Nogle undrer sig over den ihærdighed, muslimer lægger for dagen med deres evindelige skingre krav om undskyldning?

Undskyldning for hvad? For at vi er danskere og har en grundlov, som ikke er censureret af et islamisk præstestyre? Muhammedanernes islamiske love gælder for dem, ikke for os.

Lad os så sige som en hypotese, at man giver efter og kaster sig næsegrus på jorden -

”Af respekt for religionen” etc. etc.

Har vi rigtig tænkt efter, hvad det ville betyde?

Islam er ikke som andre religioner, vi kender.

I islam hænger religion og politik uløseligt sammen.

En undskyldning ´af respekt for deres religiøse følelser´ ville i deres øjne betyde, at vi erkendte deres profet og deres Allah, som usynlige, lovgivende væsener, der skulle bestemme over os både religiøst og politisk.

I en italiensk avis spurgte man fornylig: hvad nu næste gang, vi anklages for manglende respekt? - når muhammedanerne vil indføre deres ”værdier”, f.ex. polygami eller flere koranskoler?

Det er et godt spørgsmål, fortsatte avisen:

Nogle vil svare, at så vidt kommer det ikke. Den snak har vi hørt før - fra de samme mennesker! De hævdede, at der ikke ville komme flere moskéer, at man aldrig ville kræve koranskoler, at man aldrig ville indrette islamiske slagterier (med makaber slagtning), at man aldrig ville se kvinder i burka her i Italien o.s.v. Men hvordan er det gået?

Vi kan nikke genkendende til disse forhold. De er de samme i hele Europa. Muhammedanerne bruger overalt salamimetoden. En skive ad gangen. Og overalt giver godtroende mennesker efter i blåøjet naivitet eller dumhed. Til ubodelig skade for deres egne børn og børnebørn.

Ikke fornærme profeten, ikke fornærme nogen religion!

Deres samfundslove er Allahs lov. Så et hvilket som helst politisk krav er også Allahs krav. Kræver de sharialoven indført, vil det være en fornærmelse mod Allah at imødegå det.

Derfor vil selv en tom undskyldning være en landvinding for muhammedanerne, et første skridt til den mere alvorlige ændring af vor samfundsstruktur.

                        G.Johnsen

PS Gud hjælpe mig, om ikke vor udenrigsminister, Per Stig Møller, smider sig på knæ for sin Gud, Mammon, og kryber på alle fire frem mod Mekka og Medina. Han har ringet til Holland, til den hollandske udenrigsminister Bernard Bot, som viste solidaritet med Danmark, og bedt ham tie stille. Selv vil han sørge for en snakkekomsammen og festivals og andet pjank.