Ret i Riget.

Spørgsmålet, om religion fylder for meget i det offentlige rum, er blevet rejst af bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Statsministeren vil have adskilt religion og politik.

Det mener jeg ikke man kan, Danmark er i tusind år formet og præget af kristendommen.

Alt, hvad vi som folk og nation har besluttet os for, har rod i kristendommen!!!

Men man skal ikke gøre jord til himmel. Der er forskel på kejserens rige og Gudsriget.

Opgaven for de folkevalgte er "at være jorden tro" og holde Ret i Riget.

Jyske Lov som blev vedtaget i Viborg 1241, er skrevet for at "skabe ret" i Riget. Den er opbygget sådan, at den stærke ikke må undertrykke den svage.

Den er kort og godt udformet til at beskytte "det gode" og straffe "det onde".

Det er i princippet opgaven for enhver regering og ethvert Folketing,- også i 2006.

At lede landet, så landets befolkning kan leve som frie borgere under lov!!!

I Europa har man formået at opbygge samfund og stater, hvor borgerne lever under lov og dermed retsbeskyttelse.

Uden loven, hersker det totalitære tyranni.

Det ligger lige under overfladen!!!

Som teologen Johannes Horstmann har udtrykt sig: "Djævlen, han overholder ikke 11 timers reglen, men er i virksomhed døgnet rundt."

Her har kristendommen haft en afgørende betydning - og har det stadig.

Selv i Vesten med "rationalitet" og "modernitet" er kristendommen med.

Den tyske filosof Jürgen Habermas har i et essay skrevet om religionernes voksende indflydelse.

Her argumenterer Habermas for, at både den sekulære, liberale stat og de forskellige religioner kan have gavn af at anerkende hinandens betydning og nødvendighed.

Jürgen Habermas hævder bl.a.:

"religiøse traditioner og trosfællesskaber har fået en ny og voksende plads i politikken. I et verdenshistorisk lys er den vestlige rationalisme faktisk den egentlige undtagelse.

Adskillelsen mellem stat og kirke er et resultat af religionskrigene.

Religionsfrihed af erkendelsen af, at der findes flere religiøse anskuelser. Inden for staten må de berørte parter derfor blive enige om skellet mellem friheden til religionsudøvelse og friheden til at blive forskånet for andres religion.

Forudsætningen er, at kun sekulære begrundelser kan indgå i den diskurs, der foregår i parlamenter, retsvæsen, ministerier og regeringer.

Men det forhindrer ikke religiøse borgere i offentligt at udtrykke og retfærdiggøre deres overbevisninger i et religiøst sprog."

Her kan jeg ikke følge Habermas.

Der er ingen mennesker, der er eller kan være neutrale!!

Det vi mener føler og tænker har naturligvis sit udgangspunkt i, hvad man er rundet af, og hvad man i øvrigt har erfaret i livet.

Ministre, dommere, embedsmænd og parlamentarikere er jo også præget af den kulturkreds, de er en del af.

Selv svorne ateister i Vesten er præget af kristendommen i deres valg og tænkning.

Det samme er tilfældet, hvis man har en opvækst i et islamisk samfund eller hinduistisk.

Derfor vil en kultur-muslim i Europa få svært ved at affinde sig med en diskurs, der alene bygger på sekulær tænkning.

Her vil shariaen komme i vejen.

De fleste muslimer i Europa vil fastholde en retspraksis og lovfortolkning som den, der finder sted i deres hjemlande.

Eller som i en søgen efter muslimsk identitet i Europa.

En traditionalisme, der insisterer på visse fundamentale elementer på områder som gudsdyrkelse, forskrifter for beklædning og regler for islams anvendelse under henvisning til retslærdes opfattelse, som de blev kodificeret for ca. 1000 år siden.

Sekulær neutralitet vil ikke fænge hos nogen muslim i Europa.

I en artikel Religion og Samfund af Karen Syberg i Dagbladet Information fredag den 3. marts siger lektor dr. theol. og sognepræst Niels Grønkjær følgende:

"Alle religioner er ikke lige gode. Vi slipper ikke i længden for at diskutere, om nogle religioner og nogle religiøse forestillinger bidrager mere til modernitetens landvindinger og udvikling end andre.

Under den synsvinkel brutalt sagt: er nogle religioner ”bedre” end andre?"

N. Grønkjær fortsætter:

"Når Michael Rothstein og andre slår sig op på en scientisme, som i udgangspunktet anser alle religioner for lige (skadelige), så indebærer det, at spørgsmålet om normativet ikke kan drøftes fornuftig.

Det bliver ikke en integreret del af videnskaben. Men så meget voldsommere værdidomme afføder det, når videnskabsmænd svarer på spørgsmål om deres `personlige vurdering`.

Rothsteins forhold til kristendommen er et nærliggende eksempel.

Den slags har Habermas ikke nogen særlig respekt for. Heller ikke jeg.

Blandt andet også fordi sådan noget som kritisk religionsvidenskab er født af en oplysningstænkning, som kristendommen både har bidraget til og vendt mod sig selv."

Niels Grønkjær påpeger sammenhængen mellem kristendom og sekularisering og hævder, at der i kristendommen er en iboende sekularisering.

Ifølge Grønkjær, er kristendommen parthaver i udviklingen af det Habermas kalder sekulær fornuft.

"Det er ikke bare sådan, at fornuften har fortrængt religionen, snarere er kristendommen i pagt med en fornuft, som begrænser sig selv."  Niels Grønkjærs opfattelse er den, at menneskerettigheder, demokrati, religionsfrihed og teknisk naturbeherskelse "ikke kan tænkes uden den kristne tradition."

Eller som sognepræst Jesper Langballe har udtrykt det. "Der kan slet ikke tænkes sekulært uden kristendommen". 

Kilde: Dagbladet Information, fredag den 3. marts 2006/Karen Syberg