22.12.2016

Terrorangrebet på et julemarked i Berlin

Forfatter: SLJ

Nationalkonservative reaktioner fra Tyskland

Nationalkonservative reaktioner fra Tyskland

Efter at have udtrykt forfærdelse og sorg samt medfølelse for de lemlæstede, døde og efterladte har AfD, det nationalkonservative parti i Tyskland, oven på terrorangrebet på et julemarked i Berlin udsendt følgende meddelelser:

Formand for AfD Frauke Petry:

Merkel og co. står for ”grænseløs frihed”, hvilket åbenbart udnyttes af kriminelle og terrorister.

Politikere og medier tier, for så vidt angår, hvem der bærer skylden for tragedien, nemlig de der har tilladt at åbne grænserne for indvandrere i stor skala uden nogen som helst form for kontrol af disse.

I juni blev vi hårdt kritiseret for via flyveblade at advare om forestående terrorattentater i Berlin.

Merkel og co. bærer en betydelig medskyld for det skete.

Under påskud af at ville hjælpe mennesker på flugt har Merkel prisgivet vor indre sikkerhed. 

Ethvert menneske med forstanden i behold har kunnet se faren og forudse, hvad der ville ske.

Hvad Merkel-regeringen gør og har gjort, er fuldkomment uansvarligt og umenneskeligt. Der skal snart en politisk kursændring til. Merkel skal fjernes! Det er på høje tid.

Næstformand for AfD Alexander Gauland:

Vi må erkende, at denne skrækkelige ugerning også er en følge af kontroltabet ved de tyske grænser. Vi har til stadighed gjort opmærksom på, at Merkels flygtningepolitik indebærer store risici. En stat, som i en nødsituation ikke er i stand til beskytte sine grænser, har spillet fallit.

Det udførte terrorangreb er ikke et enkeltstående tilfælde. Terrorangreb skal ses i umiddelbar sammenhæng med den ukontrollerede indvandring til Tyskland fra muslimske lande.

AfDs fraktionschef i Sachsen-Anhalts delstatsparlament og medlem af AfDs hovedbestyrelse André Poggenburg:

Terrorangrebet er en direkte følge af multikulti-politikken for enhver pris, og prisen er borgernes sikkerhed. Der er tale om et målrettet islamistisk terrorangreb på vor kristne europæiske kultur og vore værdier. Alle der fortsat benægter, at islam står i direkte forbindelse med islamistisk terror, gør sig medskyldig i mord på kommende ofre.

SLJ, 21. december 2016

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810