28.02.2006

Egyptisk mellemfolkelighed:

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Ingen glæde over hjemlandet, men had imod andre. Misundelse?

Forfatteren Poul Martin Møller (1794-1838) skriver som skibspræst på en rejse til Kina den smukke sang "Rosen blusser alt i Danas Have". Det er et digt, der fortæller om glæden over Danmark.

Poul Martin Møller har sikkert haft en del hjemve på den lange rejse, og tænkt på det venlige og blide landskab, med en forankret befolkning.

I disse måneder, hvor Danmark er blevet kendt overalt i verden, og udråbt som et indestængt og fremmedfjendsk land, da har jeg tænkt på Poul Martin Møllers ægte glæde over sit fædreland.

Men det er ikke det, der fylder sindet rundt om i Danmark i øjeblikket.

Alle partier i Folketinget accepterer den store indvandring fra tredjelandene, og taler om dialog og integration. Også Danske Folkeparti!!!

Hvis det fortsætter, vil det Danmark vi kender idag ikke længere være til stede om 20-30 år.

Det betyder, at den muslimske tradition og levevis vil få større og større indflydelse på dagligdagen og lovgivningen i Danmark.

Det bliver - ikke - en åndskamp, - men en ren matematisk udvikling!!!

Læser man, hvad den muslimske kulturkreds siger om Danmark i denne tid, ja da er det foragt og trusler, man hører mest om.

Det burde få folketingspolitikerne til at træffe et valg. Danmark for danskerne!!!

I Egypten har den folkelige og populære pop-sanger Sha´aban abd al Rahim vendt sin vrede mod Danmark med sin nye hit-sang "Al vor tålmodighed er sluppet op".

Sha`aban abd al Rahim.s sange sælges i over 100.000 eksemplarer, - plus millioner af piratkopier.

Hans speciale er antivestlige sange med titler som "Jeg hader Israel" og " Saddams helvede er bedre en Amerikas paradis".

I hans seneste sang opfordrer han til en total boykot af Danmark.

Den lyder som følger:

 

"Al vor tålmodighed er sluppet op. Og der er ingen løsninger.

Nu er ydmygelsen nået til vores religion og profet.

Profeternes imam.

De ønsker at ødelægge hans billede.

De dumme svin.

Alle religionerne er uskyldige over for dem, der fornærmede vores profet.

De er skøre mennesker. Og deres leder er dum.

Hvis de vil læse om Muhammed. Vil de vide hvem han er.

Humanismens budbringer. Den sandfærdige.

Hvem er Danmark, mine venner? Folk der opdrætter køer.

Hvem er de til at sige ord om profeten? Jeg vil tale og ikke tie.

Og befolkningen vil tale med mig. Vi har brug for total boykot.

Heller ikke det er nok. Hvis befolkningen vil tie. Er der Allah.

Vi vil gøre hvad som helst. For at tjene vores elskede (profet)."

 

Det er "yndige" toner fra Egypten, - det land der var mest ivrig for at fravriste Danmark en undskyldning i forbindelse med de 12 Muhammed-tegninger i Morgenavisen Jyllands-Posten.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad, torsdag den 23. februar 2006/Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810