Når man følger debatten om situationen i Danmark og de øvrige europæiske lande, der alle er berørte af den store muslimske indvandring, kan man godt få det indtryk, at europæiske politikere helt har undladt at opretholde den sammenhængende nationalstat.

At tale om "et folk" betragtes af mange intellektuelle som noget antikveret gods, der ikke har relevans for den tid, vi lever i nu.

Den tyske professor i sociologi Peter Fuchs ser situationen ud fra en helt anden vinkel end eksempelvis Ralf Pittelkow, der taler om sammenhængskraft.

Til Anders Raahauge, Morgenavisen Jyllands-Posten, udtaler Fuchs d. 19. november 2005 følgende:

"Integrationen indebærer jo alt muligt ondt som normalisering, harmonisering, konfliktfri indfasning i samfundslegemet, tilpasning, ensretning.

Vi har alle lige forladt det integrerede og ensartede samfund. Vi bevæger os lige nu ind i det post-industrielle samfund. Og det bliver super differentieret, dvs. forskelligartet og sammensat.

Det moderne samfund med dets klare sammenhæng fra top til bund er fortid.

I det postmoderne samfund vil mange sociale "systemer bestå ved siden af hinanden. Erhversliv, jura, politik, videnskab, kunst bliver uafhængige systemer eller "spil" med egne regler."

Der er ingen tvivl om, at den industrialiserede verden vil opleve voldsomme ændringer i de kommende år.

Produktion vil flytte rundt i verden og finde det sted, hvor betingelserne sammenlagt er de bedste. Viden og forskning vil arbejde på tværs af alle grænser. Kapital og ledelse vil samle sig i store grupper med det til følge, at ingen kender det nøjagtige ejerskab.

Det vil ændre en del ved opfattelsen af nationalstaten. Men Folket, det er noget helt andet.

I Danmark, er det de tusind år, hvor vi er blevet formet af de tildragelser, det danske folk har været fælles om. Det har givet os en fælles opfattelse af mange ting.

Det betyder normalisering, harmonisering, konfliktfri indfasning i samfundslegemet, tilpasning, ensretning.

Just disse begreber, som Peter Fuchs betragter som noget ondt.

For Danmark har det været en lykke. Netop den sammenhængskraft er forudsætningen for et roligt og harmonisk samfund. Det skulle gerne fortsætte.

Men hvis ikke Vi som Folk kan blive enige om, at et islamisk samfund i Danmark er totalt uforeneligt med det, vi forstår ved at være danske, er freden forbi.

At udviklingen vil ændre ved mange ting, - også i Danmark, betyder ikke, at vi skal åbne op for en stor indvandring. Danmark kan være med overalt i verden uden indvandring.

Man kan tale om dialog og respekt nok så meget. Den islamiske opfattelse af anderledes tænkende, rummer ikke begreberne dialog og respekt.

Det viser praksis overalt i verden.

Der hvor store muslimske grupper er til stede sammen med ikke-muslimer, er der konstant ufred!!!

Trods denne kendsgerning har FN.s generalsekretær Kofi Annan været ude med den løftede pegefinger overfor Danmark i forbindelse med Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten. Han taler også om dialog og respekt.

Disse fortærskede begreber, der ikke rummer nogen forbindelse til virkelighedens dagligdag.

Kofi Annan behøver ikke at gå længere end til sin egen organisation FN.

I august 2005 var der tre ikke-statslige menneskerettighedsoranisationer, International Humanist and Ethical Union, Association for World Education, og Association of World Citizens, der igangsatte en fælles kampagne for bekæmpelse af vold i religionens navn.

Organisationerne indsendte erklæringer til FNs komite til beskyttelse og fremme af Menneskerettighederne med det formål at henlede opmærksomheden på æresdrab, vold mod kvinder og menneskerettighedskrænkelser i islams navn over hele verden.

Organisationerne anmodede FNs menneskerettighedskommission om "at fremsætte en utvetydig fordømmelse af enhver opfordring til at dræbe, udøve terror eller bruge vold i Guds eller religionens navn," og om at tage en sådan fordømmelse med i kommissionens resolution om krænkelse af religioner.

Ifølge en dansk opfattelse ville det være ligetil at stemme for en sådan resolution.

Men det var ikke noget, der faldt i god jord hos Pakistans FN-ambassadør Massod Khan, der talte for Organization of The Islamic Conference (OIC)

Massod Khan’s dumme og arrogante svar lød som følger:

Hæderligheden i deres appel er forbundet med islamofobi og forbrydelser mod muslimer.

Om få årtier kan det være, at Danmark er repræsenteret i FN med en type som Massod Khan, - medmindre det danske folk tager sig sammen og får repatrieret det muslimske samfund i Danmark til deres respektive hjemlande.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten