De kristne serberes hjemland – uden kristne og uden serbere

Forhandlingerne om Kosovos fremtidige status er indledt

Få har sagt det tydeligere end formanden for det amerikanske senats udenrigskomite senator Joseph Biden sagde det under en senatshøring i november 2005:

”Pristina er en af de få muslimske byer i verden, hvor USA ikke blot er respekteret, men direkte afholdt. Hvis vi sørger for den rette løsning, vil muslimer i hele verden blive mindet om, at USA kom Kosovos muslimer til hjælp og hjalp dem med at opbygge et stærkt, uafhængigt multietnisk demokrati.”

Ved samme høring udtalte ambassadør Holbrooke, som i sin tid fik tvunget de kristne i Bosnien til at underskrive Dayton-aftalen:

”Jeg kan ikke se anden endelig status for Kosovo end uafhængighed”, og han tilføjede:

”Vi må give de serbiske ledere en eller anden godbid, så det ikke ser ud, som om de har foræret 1000 års serbisk historie bort”.

Det multietniske og det demokratiske bliver det så som så med, for siden NATO invaderede Kosovo i sommeren 1999 har militante albanske muslimer forjaget 250.000 ikke-albanere fra Kosovo, alt imens NATO-styrker har beskyttet dem på skrømt.

Der er i dag under 100.000 kristne serbere tilbage, og de lever alle i nogle få FN-beskyttede enklaver. Hvis de vover sig udenfor disse, kan de være temmelig sikre på at blive myrdet.

Samtidig pågår der omfattende ødelæggelser af Kosovos enestående kulturarv i form af kirker og klostre, som systematisk bliver sprængt i luften for at fjerne mindet om den kristne fortid.

Der lød også advarende ord under den nævnte høring.

Militæranalytikeren Frederick Peterson sagde, at saudiarabiske og andre kilder lader penge flyde til den fattige provins for at betale for nye moskeer i takt med at kirkerne bliver ødelagt.

”Med penge følger indflydelse”, sagde han.

De nye moskeer udstyres med plader med taksigelser til giverne fra Saudi Arabien, Iran og De Forenede Arabiske Emirater.

”Det er en alvorlig trussel” sagde Peterson. ”Skillelinien mellem den kristne og den islamiske verden rykker tættere på den Europæiske Union. Vi tolererer en udvikling, som vi ikke burde tolerere blot for at købe os lidt fred i vor tid”.

”Det, der foregår i Kosovo i dag, er fremtiden for Europa i morgen”, tilføjede han.

Armene er vredet om på Serbien, for både EU og USA har på forhånd gjort det klart, at landet SKAL overgive den serbiske kulturs vugge Kosovo til de muslimske indvandrere fra nabolandet Albanien. Vil serberne ikke gå med til det, vil landet blive isoleret med økonomisk ruin til følge.

På den baggrund startede forhandlingerne om Kosovos fremtid d. 20. februar i Wien.

FNs særlige forhandler Albert Rohan udtalte efter de første forhandlingsrunder, at han var tilfreds med de foreløbige resultater. Der var opnået enighed mellem Pristina og Beograd om en række punkter, og forhandlingerne fortsætter d. 17. marts.

Serberne har som kompromis foreslået, at den nordlige del af Kosovo, hvor der bor flest serbere, kunne indgå i Serbien, - og resten få selvstændighed.

Det forslag er blevet afvist af både USA og kosovoalbanerne.

Bemærkelsesværdigt er det, at Vestmagterne bifaldt Bosniens løsrivelse fra Jugoslavien, men ikke vil acceptere de bosniske serberes løsrivelse fra Bosnien.

Tilsvarende går Vestmagterne ind for Kosovos løsrivelse fra Serbien, men vil ikke acceptere Kosovos serbere at løsrive sig fra et albansk muslimsk domineret Kosovo.

Det er USA, der som eneste verdensstormagt reelt bestemmer Kosovos fremtid. Det var også USA, der tilrettelagde ”beviserne” for ”nødvendigheden” af angrebet på Jugoslavien i 1999.

Blandt andet udtalte daværende præsident Clinton før angrebet, at 100.000 albanere var blevet myrdet, og der blev fremlagt luftfotografier af ”massegrave” overalt i Kosovo.

Siden NATOs besættelse af Kosovo har ingen set noget til de omtalte massegrave.

USA's dominerende position fik i sidste uge Kosovos biskop Dr. Artemije Radosavljevic til at rejse til USA for at appellere om ikke at give ”yderliggående muslimer og deres tilhængere af hellige krigere en sejr”.

Biskoppen har bestemt en pointe. For USA's angreb på Jugoslavien fandt sted før d. 11/9 2001, og USA ville næppe have støttet den albanske terrorbevægelse, hvis konflikten havde fundet sted i dag.

Biskoppen fastslog, at Kosovos løsrivelse fra Serbien vil medføre udvandring eller udryddelse af alle tilbageværende kristne i Kosovo. Et monoetnisk og monoreligiøst Kosovo vil blive resultatet.

Hele verden reagerede med forfærdelse, da Taleban-styret i Afghanistan skød store Buddha-statuer i stykker.

I Kosovo - midt i Europa - sprænges enestående kirker og klostre i luften, mens verden ser til i tavshed.

Nedenfor er links til før og efter billeder af et udvalg af Kosovos kristne kulturskatte:

• 1. THE CHURCH OF THE HOLY VIRGIN, Musutiste near Suva Reka
• 2. ST MARK'S OF KORISA MONASTERY, in Korisa near Prizren
• 3. ST GABRIEL'S MONASTERY, in Binac near Vitina
• 4. DEVIC MONASTERY, near Srbica
• 5. THE CHURCH OF THE PRESENTATION OF THE HOLY VIRGIN in Dolac near Klina
• 6. ST NICHOLAS' CHURCH, in Slovinje near Lipljan
• 7. THE CHURCH OF THE HOLY APOSTLES PETER and PAUL, in Suva Reka
• 8. THE HOLY TRINITY CHURCH, in Petric near Pec
• 9. THE HOLY TRINITY CATHEDRAL, in Djakovica
• 10. ST ELIJAH'S PARISH CHURCH, in the village of Zegra near Gnjilane
• 11. THE CHURCH OF THE HOLY HEALERS COSMAS AND DAMIAN, village of Novake near Prizren
• 12. ZOCISTE MONASTERY AND THE CHURCH OF THE HOLY HEALERS COSMAS AND DAMIAN
• 13. THE PARISH CHURCH, in Grmovo near Vitina
• 14. THE CHURCH OF ST KNEZ LAZAR, in Piskote near Djakovica
• 15. THE MONASTERY AND THE CHURCH OF THE HOLY ARCHANGEL, Gornje Nerodimlje
• 16. The Cathedral
• 17. The Church of the Holy Saviour
• 18. The Diocesan Administration in Prizren

Kosovos historie:

Kosovo var center for det serbiske kongedømme, indtil den tyrkiske besættelse, som varede fra 1389 til 1912. Under det tyrkiske herredømme konverterede de fleste i nabolandet Albanien til islam, hvorved de fik ret til at overtage kristen-serbisk ejendom uden at yde erstatning. Derfor foregik der i hele  perioden en betydelig indvandring fra Albanien til Kosovo, og albanerne gennemførte i flere omgange massakrer på de ”vantro” og dermed forsvarsløse serbere.

Det fortsatte under 2. Verdenskrig, da kosovo-albanerne opstillede SS-division Skanderbeg, som myrdede og fordrev titusinder af serbere fra Kosovo.

Efter krigen forbød præsident Tito de fordrevne at vende tilbage til Kosovo.

I 1974 fik Kosovo selvstyre, hvorefter overgreb (vold, voldtægter osv.) mod de tilbageværende serbere tog et nyt opsving, hvorfor titusinder af serbere igen flygtede fra provinsen.

I løbet af 1980’erne nåede overgrebene og flugten af serbere og andre ikke-muslimer et sådant omfang, at Jugoslaviens centralregering ophævede selvstyret i 1989.

Det fik albanske ekstremister til at starte en regulær guerillakrig imod centralregeringen, som til gengæld satte hårdt imod hårdt for at komme terroren til livs.

Serberne har traditionelt nære relationer til Rusland, og USA betragtede på det tidspunkt stadig Rusland som en kommunistisk fjende. Derfor tog USA automatisk parti for de muslimske terrorister, - ligesom de gjorde i Afghanistan.

Det var før 11/9 2001. Var det sket efter, ville meget måske have set anderledes ud.

USA/NATO/FN forlangte, at den jugoslaviske regering skulle trække sine styrker bort fra Kosovo, - eller ville man angribe Jugoslavien.

Bombardementerne begyndte d. 24/3 1999. I juni rykkede FN-styrker ind i Kosovo.

Under disse styrkers passive overvågning er den etniske udrensning af ikke-muslimer fra Kosovo stort set blevet tilendebragt.

Kilder:

http://kosovareport.blogspot.com/2005/11/independence-only-way-forward-for.html

http://news.xinhuanet.com/english/2006-02/22/content_4209545.htm

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4731142.stm

http://www.townhall.com/news/ext_wire.html?rowid=46651

http://www.serbianna.com/