Vesten

Islamiske lande

Løsningsforslag / Dialogforslag

Om religion

I Vesten har vi religionsfrihed.

Der er ikke religionsfrihed i de islamiske lande. Kristendommen er fx. forbudt i mange lande.

Indfør religionsfrihed i de islamiskelande. Tillad kristendom. I vesten er islam IKKE forbudt. Alternativt kunne man forbyde islam i vesten, så er der ens opfattelse af tingene. Så har man da startet en dialog. Dialogen kunne også gå ud på at indberette de lande, der ikke har religionsfrihed til menneskerettighedskommissionen, med et krav om at der bliver indført religionsfrihed og andre menneskerettigheder.

Det er enhver frit for, hvilke religiøse skrifter man ønsker at læse. Der er ingen begrænsninger i Vesten.

Man må hverken læse i bibelen eller medbringe den til dele af den islamiske verden.

Dialog forslag: Tillad alle religiøse skrifter i de muslimske lande. Alternativt kunne man forbyde at medbringe Koranen, være i besiddelse af Koranen eller læse i koranen i de vestlige lande.

Vi kalder muslimer for muslimer, kristne for kristne og ateister for ateister.

Muslimerne skelner mellem troende muslimer og de vantro. Vi bliver altså betegnet nedladende som vantro. Det kan vi jo være ligeglade med, men det er ikke et godt udgangspunkt for en dialog, at den ene part betegner den anden med nedladende udtryk.

Forslag til dialog. Lad være med at kalde os for vantro. Vi kunne også indgå et kompromis hvor vi godtager at os ikke-troende bliver kaldt vantro, og til gengæld kan vi så kalde muslimerne for ”hyklerne”. Det er da et OK kompromis.

Muslimer er velkomne i Vesten, og kan frit danne organisationer og moskeer.

I den muslimske verden er kristne ikke velkomne, og må leve i skjul. Der kan ikke bygges kirker, og det er forbudt at samles som kristne til gudstjenester o.l.

Giv kristendommen og andre religioner frihed til at praktisere deres religion også i muslimske lande. En anden løsning kunne være at forbyde islam i de Vestlige lande. Det vil være en dialog der tilgodeser begge parter på lige fod. Men det vi ønsker er ikke et forbud mod det ene eller det andet, men FRIHED til at vælge og til at tro, til at have sin egen overbevisning uden at den er årsag til at man diskriminieres eller straffes. Hvis der forlanges en dialog, må det være rimeligt, at vi forlanger det samme af de muslimske lande som der bliver forlangt af os.

I Vesten er der jo mange religioner, men hver især er de forbundet med religion, og ikke terrorisme. USA kan måske være forbundet med terrorisme set fra de mellemøstlige lande, og det kan de jo have en vis ret i. Men det er ikke kristendom eller en anden religion, men et land, nemlig USA, der er ansvarlig for fx. Golfkrigen og andre krige, der har haft ødelæggende konsekvenser i mellemøsten.

Islam forbindes ofte med terror. Måske har vi fejlvurderet, men ikke desto mindre, bekender terroristerne sig til islam og til dennes udbredelse på hele jorden, og til at udslette USA og dets allierede. Hvordan kan man andet end forbinde islam og terrorisme, når samtlige terror angreb fra muslimske lande til Vesten, altid er efterfulgt af udtalelser fra islamiske organisationer, der tager ansvaret og giver Allah æren for ”sucessen”. Når en terrorist råber ”Allah er stor” umiddelbart inden han sprænger sig selv og andre i luften, så har man sat lighedstegn mellem terror og islam.

Det var måske et udmærket dialogpunkt, at tage dette emne op. Har vi i Vesten misforstået budskabet fra terroristerne? Er terroristerne kun en minoritet, der ønsker at udbrede islam til hele verden og at udslette den Vestlige verden? Er det noget som vi ikke behøver at frygte? Hvad er den almindelige muslims holdning til disse spørgsmål? Hvorfor gør regeringerne i de muslimske lande ikke noget for at forhindre terrorgrupper i at udføre terrorhandlinger? Hvilken form for oplysning og uddannelse giver de islamiske lande deres egen befolkning mht. terrorisme? Opfordrer man ikke fra regeringernes side til at føre JIHAD? Har vi i Vesten fået et forkert billede af islam? Kan det virkelig lade sig gøre, at en såkaldt minoritet og de såkaldte ekstremister, har så stor indflydelse på landets politik og på Vestens image af islam? Er der virkelig tale om en minoritet, eller er alle muslimer i virkeligheden enige med den såkaldte minoritet? Skulle man tro omfanget af boykot, som jo nærmest er nået kloden rundt til samtlige islamiske lande, og har et omfang som ifg medierne er alle muslimer der støtter, ja, så kan det være svært at tro på historien om at det blot er en minoritet. De styrer jo de muslimske lande.

Lad os mødes og starte en dialog om, hvad islam er?

Om hvem der bestemmer

I Danmark taler regeringen på regeringens vegne. Avisen på avisens vegne osv. Regeringen kan ikke tale på avisens vegne og avisen ikke på regeringens.

Der er stor forvirring om hvem der taler for hvem. Imamer er hurtige til at tale på alle muslimers vegne. Saa snart den ene muslim har udtalt sig har en anden muslim en helt anden mening, hvor han også påstår at tale på alle muslimers vegne.

Hvis der skal føres en dialog, er det vigtigt, at den part man fører dialogen med faktisk har indflydelse og magt i den islamiske verden. Det kan ikke nytte at den danske regering kører det dyte skyts frem og at man så fører dialog med en enkeltperson. Det handler om at genoprette tilliden mellem HELE den muslimske verden og Danmark / Vesten. Så nytter det ikke noget at føre dialog med en person, der så siden bliver underkendt af muslimerne. Kunne man forestille sig, at muslimerne slet ikke har styr på tropperne når det kommer til stykket? Lige så snart en person / organisation er blevet enig med Danmark om nogle positive punkter, kunne man så forestille sig at nogle ekstremister i mellemøsten igen opildner stemningen og at det hele falder til jorden? Hvor står vi i en dialog? Hvem har den egentlige indflydelse i mellemøsten? Er der overhovedet nogen der har den indflydelse der skal til? Hvem repræsenterer egentlig den muslimske forbruger, der boykotter vores varer?

Om at forlange

Vi forlanger kun at vi respekterer hinanden med de holdninger vi nu engang har.

Muslimerne forlanger en undskyldning fra Danmarks regering som de godt ved de ikke kan få. Der er derfor ingen løsning på de krav der stilles, og konflikten kan vare i evigheder, hvis ikke muslimerne indser dette.

Pga manglende forståelse for de gensidige forhld, og muslimernes manglende vilje til at forstå, at der IKKE kan gives en undskyldning fra den danske regering, må man umiddelbart konkludere at der ikke er grundlag for en dialog. I en dialog starter man jo med at give udtryk for ens holdninger, og håber på forståelse fra modparten. Ud fra de givne forhold, forsøger man så at pege på positive forhold som begge parter kan tilføre dialogen. Hvis dialogen udelukkende består af et krav, ER der IKKE nogen dialog, men blot et ensidigt krav. Så kan vi lige så godt undvære dialogen, for den fører igen vegne hen.

Vi forlanger måske også, at de muslimske lande ikke boykotter vores produkter pga. religiøse årsager. Det er OK at befolkningen boykotter. Det kan man jo af gode grunde ikke forhindre. Det er befolkningen i deres gode ret til. Det vil vi også mene i Vesten. Vi boykotter også selv, når der er varer vi ikke bryder os om. Det vil i Vesten dog kun meget sjældent ske pga religiøse årsager, da religion i princippet betragtes som en privatssag.

De muslimske lande med præsterne i spidsen (bemærk her, at de muslimske landes regeringer måske ikke forlanger boykot, af frygt for hvad det internationale samfund vil sige til det, men præsterne i et teokrati, er vel i virkeligheden regeringen?) forlanger at den muslimske befolkning boykotter danske varer, med det til følge, at mange forretninger slet ikke tør have danske varer i sortimentet, af frygt for hvad der så vil ske dem... Det er frygt og terror man undertrykker befolkningen med.

Hvis vi skal have en dialog her, må det vel gå ud på, hvordan vi stopper den muslimske forbrugers boykot af danske varer. Muslimerne kan sige, at det er de ligeglade med, men så må vi vel også tage vores forholdsregler, og fx. fremover lade være med at støtte projekter i de lande der boykotter vore varer. Der er jo ingen logik i, at en befolkning sagtens kan tage imod danske bistandspenge, men ikke vil købe danske varer... Hvorfor taler imamerne ikke imod de bistandsprojekter der får dansk støtte? Hvorfor er det, at forretningskæder ikke tør at have danske varer på hylderne? Een ting er at forbrugerne boykotter, en anden ting er jo, at forretningerne ikke tør sætte varerne på hylden. Så har muslimerne jo ikke en eneste chance for at vise, at man egentlig støtter Muhammedtegningerne. Der er sikkert mange kristne, der vil rejse langt for at købe dansk smør, med det ene formål at fortælle verden, at de er undertrykt. Det er muligvis eneste chance de har for at give omverdenen til kende, at de ikke er enig i den islamiske verdens orden. Er det en ovenfra gennemtvungen boykot, eller er det virkelig befolkningen der boykotter? Det kunne være interessant at finde ud af.

Vi har ikke forlangt at der skal oprettes centre i de islamiske lande. Vi vil bare gerne beholde vores ambassader i fred, som er hele grundlaget for en Dialog.

Muslimerne har forlangt at der skal oprettes islamiske kulturcentre i Danmark.

Det er ikke en dialog, at forlange at der skal oprettes et center. Det kunne være en dialog, at man fra muslimsk side opretter et center for egne midler, der har til formål at øge forståelsen for islam. Det er da helt i orden. Men IKKE for danske penge. Vi har tabt nok på boykotten fra de muslimske verden, og vi har ikke behov for at blive orienteret om en middelalderlig religion. Vi har jo i forvejen masser af personer i Danmark, der påstår at de repræsenterer islam. Der er personer som Abu Laban mfl. Skal vi så have et center, der blot bliver en vepserede, hvor den ene muslimske trosretning ikke kan enes med den ande om, hvad centret skal ”forkynde”? Inden der overhovedet oprettes noget, foreslår jeg at man i den muslimske verden bliver enige på tværs af grupperingerne indenfor islam.

Vi forlanger ikke at muslimerne skal lave om på deres love. Men hvis muslimerne vil være en del af det international samfund, var det på sin plads, at de indførte helt basale menneskerettigheder, som slet ikke eksisterer i dag. Det burde vi faktisk fra internationalt samfund forlange. Så kan det være at der kom lidt mere fokus på og forståelse for problemets kerne.

Muslimerne forlanger at vi skal lave om på vores egen lovgivning så profeten ikke kan forhånes.

Af hensyn til ytringsfriheden, er det ikke muligt, at man i Danmark laver en lov der forbyder Muhammedtegningerne. Det vil bombe os tilbage til stenalderen. Det er derfor svært at se hvad en dialog skulle gå ud på. Fra vores side, vil en dialog vel først og fremmest gå ud på, at løfte de muslimske lande ind i det 21. århundrede. Menneskerettigheder som religionsfrihed skulle på dagsordenen.

Om ytringsfrihed

Vi har ytringsfrihed stort set uanset indhold. Denne ytringsfrihed er noget af det absolut mest basale værdigrundlag i vort samfund. Både politiske partier, religioner og andre har muligheden for at ytre deres mening frit, og dermed tilføre vores samfund nye værdier.

Der er ikke ytringsfrihed i de muslimske lande. Befolkningen kontrolleres bl.a. ved at regeringen kontrollerer aviser og medierne, ytringer der krænker profeten straffes, men ytringer der krænker kristendommen straffes ikke. Der er en klar favorisering af islam og undertrykkelse af alle andre.

Der kan ikke forhandles om ytringsfriheden. De muslimske lande må acceptere, at der i de Vestlige lande er ytringsfrihed. En dialog på dette punkt må fra Vestens side nødvendigvis gå ud på, at foreslå, at man indfører ytringsfrihed i de islamiske lande.

I Vesten, har aviser delte holdninger. Selv om ytringsfriheden er noget af det mest centrale i journalisternes egen eksistensgrundlag, kan nogle åbenbart ikke helt forstå dette. Således blev den ansvarlige for den franske avis der bragte tegningerne fyret. Efterfølgende viste det sig så, at den der gav ordre til at fyre var muslim... Tjah...

I de islamiske lande er der dødsstraf for at bringe Muhammedtegningerne. Det er da i hvert fald IKKE dialog. Burde man ikke give en mildere straf, hvis man da overhovedet skulle give en straf? At give straffe til sådanne krænkelser der handler om konflikter mellem Vestlig og islamiske værdier, er bevis på, at der ikke er tale om minoriteter i de muslimske lande der ønsker denne konflikt, men at det er selveste regeringen og de ledende i disse lande der ønsker konflikten. Det handler ikke om ekstremister eller minoriteter. Er religionen virkelig så vigtig, at alle andre bare skal indordne sig under den eller dø? Det er da om noget, en middelalderlig holdning at have.

Der er ikke mulighed for dialog. Kun vil vi foreslå, at man i de islamiske lande helt eller gradvist indfører ytringsfrihed. Det er en hemsko for udviklingen i et land, at man ikke frit kan ytre sig om sin mening. Det gælder både religiøst, politisk, om kønsfordeling, om retfærdighed, i forhold til fx. arbejdsforhold og mange andre emner. I Vesten har ytringsfriheden dannet det helt basale grundlag for vort samfund. Pga. ytringsfriheden har vi fået et demokrati med mange politiske partier, vi har fået kvindefrigørelsen, vi har opnået religiøs frihed, vi har fået indført menneskerettigheder osv. Ytringsfriheden er noget af det mest basale i vort samfund, som fungerer som noget af det grundlæggende våben mod dannelsen af et totalitært styre, der kunne forsøge at påtvinge os en bestemt tro, politisk overbevisning, kønsrolle osv. Ytringsfriheden er ikke til debat, i de tilfælde hvor det netop drejer sig om at bekæmpe totalitære styrer. At krænke islam, er muligvis at krænke religiøse følelser, hvilket vi så vidt muligt naturligvis skal undgå. Vi har ikke til hensigt, at krænke muslimernes religiøse følelser. Men det er samtidig vores grundlovssikrede ret, at ytre os imod et system vi IKKE vil have indført i Danmark / Vesten. De lande, der nu går islamisternes erinde og indfører delvis selvcensur vedr. islam, har i virkeligheden ikke forstået vigtigheden af ytringsfriheden. DEN ER IKKE TIL DEBAT. Bliver den begrænset, kan vi ligeså godt indføre islamisk teokrati først som sidst.

Om værdier

I Vesten har vi forskellige værdier. Den enkeltes værdinormer respekteres.

I den islamiske verden er der kun EEN værdinorm. Nemlig den muslimske. Der er ikke plads til personer der har andre værdinormer.

Lad os blive enige om, at denne forskel i værdiopfattelser eksisterer. Vi kunne aldrig drømme om at gå på kompromis med vores frihed vedr. værdi opfattelse. Aldrig vil vi ende med at blive et samfund hvor religionen dominerer.

Om ligestilling

I Vesten er mænd og kvinder, sammenlignet med muslimske lande ligestillet. (en sandhed med modifikationer måske, men i forhold til muslimske lande er der ingen tvivl)

Kvinder har ikke lige stilling med mænd i den muslimske verden.

Dialog er vel ikke nødvendig. Sådan er det bare. Men vi vil ikke finde os i, at vore kvinder ikke respekteres på lige fod med mænd i vort eget land. Vores kvinder skal ikke tvinges til at gå med slør.

Om forbrydelser

I Vesten vil en forbrydelse blive afprøvet under rimelige vilkår i en retssal, hvor den anklagede har rettigheder.

I islamiske lande, er rettergang af rent religiøs karakter, hvor personer der ikke har den rette tro, ikke får en ordentlig rettergang.

Indfør menneskerettigheder i de islamiske lande, inklusive lige rettigheder for ikke troende sammenlignet med troende muslimer. Der er ikke mulighed for dialog på dette punkt. En dialog vil i så fald kun gå ud på at informere hinanden om hver deres system. Vi skal ikke nyde noget af at indføre forskelsbehandling afhængig af religion.

I Vesten vil religionen ikke spille nogen rolle i en retssal.

I de islamiske lande vil religionen være afgørende for, hvad der opfattes som forbrydelser. Handlinger som iflg. islam er en forbrydelse straffes oftest med døden, til trods for at den anklagede ikke har samme værdiopfattelse.

Der er slet ikke mulighed for dialog her. Iflg. Vestlige normer, er det i et islamisk samfund staten, der forbryder sig mod sit eget folk, når den fx. pga. frafald fra islam, dømmer en person til døden eller pga utroskab dømmer en kvinde til stening. Sjovt nok er det ikke manden der bliver dømt til stening men kvinden, fordi hun åbenbart er mindre værd. Det er simpelthen middelalderlige værdinormer, som vi på ingen måde kan identificere os med. Det virker totalt uvirkeligt på os, at det overhovedet i 2006 kan forekomme nogen som helst steder på jordkloden.

Om politik

I Vesten har vi demokrati. Man er fri til at danne et nyt politisk parti og stille op til valg.

I mange islamiske lande har man teokrati. Der er ingen mulighed for at påvirke landets politik, hvis man har en anden overbevisning end den islamiske.

Indfør demokrati i de islamiske lande, eller lad os gensidigt acceptere, at vi har forskellige systemer. Det kommer ikke til at ske, at vi i Vesten indfører teokrati. For os, med den viden vi har i dag, hører det fortiden til. Der er ikke mulighed for dialog, men kun meningsudvekslinger.

I Vesten har vi lært, at indordne os under de forhold vi bliver budt i et nyt land hvis vi emigrerer. Vi vil derfor respektere det politiske system som eksisterer i de lande vi flytter til. Man kan muligvis tale om at amerikanerne forsøger at gennemtvinge demokrati i andre lande, men det må stå for deres regning. Men demokrati er helt klart en forbedring af teokrati.

Mange muslimer forsøger at skabe et teokrati, i de lande de emigrerer til. De er ikke interesseret i at indordne sig under det samfund de er blevet budt velkommen i. Ofte accepterer muslimerne ikke de landes love som de har bosat sig i. Det er et stort problem for de vestlige lande der i mange tilfælde har givet muslimerne statsborgerskab.

Forslag til dialog. Demokrati er muligvis ikke det absolut bedste politiske system. Men med den viden menneskene har i dag, er det det system, hvor flest mennesker på samme tid, føler sig bedst tilpas trods alt. Menneskerettigheder respekteres, alle har ret til at stemme og alle tæller lige meget. En dialog skulle vel gå ud på respekt for hinandens systemer, evt. forslag til indførelse af demokrati i de muslimske lande, og ikke mindst en dialog om, at muslimer der kommer til Vesten, enten skal lære at acceptere de Vestlige værdier eller at rejse hjem. Vi respekterer værdierne for de muslimske lande, og emigrerer ikke til muslimske lande for at lave dem om til demokratier. Vi ønsker heller ikke, at muslimer rejser den lange vej til Danmark, for at oprette et teokrati her.

Om retfærdighed

En kvindes udsagn tæller lige så meget som en mands.

En kvindes udsagn tæller kun halvt så meget som en mands udsagn i en retssag.

Vi i Vesten har ingen problemer med at de islamiske kvinder undervurderes i deres eget land i forhold til mænd. Det er jeres egen sag. Men vi vil ikke finde os i, at vore kvinder undervurderes, hverken af vore egne, eller af islamister. I vores land har vi ligestilling og kvinders udsagn er lige så gyldige som mænds udsagn.