Integrationsminister Bertel Haarder har fremsat et forslag til ændring af udlændingeloven og integrationsloven, der bl.a. omfatter regler om opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere.

I lovforslaget gives der f. eks. mulighed for at inddrage en opholdstilladelsen for personer, som dømmes for strafbare ytringer m.v. Der indføres også en form for værdighedskrav som betingelse for opholdstilladelsen.

Lovforslaget har omgående skabt en del debat i kirkelige kredse, hvor nogle betragter det som statsretslig indblanding i religiøse anliggender.

Det er det også!

Og det er desværre strengt nødvendigt.

I et åbent demokratisk samfund som det danske må det ikke være muligt for en muslimsk imam at bruge en religiøs sammenkomst til at opfordre til f.eks. forfølgelse af bl.a. herboende danske jøder. Eller danske og andre vantro kristne.

Regering og Folketing har ansvaret for, at forfatningen og dens frihedsrettigheder overfor den enkelte sikres helt og fuldt. Det er dybest set dens fornemste opgave i fredstid.

Derfor kan man ikke tillade sig at være tolerant overfor intolerante muslimske forkyndere. Og derfor må statsmagten ha’ en lov, der sætter en grænse.

En sådan lov har dog kun værdi og kraft, så længe der er solidt demokratisk flertal bag den.

I mellemøstens perle, Libanon, var der tidligere så meget frihed , at kristne og muslimer kunne leve side om side, men her som andre steder har den muslimske talmajestæt (majoritet) taget føringen.

Det betyder, at den islamiske totalitarisme altid breder sig ud i alle af de forskellige samfunds livsfunktioner.

Tirsdag. den 2 marts 2004 kunne Kristeligt Dagblads korrespondent i Mellemøsten Allan Sørensen berette om frygt for islamiseret skolenetværk i Libanon.

Allan Sørensen skriver bl.a.: "Af frygt for, at den kristne libanesiske kultur i fremtiden vil blive alvorligt truet af stigende islamisering, opfordrer den kristne libanesiske kardinal, Nasrallah Boutrus Sfeir, ifølge bureauet Zenith, til at sætte fokus på sameksistens i den lille mellemøststat med omkring fire millioner indbyggere.

Den kristne kardinal, der tilhører den maronittiske kirke og et kristent mindretal på mellem 20 og 30 procent, er bekymret for, at det libanesiske skolesystem i fremtiden vil komme under så stærk muslimsk indflydelse, at de kommende libanesiske generationer risikerer at miste forbindelsen til landets kristne arv.

I dag er Libanon domineret af et muslimsk flertal på omkring 70 procent, hvoraf størstedelen er shia-muslimer.

Ifølge den kristne kardinal søger det muslimske flertal via en muslimsk paraplyorganisation, der kaldes Islamic Educational, Scientific And Cultural Organization at islamisere de offentlige og private skoler.

Sådan en islamisering er ikke blot en trussel mod Libanons skolesystem, men hele Libanon, udtaler Nasrallah Boutrus Sfeir til bureauet Zenith.

Nasrallah Boutrus Sfeir lægger vægt på, at Libanon er en stat med to forskellige religioner.

- At fremme islamisk uddannelse som et absolut ideal for skolerne er direkte ignorering af, at der i Libanon er to religioner, to kulturer og to civilisationer, siger kardinalen til Zenith."

Så vidt Kristeligt Dagblads korrespondent Allan Sørensen!

Som man kan uddrage af denne historie, er det ikke muligt for vesterlændinge at forhandle med muslimer, - hvis der skal være tale om fairness!!

Det gælder især på det statslige plan, så snart majoriteten er på muslimsk side bliver alle vestlige værdier og rettigheder tilsidesat - om fornødent med vold og magt.

Det er derfor ubegribeligt, at såkaldte danske og europæiske intellektuelle fremdeles advokerer for yderligere muslimsk indvandring.

Uden overdrivelse kan denne sammenlignes med de to totalitære bevægelser Nazismen og Kommunismen, de to ideologier, der var ’absolutismens sande sønner’ og i sin udbredelse og hærgen ikke havde andet en ufrihed, tilbageskridt, død og ødelæggelse til følge.

De samme kræfter er til stede i et totalitært islamisk styre. Man kan roligt bruge en Nicolai Blædelsk vending: "Det er forbrydelse og dumhed."