Heksejagtens seneste mål

Af Bent Jensen
Har præsident Trumps justitsminister Jeff Sessions begået mened ved at have løjet om sine russiske kontakter? Det mener nogle stærkt ophidsede demokrater i Kongressen og deres villige medløbere i medierne. En af politikerne har endda sagt, at justitsministeren burde være i fængsel. Han går altså ind for lynchjustits uden forudgående anklageskrift og ordentlig rettergang.

Demokraternes ophidselse står i stærk kontrast til den langmodighed, de udviste over deres egne, som bevisligt har løjet – herunder Hillary Clinton om sin ulovlige private server i kælderen, hvor hun bl.a. havde fortrolige oplysninger af betydning for USAs sikkerhed. Eller Sessions forgænger i embedet, Eric Holder, som også løj over for kongressen. Det blev af demokraterne affærdiget som værende uden betydning.

For Gud ved hvilken gang spiller demokraterne og deres letantændelige medier – som ukritisk efterplapres her i landet – det russiske kort. Igen og igen kører de korrekte medier frem med løse påstande og udokumenterede formodninger om, at det var russerne, som påvirkede amerikanerne til at stemme på Trump. At have deltaget i en reception, hvor der blandt gæsterne var en russisk diplomat, er efterhånden politisk livsfarligt. Derimod kan man risikofrit omgås alle mulige (andre) banditregimers rpræsentanter

Det har været morsomt at se, hvordan to skinhellige demokratiske kongresdamer først offentligt svor på, at de aldrig – NEVER – havde mødtes med en russisk diplomat, hvorpå de omgående blev konfronteret med fotos, der viste dem bredt smilende deltage i møder med en russiske ambassadør.

For at begå mened skal man efter amerikansk lov bevidst og med hensigt have løjet, og løgnen skal være ”materiel”, dvs. af betydning for sagen. Men absolut intet tyder på, at der er tale om en sådan forbrydelse i Sessions tilfælde.

Han har som medlem af senatet to gange i løbet af 2016 mødtes med den russiske ambassadør i USA. Den ene gang hilste han på ham i forbifarten til en reception, hvor omkring 50 diplomater deltog, så han har nok ikke kunnet udveksle mange hemmeligheder ved den lejlighed. Den anden gang mødtes de to på hans kontor, hvor han ligesom andre kongresmedlemmer løbende taler med ambassadører fra en lang række lande. Det er jo en del af deres arbejde.

Da Jeff Sessions i forbindelse med godkendelsesproceduren blev udspurgt af en kollega fra det demokratiske parti, om der havde været en løbende udveksling af oplysninger under Trumps præsidentkampagne med russiske regeringsembedsmænd, svarede Sessions, at han ikke kendte til sådanne aktiviteter, og at han ikke selv i forbindelse med kampagnen havde haft forbindelser til russere. Han var derfor ude af stand til at give oplysninger herom.

Længere var den ikke. Spørgsmål og svar drejede sig altså klart om eventuelle russiske kontakter i forbindelse med præsidentkampagnen – ikke andet. Ikke om Sessions nogensinde som politiker havde mødtes med russiske repræsentanter. Det er i øvrigt oplyst, at Sessions som senator mødtes med 20 andre ambassadører ud over den russiske ambassadør.

Man er virkelig langt ude på overdrevet og må være hårdt trængt, når man påstår, at justitsminister Jeff Sessions løj over for kongressen. Jagten på Trumps justitsminister lugter langt væk af hykleri og dobbeltmoral. Målet for demokraterne er formentlig at skabe så mange skandaler, at de kan ramme præsident Trump. Hvorfor interesserer medierne sig ikke i langt højere grad for, hvordan det kan gå til, at fortrolige oplysninger fra statslige institutioner ulovligt lækkes til udvalgte lydige medier?