Intet Systemskifte!!

På kvindernes frihedsdag den 8. marts skriver Dagbladet Sydsvenskan fra den skånske by Malmø en ledende artikel, hvori der kan læses følgende:

"Fremskrittspartiet står under sin nye leder, Siv Jensen, til at blive største parti i Norge.

Ifølge en måling i Bergens Tidende har det højrepopulistiske øget sin tilslutning til 31, 8 pct., mens Arbejderpartiet daler til 28,7 pct.

1998 er der registreret så store skred i vælgerskaren, og Pia Kjærsgaards indvandrerfjendtlige Dansk Folkeparti er nu tæt på at blive så stort som Socialdemokratiet.

Til efteråret skal der være valg i Sverige, men endnu tyder intet på, at vore højrepopulister skulle kunne præstere tilsvarende fremgang.

Dels savner de en tilsvarende karismatisk politisk entreprenør. Dels er Sverige sluppet for det debatklima, som råder Danmark, hvor mobning af minoriteter ifølge forfatteren Carsten Jensen, er statsautoriseret nationalsport.

Forskellen beror ikke på manglende debat i Sverige eller på, at svensk demokrati på en eller måde skulle være indskrænket.

Den beror på, at de etablerede partier har taget ansvar ved konsekvent at afstå fra at stryge populismen med hårene.

Ikke kopiere ikke samarbejde, ikke legitimere har været parolen. Nej danskere og nordmænd: Sverige har ikke anledning til at misunde jer for jeres demokratiske udvikling."

Det er sådan en politisk korrekt dresseret lederskribent fører sig frem på et dagblad "Sydsvenskan", der udgives og udkommer i byen Malmø.

En by, man uden overdrivelse kan kalde ”frygtens by”.

Malmø er i dag en opløst multietnisk by, med 166 forskellige nationaliteter. Godt 30 procent af byens indbyggere har udenlandsk baggrund.

Kriminaliteten er eksploderet. I 2004 blev der anmeldt 4002 voldsforbrydelser, det er næsten 11 pr. dag.

Antallet af voldtægter var i 2004 oppe på 141. Mod 66 I København, hvis indbyggertal er næsten det dobbelte.

Antallet af seksualforbrydelser var i 2004 oppe på 449 registrerede tilfælde.

Tasketyverier i Malmøs by-midte var i 2003 oppe på 292.

Til Dagens Nyheter den 25. marts 2004 oplyser chefen for kriminalpolitiets oplysningstjeneste, Thomas Anderberg, at 80 procent af gerningsmændene til den store kriminalitet er af udenlandsk herkomst.

Igennem det seneste årstid er volden i Malmø taget til i alvorlig grad.

Nu er det opgør imellem bander, hvor våben er indblandet og bliver brugt.

Den samme udvikling, som den, der finder sted i København.

Disse kendsgerninger burde lederskribenten på Sydsvenskan begynde at forholde sig til !

Ligesom som antallet af malmøborgere, der vælger at flygte ud af byen. I 2003 var tallet helt oppe på 14.000.

Den ensrettede og totalitære konsensus, der er omkring debatten om multietniseringen af Sverige, er mærkbar, når man opholder sig i landet.

Senest har vi oplevet et "lille statskup", da udenrigsministeren i strid med den svenske forfatning lukkede Sverigesdemokraternes hjemmeside. Hun er stadig udenrigsminister !

Med hensyn til forfatteren Carsten Jensen, så er denne forfængelige kulturradikale personage ikke den bedste til at fortælle om den politiske virkelighed i Danmark.

Carsten Jensen kan ligesom lederskribenten på Sydsvenskan udelukke den konkrete virkelighed.

Så har jeg endda udtrykt mig særdeles diplomatisk!!!

Når det gælder det norske Fremskridtsparti og Dansk Folkeparti, så er det ikke korrekt, når Sydsvenskans lederskribent hævder, at de to partier er fremmedfjendtlige.

Det to partier har begge haft en parlamentarisk nøgle-position i en del år.

For Dansk Folkeparti er der tale om de seneste fem år.

Begge partier er idag fuldstændig neutraliseret, hvad angår multietniseringen i Norge og Danmark

De taler offentligt om integration og andre håbløse projekter, der alle fører til opløsning af den forankrede nationalstat.

De indgår magre forlig, der ikke er fugls føde på, og udråber efterfølgende resultatet som en stor politisk sejr.

De er, lidt skarp sat op, ved at blive et problem, når det gælder fakta-oplysningen om de konkrete tilstande i og omkring fremmedpolitikken i de to lande.

Begge partier har tilmed den frækhed at promovere sig selv som en politisk faktor, der kan gøre en forskel, hvad angår masseindvandringen i Norge og Danmark.

Det er ikke tilfældet!

I Norge er antallet af personer fra tredjelandene vokset betragteligt, trods Fremskridtspartiets tilstedeværelse i Stortinget i mange år.

Det pakistanske samfund i hovedstaden Oslo, udgør idag en politisk og økonomisk faktor i byen.

Med udsigt til endnu større indflydelse.

Den tidligere mangeårige leder af det norske Fremskridtsparti, Carl I Hagen, var en distanceblænder pr. excellence.

Samme træk kan man idag finde hos Dansk Folkeparti, der ved passende lejligheder kommer med nogle skarpe udfald, og så sker der iøvrigt ikke mere.

Formålet, det er - alene - at give det indtryk overfor vælgerne, at Dansk Folkeparti gør noget ved fremmedproblemet.

Det er vælgerbedrag!!

Det kan man klare sig på en tid, - men også kun et stykke tid.

Men i Norge, der er resultatet, at stormoskeen knejser stolt og rank i Oslos centrum med et signal om, at Islam har holdt sit indtog i Ibsens, Hamsuns, og Bjørstjerne Bjørnsons Kristiania.

I Danmark står det ikke bedre til !

Dansk Folkeparti er ganske vist ifølge en meningsmåling gået 8 mandater frem på baggrund af debatten omkring Muhammed-sagen.

Men det ændres der jo ikke noget ved!!!

Dansk Folkeparti går ikke ind til benet af problemerne omkring multietniseringen af Danmark.

Begrebet repatriering er ikke noget, man beskæftiger sig med i Dansk Folkeparti, - og når man ikke vil det, - kan man ikke ændre på den skæbnesvangre udvikling, der ifølge en undersøgelse på Københavns Universitet vil bringe danskerne i mindretal i deres eget land indenfor dette århundrede!!!!

Det burde få Dansk Folkeparti til at træde i karakter, for nu at bruge en Krarupsk vending.

Det hjælper ikke på den alvorlige situation, at Søren Krarup i en kronik i Dagbladet Information weekend 25.-26. februar endnu engang tager et åndsopgør med den kulturradikale lejr. Her er situationen status quo.

Metz, Seidenfaden, Auken-fløjen, Vartov-kredsen, PEN, og hvad, der elles rører sig i underskoven omkring Georg Brandes, - de har ikke tænkt sig at sænke fanen.

De vil fremdeles plædere for det multikulturelle "verdensborgerskab".

Det eneste, der kan bringe dem ud af fatning, er konkrete repatrierings-lovforslag.

Det er denne "krigs-erklæring" situationen kræver.

Ikke åndelige" fægtekampe !!! "

I slutningen af kronikken skriver Krarup følgende:

"Et nyt Danmark, der er blevet et eksempel eller et foregangsland i Europa, fordi vi har hævdet den folkelige identitet og åndelige frimodighed, der er al friheds og selvstændigheds forudsætning.

Sådan er systemskiftet af 2001.

Vi er mange, der trækker vejret friere, og som føler samme glæde, som modstandsbevægelsen efter 29. august 1943.

På ny kan man være stolt over at være dansk.

På ny er det danske folk ikke blot en mindreværdig, ”leverpostejfarvet” race af undermennesker, men er mennesker af mod og vilje og ansvarlighed, som tager deres lands skæbne i sin hånd."

Jeg ved ikke, hvor Søren Krarup finder disse opmuntrende tiltag henne.

Jeg kan ikke få øje på dem!

At vi i et par måneder har oplevet en massiv debat om islam på baggrund af Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger ændrer ikke noget afgørende i fremmedpolitikken.

Men jeg ved, at antallet af fremmede fra tredjelandene i Danmark er vokset med over 55.000 personer i de ca. 1600 dage ministeriet Fogh Rasmussen har haft regeringsmagten, med Dansk Folkeparti som parlamentarisk garant.

Dette er virkeligheden.

Det er denne udiskonterede politiske veksel, der ligger og brænder på Regeringens - og Dansk Folkepartis bord.

Hvis man ikke vil begynde at indfri denne, - så er al tale om et systemskifte en Paradeforestilling.

Kilde: Dagbladet Information, weekend 25.-26. februar og torsdag den 9. marts 2006.

         Dansk Folkeblad nr. 5, oktober 2005. 9. årgang.