platform for retoriske udfald fra autokratiske herskere, der ikke har nogen løsninger at tilbyde på denne regions presserende problemer.

Disse ikke-folkevalgte ledere udviser hver gang en påfaldende ringe interesse for at diskutere de emner, der er væsentlige for deres almindelige borgere, såsom fremme af jobskabelse.

Og så længe vi ikke kan drage disse ledere til ansvar, er der næppe grund til at tro, at dette mønster nogensinde vil ændre sig."

 

Kilde: Dagbladet Information, weekend 1.-2. april 2006.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810