SMÆK til TJECK

Østre Landsret har den 24. februar afsagt dom i en injuriesag, som Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen havde anlagt mod TJECK Magazine A/S. Ved den enstemmige dom fik Søren Espersen medhold i, at tre ud af fire udsagn, der var trykt i TJECK Magazine i november 2001, var ubeføjede. De tre udsagn lød således:

"Søren Espersen "står ... opført som medlem af det danske nazistparti, DNSB (det danske nazistparti, red.). En ære, han blev tildelt for sine fortjenester."

"Ved udgangen af 1988 tildeler Jørgen Nielsen et såkaldt B-medlemskab af DNSB til Søren Espersen for hans fortjenester."

"Ved selve ansøgningen erklærer ansøgeren ... at han har kendskab til og accepterer D.N.S.B.'s politiske program og organisatoriske opbygning."

Et yderligere udsagn, der angik offentliggørelsen af en klage fra Høje Taastrup Kommune til blandt andre Retsudvalget, blev ikke i sig selv anset for ærekrænkende.

Ved dommen blev Søren Espersen endvidere tilkendt en tortgodtgørelse på 25.000 kr. samt tilkendt omkostninger til offentliggørelse af, at udsagnene er kendt ubeføjede 

Under sagen havde TJECK Magazine blandt andet gjort gældende, at domfældelse ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 om ytringsfrihed. Dette fik TJECK Magazine ikke medhold i.

Dommen er en ændring af en dom afsagt den 19. februar 2003 af Københavns Byret, som i det hele frifandt TJECK Magazine A/S.

Landsretten har begrundet afgørelsen således:

Det tiltrædes, at TJECK Magazine A/S, der har påtaget sig hæftelse for redaktørens eventuelle ansvar i sagen, er medansvarlig for indholdet af artiklen efter medieansvarslovens § 13, idet redaktøren var involveret i udformningen af artiklen, herunder i emnevalget, i hvem der skrev den, hvilken dokumentation der skulle foreligge, og i at artiklens indhold skulle forelægges for Søren Espersen.

I artiklen anføres det, at Søren Espersen af DNSB var tildelt medlemskab af bevægelsen, jf. det første og det tredje af de udsagn, Søren Espersen ønsker kendt ubeføjede.

I artiklen er endvidere indsat en formular vedrørende ansøgning om medlemskab af bevægelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at en ansøger ved selve ansøgningen accepterer bevægelsens politiske program. Dette må ses i sammenhæng med gengivelsen af Frede Farmand Rasmussens bemærkninger om, hvorledes medlemskab opnås. Læseren kan således bibringes den opfattelse, at Søren Espersen har accepteret nazisternes program og politiske grundlag.

Landsretten finder herefter, at det første, tredje og fjerde af de udsagn, som Søren Espersen ønsker kendt ubeføjede, isoleret set må anses for ærekrænkende. 

For så vidt angår det andet udsagn finder landsretten det ikke godtgjort, at Søren Espersen har ekspederet brevet fra Høje Taastrup Kommune til National Socialisten, eller at Søren Espersen har samarbejdet med nazisterne på anden måde end ved at gengive brevet med de understregninger, der var sket i National Socialisten. At TJECK Magazine har anvendt betegnelsen "samarbejde" som beskrivelse for dette, finder landsretten ikke at kunne anse for ærekrænkende, ligesom udsagnet i sin helhed heller ikke kan anses for ærekrænkende. Sagsøgte frifindes derfor for denne del af sagsøgerens påstand.

Som fastslået ved Højesterets domme, jf. senest dommene gengivet i UfR 2003.624H og U 2003.2044H, skal vurderingen af, om det første, tredje og fjerde udsagn er utilbørlige og derfor skal kendes ubeføjede, ske i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed, således som denne bestemmelse fortolkes af Menneskerettighedsdomstolen. Begrænsninger i ytringsfriheden kan derfor kun ske i det omfang de er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til blandt andet beskyttelse af andres gode navn og rygte. I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for hensynet til beskyttelse mod ærekrænkelser, må det - hvor det som her drejer sig om ytringer i medierne - særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, der forhindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrolorgan, informationskilde og opinionsdanner.

Artiklen er trykt i et månedsmagasin, hvis målgruppe er unge mennesker. Nummeret fra november 2001 udkom kort før folketingsvalget den 20. november 2001, der var udskrevet ca. tre uger tidligere. Artiklen angik en politikers politiske tilhørsforhold og var dermed af almen samfundsmæssig interesse.

Ved vurderingen af, om et indgreb mod en ytring er i overensstemmelse med art. 10 har det betydning, om der er tale om en værdidom ("value judgment") eller en udtalelse om faktum ("statement of fact").

Udsagnene om Søren Espersens medlemskab af DNSB har karakter af udtalelser om faktum ("statement of fact"), medens udsagnet om sammenkædningen af medlemskab med en accept fra Søren Espersen af DNSB's politiske grundlag snarere har karakter af værdidom ("value judgment").

Udsagnene om, at Søren Espersen var medlem af DNSB og som sådan havde accepteret DNSB's politiske grundlag, har en sådan karakter, at der må stilles skærpede krav til det materiale, der danner grundlag for udsagnene.

Det skriftlige materiale, som artiklen støttede sig på, godtgjorde ikke i sig selv udsagnenes rigtighed. Efter bevisførelsen finder landsretten det således ikke godtgjort, at markeringen med et "B" ud for Søren Espersens navn i Nordland Forlags arkiver betyder, at Søren Espersen har været medlem, herunder æresmedlem af DNSB. Udsagnene herom har således ikke været korrekte.

Artiklen støttede sig endvidere på udtalelser fra Frede Farmand Rasmussen om forståelsen af materialet. Frede Farmand Rasmussen er den eneste citerede kilde vedrørende udsagnene om medlemskab af DNSB, men det fremgår, at indstævnte selvstændigt har vurderet indholdet, jf. den indledende bemærkning om, at "TJECK mener, at vælgerne har krav på at kende de kandidater, de skal stemme på. Og her afdækker vi de mange tråde, der kan trækkes mellem pressechefen og Dansk Nationalistisk Bevægelse, DNSB." Disse oplysninger skulle imidlertid sammenholdes med de oplysninger, som Søren Espersen selv havde givet i sin artikel i Ekstra Bladet den 11. december 1997, hvor han skrev, at han ikke var nazist og aldrig havde været det. Nils Bak var bekendt med denne artikel fra sin telefonsamtale med Søren Espersen på et tidspunkt, hvor artiklen til TJECK Magazine var ved at blive redigeret. At Søren Espersen, som sagen foreligger oplyst, ikke imødegik artiklens oplysninger udover henvisningen til sin egen artikel anser landsretten for at være uden betydning for sagens afgørelse.

På denne baggrund finder landsretten, at udsagnet om Søren Espersens accept af DNSB's politiske program har savnet grundlag. Endvidere findes TJECK Magazine A/S ikke at have været i fornøden god tro ved fremsendelsen af de tre udsagn, hvorved grænserne for ytringsfriheden er overskredet.

Herefter tages Søren Espersens påstand om at udsagnene 1, 3 og 4 kendes ubeføjede til følge.

Udbredelsen af de nævnte udsagn via TJECK Magazine findes at have påført Søren Espersen tort. Landsretten finder ikke grundlag for at fastsætte godtgørelsen herfor til et lavere beløb end de krævede 25.000 kr.

Endelig tages påstanden om et beløb til offentliggørelse af mortifikation til følge. Beløbet fastsættes til 10.000 kr.

Ole Hasselbalch