16.03.2006

Menneskerettighedscenteret i tvivlsom rolle:

Forfatter: Harry Vinter

Ønsker at indskrænke friheden for dem, som har den, i stedet for at udbrede den til dem, som ikke har den

Dette indlæg blev i let forkortet udgave bragt i Berlingske Tidende 15/3 2006

 

Klaus Slavensky, informationschef i den statsligt finansierede lobbyorganisation ”Institut for Menneskerettigheder”, har et højst alternativt forhold til begrebet demokrati, hvilket ikke mindst fremgår af, at han gennem mange år har været en varm tilhænger af det kommunistiske såkaldte folkedemokrati.

Man kan derfor kun gisne om, hvad han i virkeligheden mener, når han i Berlingske Tidende 12/3 kalder udenrigsministeriets dialog med de arabiske diktaturstater for en ”demokratisk” dialog.

En tilsvarende ”demokratisk” dialog fandt sted i 1938 mellem demokratierne Frankrig og England og diktaturstaterne Tyskland og Italien. Fred i vor tid. Eksemplet viser, at eftergivenhed overfor demokratiets fjender giver bagslag.

En frugtbar dialog forudsætter vilje til at tilpasse sig modpartens synspunkter. Men denne vilje har kun de demokratiske stater, som bygger på folkesuveræniteten – folkets vilje. Stater, hvis suverænitet bygger på Allahs vilje, har intet at tilbyde modparten i en dialog.

Derfor har Saudi Arabiens kong Fahd da også med beklagelse meddelt, at han gerne ville give kristne lov til at dyrke deres tro i Saudi Arabien, men – det tillader Allah desværre ikke.

Tilsvarende ville en kvindelig kandidat for Enhedslisten (religion er opium for folket) ikke trykke en mandlig debattør i hånden under den kommunale valgkamp, - for ”det tillader min religion desværre ikke”.

Når man vælger at lade sit liv styre af en lovreligion, fralægger man sig samtidig ansvaret for sine egne handlinger, og man er ude af stand til at indgå kompromis med anderledes tænkende. Herved bliver enhver form for dialog meningsløs.

Når Klaus Slavensky og hans meningsfæller plæderer for dialog, er de derfor nødsagede til forlods at acceptere ”de helliges” forstenede anskuelser, og i stedet rette alle bebrejdelser om ”snæversyn og egoisme” mod den demokratiske part, som har mulighed for at give efter og indgå kompromis.

Det gælder i alle livets forhold. Da en mandlig dansk journalist for et par år siden indgik ægteskab med en kvindelig muslimsk journalist, var han nødsaget til at konvertere til islam forinden.

Når tolerancen skal leve sammen med intolerancen, bliver det altid på intolerancens præmisser. Det er samtidig tolerancens og demokratiets død.

Derfor tordner Dansk Folkeparti og Den Danske Forening, som Klaus Slavensky rigtigt anfører, mod mange internationale aftaler, for mange af dem har samme funktion som koranen: de tjener til at indskrænke folks ret til at tænke selv. De indskrænker demokratiet.

Ytringsfriheden blev indført med Grundloven af 1849 og den blev fastslået i FNs universelle erklæring om menneskerettigheder af 1948.

De bestræbelser, som Klaus Slavensky og hans center lægger for dagen, sigter på at indskrænke friheden for dem, som har den, i stedet for at udbrede den til dem, som ikke har den.

Klaus Slavensky står lige så fremmed overfor frihedsrettighederne, som han gjorde, da han agiterede for folkedemokrati.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810