Pas på sammenhængskraften!!!

I debatten om multietniseringen af Europa og herunder Danmark, har Den Danske Forening igennem de seneste 19 år ved mange lejligheder advaret imod opløsningen af den folkelige sammenhængskraft.

Vi har tilladt os at fremhæve den forankrede nationalstat som den afgørende forudsætning for at kunne fastholde et samfund, som det de fleste danskere kan huske.

I multietniske lande som USA, Storbritannien, Brasilien og mange andre steder, er det ikke muligt at opkræve skatter og afgifter i samme omfang, som tilfældet er i de nordiske og europæiske nationalstater.

Det er en betingelse, for at kunne finansiere en retfærdig velfærdsstat.

Resultatet i de multietniske stater er, at de sociale og økonomiske forskelle vokser sig større og større.

Man behøver blot at vandre rundt i London. Her er der anskuelsesundervisning nok til, at man som dansker kommer til at længes hjem efter et velordnet og socialt samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

Og hvor enhver bliver tilbudt lige vilkår og muligheder.

Det er noget helt andet end "den amerikanske drøm", hvor enhver er sin egen lykkes smed, der i virkelighedens verden ikke er ret meget realitet i.

USA blev jo totalt klædt af, da oversvømmelserne i New Orleans satte ind, og fremstod som en andenrangsnation, der ikke kunne komme sine egne borgere til undsætning.

Det samme er tilfældet i London og andre engelske storbyer.

Her koster alt mange penge: gode skoler, hæderlige boliger, ekstremt dyre børnehaver o.m.a.

Man kan roligt synge sangen "Og har du penge, så kan du få, - men har du ingen, så må du gå."

At journalisten Ulla Therkildsen med jævne mellemrum står i TV-2 og priser det multietniske London i høje toner, det skal man ikke tage for gode varer.

I det kvarter, hun bor i, koster en mindre lejlighed 20-25.000 kr. pr. måned!!

Men så er der også eksotiske spisesteder lige rundt om hjørnet!!

Men med den udvikling Danmark gennemgår i disse år, er vi også på vej mod det stærkt opdelte samfund.

Et samfund, hvor dyre privatskoler, privathospitaler og dyre "ghetto-bebyggelser" bliver fremtidens danske samfund for en udvalgt del af befolkningen.

Med en mindre lyst til at skattefinansiere det multietniske samfund, som den del af befolkningen ikke har eller får nogen berøring med.

Der skal jo være til privatskolen, der er ved at få god søgning.

Især i København i områder, hvor Det Radikale Venstre har de bedste valgresultater.

Jeg takker de højre magter for, at min socialt ansvarlige træsko-radikale far ikke skal opleve dette forlorne kapitel i sit gamle parti.

Det betyder en marginalisering af en del af samfundet. Et samfund bestående af A og B-holdet.

En sikker følgesvend er en stærkt stigende kriminalitet, og rå vold bliver dagligdags hændelser.

Det er så småt begyndt med utallige knivstikkerier, - nogle med dødelig udgang

Stærke skydevåben er også blevet en del af dagligdagen i København og til dels i Århus og Odense.

Som kommentator på Morgenavisen Jyllands-Posten forfatteren Ralf Pittelkow skrev søndag den 12. marts:

"Multikulturalismen bygger på en påstand om, at befolkningsgrupperne kan leve efter hver deres ligestillede kulturer og grundværdier, uden at det har negativ indflydelse på samfundet.

Tværtimod betragtes det som en fordel for samfundet. Den multikulturelle model har i ekstrem grad nedtonet værdifællesskab og sammenhængskraft."

Hvor galt det kan gå, der hvor sammenhængskraften ikke er til stede, er Brasilien et skræmmende eksempel på.

I forbindelse med den brasilianske præsident Luiz Unico Lula da Silvas besøg hos den britiske leder Tony Blair 7/3 skrev The Independent en ledende artikel, som omhandler problemerne i det multietniske Brasilien.

The Independent, London, tirsdag den 7. marts:

"Mens resten af verden har fokuseret på de globale konsekvenser af krigen mod terror, er Brasilien fortsat med at udkæmpe, hvad dets myndigheder kalder en ”krig mod kriminalitet”.

Brasilien lider under en af verdens højeste kriminalitetsrater.

I 2002 blev der begået 50.000 mord over hele landet, de fleste skuddrab - et dødstal, der er højere end dødstallet i mange krigszoner.

Men skønt mange af de mennesker, der bor i storbyernes favelas (slumkvarterer), er hårdest udsat for at blive ofre for kriminalitet, har politiets modtræk i vidt omfang været kollektiv afstraffelse af slumbeboere i form af razziaer og masseanholdelser under udfoldelse af ekstremt voldelig fremfærd.

Mellem 2003 og 2005 har Rio de Janeiros politi dræbt over 3.000 civile, som "modsatte sig anholdelse" - en eufemisme, der alt for ofte dækker over udenomsretlige likvideringer.

Tony Blair er nødt til at spørge, hvilke indenrigspolitiske reformer Brasilien påtænker for at bekæmpe udbredelsen af skydevåben og effektivisere og disciplinere sit sikkerhedsapparat, når han i London i dag mødes med præsident Luiz Unicio Lula da Silva."

Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten, søndag den 12. marts 2006.

          Dagbladet Information, onsdag den 8. marts 2006.