23.03.2004

Find årsagen, Anne Knudsen!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

I Weekendavisen d. 27/2-4/3 2004 er der en ledende artikel under overskriften ”Skinner, skoler, kloakker, gader”.....

Find årsagen, Anne Knudsen!

I Weekendavisen Berlingske d. 27.februar – 4 marts 2004 er der en ledende artikel under overskriften ”Skinner, skoler, kloakker, gader”.

Her giver lederskribenten chefredaktør Anne Knudsen udtryk for sin store utilfredshed med tilstandene hos Banestyrelsen, tilstandene i amter og kommuner, og hvem der ellers har ansvaret for, at landet rent fysisk har en tilfredsstillende infrastruktur.

Chefredaktøren hævder eksempelvis, at politistationer, universitetsbygninger, skoler i hobetal og kloakledninger o.m.a. er stærkt forsømte og kræver en gennemgående renovering med en gigantisk regning til følge.

Anne Knudsen afslutter med følgende salut:

”Syndfloden af forsømmelser repræsenterer en mangel på ansvarlighed, som virkelig burde give politiske klø til dem, der har lagt ryg til de langsomme katastrofer.

Undskyldningen om, at borgerne ikke vil betale til den nødvendige, daglige indsats, holder ikke vand.

I den periode, hvor man har sjoflet vedligeholdelsen af alle tænkelige offentlige bygninger og anlæg, er skatten (og billetpriserne ) jo steget støt og roligt. Det er ikke pengekassens størrelse, men prioriteringen af midlerne, det har knebet med.”

Ganske enig Anne Knudsen!

Der har aldrig været et større indtægtsgrundlag i Danmark end i de seneste 20-25 år.

Ja, det har været en gylden periode for næsten alle erhvervsgrene, og det offentlige har fået sin store del af kagen.

Olieindtægterne fra Nordsøen har ydermere forbedret Danmarks valutariske situation så meget, at der ikke burde findes nedslidte jernbaner, veje, kloaknet, skoler og andre offentlige bygninger. 

Det er ikke tilfældigt, at situationen er sådan.

Just i de forløbne 25 år er der sket det, at Danmark har fået 275.000 gæster, som åbenbart har tænkt sig at blive et stykke tid.

Man ved fra sin private husholdningen, at det er dyrt at ha’ gæster.

Hvis der er mange, er det meget dyrt.

Hvis de bliver meget længe, kan det betyde, at værten er nødt til at bruge nogle af de midler, der ellers var afsat til at vedligeholde boligen og andre ting.

Det er det, der er årsagen Anne Knudsen!

Ifølge Finansministeriet er den samlede udgift til fremmedpolitikken nu oppe på 33 milliarder kr. Andre økonomer taler om højere tal,- men lad os blot blive ved de 33 tusinde millioner kr.

Det er et meget stort beløb. Det er ca. 8000 kr. pr skatteyder.

Man kan så stille det spørgsmål: ’Hvad kan man få for dette beløb?’

Som faglig kyndig på Bygge- og Anlæg indenfor entreprenørbranchen kan jeg oplyse, at en person i denne branche gennemsnitligt forbruger ca. 1,3 millioner kr. incl. løn, omkostninger og materialer.

Det vil sige, at regningen på fremmedpolitikken er lig med ca. 26.000 fuldtidsbeskæftigede i bygge- og anlægsbranchen.

Det ville kunne pynte gevaldigt rundt omkring, hvis man havde midler til at sætte så meget arbejde i værk. Men det har man ikke. Midlerne er anvendt til andre formål.

Og man kan som bekendt stadigvæk kun bruge én krone én gang!!

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810