06.03.2006
Islam skal ud af Europa, hvis friheden skal bevares
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Den vestlige frihed er ensbetydende med islams opløsning eller en stærk nedbarberet udgave
Mangel på erkendelse!!!
“Danmark kan så godt lide myten om den uartige dreng, som bare kan sige, hvad han vil.
Economist kalder tegningerne “en drengestreg”.
Det synes jeg er meget præcist.
Uffe Ellemann har ret, når han kalder tegningerne “pubertetsagtige”, og når han siger, at danskerne må lære, hvordan man siger tingene i et internationalt samfund, og hvordan man behandler sine mindretal.”
Jytte Klausen, Professor ved Brandeis Universitet i Boston, USA.
Her er et godt eksempel på, at en højtuddannet person ikke formår at erkende alvoren i den kamp, som Vesten er oppe imod, når det gælder Islams indtrængen i den vestlige verden.
Det er ikke et spørgsmål om ”pubertetsagtige drengestreger”. Nej, det et spørgsmål, om Vesten vil indordne sig under de islamiske normer for, hvad man må sige eller skrive om muslimernes helligdomme, - herunder profeten Muhammed.
Det hverken kan eller vil Vestens befolkning.
I en kronik i Kristeligt Dagblad fredag den 24. februar skriver fhv. forstander på Askov Højskole valgmeninghedspræst Morten Kvist bl.a.:
”Selvfølgelig skal vi tale med muslimer om alt muligt, men i Vesten vil egentlig sameksistens betyde, at muslimerne må afstå fra kravet om at indføre sharia, og at det vil værne om den frihed, de allerede nyder godt af, og som slet ikke findes i deres religion!
Den vestlige frihed er ensbetydende med islams opløsning eller en stærk nedbarberet udgave.
Hvorfor?
Fordi islam først og fremmest er sharia, uforanderlige love og regler. Det er de såkaldte ekstremister ganske på det rene med.
Derfor kæmper de, som deres islamiske lov byder dem, og de hader Naser Khader, så han må pakkes ind af PET, og her skal vi huske, at islam er født i krigens tegn.
Trusler og vold kan være Allah velbehageligt. Hvis det ikke må kritiseres i ord og tegning, kan vi nedlægge os selv.
Lad mig skære det ud i pap.
Inden for islam skelnes der mellem fire slags mennesker.
Der er de troende muslimer, medlemmer af det muslimske fællesskab, ummaèn, hvor islam, som i princippet omfatter alle livets forhold, hersker.
Det håndhæves ikke lige strengt i alle islamiske lande, men selv i den mildeste udgave er der efter vestlig målestok tale om hård undertrykkelse.
Frihed er en by i Saudi Arabien.
Dernæst er der bogens folk, kristne og jøder, de såkaldte dhimmièr, som er tålte folk, der nyder en vis anerkendelse.
Det fremstilles af og til, som om bogens folk har visse privilegier i muslimske lande, hvad de ikke har. De kristne må for eksempel have deres kirker, men de må ikke reparere dem, hvis der går hul i taget, og de må ikke hverve nye tilhængere.”
Morten Kvist fortsætter med den tredje kategori, der handler om de vantro, som enten skal overbevises om islams fortræffeligheder eller overvindes
Det er ifølge kronikøren den kategori, de fleste moderne vesterlændinge befinder sig i. Vi er ifølge muslimerne gudløse og dekadente.
Den fjerde kategori handler om de frafaldne. Det er forbudt muslimer at konvertere. Det medfører den hårdeste straf, og en frafalden muslim er i princippet fredløs.
Det er disse begreber vier oppe imod i sagen om Muhammed-tegningerne!!
At Uffe Ellemann Jensen har den frækhed at kalde det ”et sammenstød mellem dårligt informerede” fortæller blot at den fhv. udenrigsminister ikke længere kan vurdere, hvad han selv siger. Den Danske Forening har igennem de seneste 18 år udsendt masser af seriøs baggrundsviden om netop den islamiske kulturkreds.
Det er sket i bogform og igennem bladet DANSKEREN, - som er blevet omdelt gratis til folketingest medlemmer, - herunder Uffe Ellemann Jensen igennem alle årerne.
Det samme er tilfældet med redaktionerne rund om i landet.
Men det er klart, at de politikere, der de seneste 20 år har afvist alle advarslerne om den islamiske indvandring i Danmark, ja de må i egeninteresse forsøge at placere ansvaret for den triste udvikling andre steder.
Men ansvaret er nemt at placere.
Det er hos de ledende politikere, der har haft magten igennem de seneste 20-25 år, samt ledende medie-folk i samme periode.
Det er T. Seidenfaden, P. Nyrup Rasmussen, Svend Auken, U. Ellemann Jensen, H. Gammeltoft Hansen, P. Schlüther;
M. Lykketoft, G. Metz, N. Helveg Petersen, M. Jelved, F. Slumstrup, H. K. Nielsen, H. Engell, A. Jørgensen og mange andre ude på sidelinjen.
Men Muhammed-sagen har bragt det ”positive” med sig, at det efterhånden står alle klart, hvor alvorlig en situation vi som folk selv har bragt os ud i.
Om det lykkes at trænge islam ud af Danmark og Vesteuropa er ikke til at vide
Men forsøget må gøres, ellers vil vi ikke på det lange stræk kunne fastholde det frie åbne demokrati.
Det bliver den helt afgørende politiske udfordring for det danske folk i fremtiden.
Danmark er ikke et indvandrerland.
Og vi har kun et mindretal i Danmark, - nemlig det tyske mindretal i Sønderjylland.
I et stort interview i Kristeligt Dagblad den 15. februar med chefredaktør Carsten Juste fra Morgenavisen Jyllands-Posten siger denne følgende på et spørgsmål fra intervieweren Dorte Remar, der lyder:
”Hvad er vigtigst, den totale ytringsfrihed eller at vise respekt for religionen? Carsten Juste svarer:
”Den totale ytringsfrihed er vigtigst. Det hænger sammen med, at uden ytringsfrihed kan man ikke rejse spørgsmål ved religiøse dogmer og andre vaneforestillinger.
Uden ytringsfriheden havde vi ikke fået udviklet demokratiet, som vore samfundssystem bygger på.
Det er de muslimske netop eksempler på. Så ytringsfriheden er en helt nødvendig forudsætning for, at man kan udvikle et moderne demokratisk samfund.”
Den erkendelse er der nogle her i landet, der har meget svært ved at indrømme!!
Kilde: Kristeligt Dagblad, onsdag den 15. februar og fredag den 24. februar 2006.
|