26.02.2006
CONTAINMENT - inddæmning
Forfatter: Ole Gerstrøm
Vesten må forsvare sig med samme politik som i sin tid overfor Sovjetunionen
CONTAINMENT
Hysteriet over profet-tegningerne har sendt 100.000’er på gaderne, og man har råbt af et land, man næppe kender, og af nogle tegninger som man ikke har set. I de lande kan halvdelen iøvrigt hverken læse eller skrive. Under protesterne er dusinvis af muslimer blevet dræbt af muslimske ordensudøvere. Massepsykosen har fået sin udløsning gennem flag- og dukkeafbrændinger.
Profetsagen startede for alvor, da saudisk stats-TV med 4 måneders forsinkelse fremførte sine bandbuller. Forbrugerboykotten var IKKE spontan. I Saudi Arabien går ingen på gaden med noget som helst, der er ikke er regeringssanktioneret. Tilsvarende var afbrændingen af den danske ambassade i Damaskus, Syrien afgjort en regeringshandling. I det land sidder det hemmelige politi Mukhabarrat ved hvert andet café-bord. Offentlige politiske handlinger uden regeringsdeltagelse fører til arrestation inden for minutter. Torturen er raffineret.
Så profetsagen var topstyret. Ved fredagbønnen mobiliserede imamerne masserne i jihads navn. I Palæstina råbte de til danskerne "ISLAM BLIVER DIN GRAV. Islam kom på forsiderne kloden rundt. Det foreløbige slutprodukt var statslederes tilkendegivelse om respekt for islam og Kofi Annan’s opbakning samt advarsel til de stædige danskere.
Men vesten må svare med CONTAINMENT, inddæmning af de muslimske lande. Det var den politik, der blev brugt over for Sovjetunionen i den kolde krigs tid. Nu står vi over for en ny trussel, der må håndteres med en tilsvarende fasthed.
|