Mens man her lægger skylden for alverdens pøbeloptøjer i de islamiske lande på nogle sølle satirer, så siger Libyens Ghadaffi nu, at den italienske minister Calderolis T-shirt med Muhammedbilledet var uden betydning. Nej, det voldsomme angreb på Italiens ambassade i Bengasi skyldtes, at Italien ikke har betalt skadeserstatning for skader under kolonitiden (1912-45)...

Men i går (2/3 06)...

   kom Det muslimske broderskab til ære og værdighed i Libyen, da alle dets aktivister blev løsladt fra fængslerne. Ghadaffi gik i Ægyptens fodspor og legaliserede den magtfulde islamiske bevægelse, som indtil da havde været anset for ”forrædere”, ”folkets fjender” og ”terrorister”. Af 130 frigivne politiske fanger, hører de 85 til Det muslimske broderskab.

Bemærk det, alle I, som i Vesten har støttet Ghaddafi for at undgå, at Libyen skulle falde i broderskabets hænder!

Nu da Ghadaffi har legaliseret dem og åbenbart er villig til at dele magten med dem, bør man nok vurdere situationen. Det er tydeligt, at Ghadaffi er blevet tvunget til at alliere sig med fanden selv: Bengasi, landets næststørste by, gled ham af hænde: efter at have hidset befolkningen op til at protestere mod italienerne under påskud af Calderolis udtalelser, løb manifestationen løbsk og Ghadaffi tabte tøjlerne. Det var Det muslimske broderskab, som angreb og brændte det italienske konsulat. Oprøret kostede 11 mennesker livet. Så gav Ghadaffi dem frie hænder: de hærgede konsulatet og brændte en kirke og et kloster. 

I går (2/3) præciserede Ghadaffi, at oprørerne ville have myrdet den italienske konsul, Pirrello. Og han pointerede, at der meget vel kunne komme nye angreb på italienerne, hvis ikke de betalte skadeserstatning for kolonitiden. Sandt at sige har Ghaddafi ikke tænkt at stoppe striden. For ham er det meget vigtigere at kunne bruge den som våben til afpresning over for Italien og til beroligelse af indre uro. Italien kastes som bytte for det libiske folk og det muslimske broderskab, som tørster efter hævn og magt. Ghadaffi, som for 117´de gang bekræfter sin upålidelighed, viser med al tydelighed, at det vigtigste for ham er at redde magten og sit eget skind.

*) ”Det muslimske broderskab” er grundlagt af den ægyptiske skolelærer Hasan al-Banna for at genoplive islam og reformere Ægypten. De mener, at Vesten truer og fordærver dem med videnskab, litteratur, musik, klædedragt, film og dårlig moral.

Islamisk fornyelse kunne ikke ske uden magtomvæltning og indførelse af islamiske love

Den voksende islamisme i Ægypten betød, at man gav efter for det islamiske pres bl.a. ved at genindføre dødsstraf for muslimer som konverterede til en anden religion. Da den senere præsident Anwar Sadat tøvede med at gå videre med indførelsen af sharia, blev det hans død. ”Broderskabet” ønskede en islamisk teokratisk stat med sharialov. En troende muslim stopper først med sine krav, når alle krav er opfyldt.

"Det islamiske Broderskab" har stor betydning for udbredelsen af den nye vækkelse forbundet med jihad som terror. Bevægelser som Hamas, Islamisk Jihad og Hizb ut-Tharir, samt GIA og FIS i Algeriet, er udsprunget af eller inspireret af broderskabet.

 

 

Kilde: Magdi Allam i Corriere della Sera 3.3.06