Branding af Danmark/Danmarks omdømme

Den muslimske verdens voldsomme angreb mod Danmark i de seneste uger har med ét slag gjort Danmark kendt over hele verden i en grad, som ingen nok så store reklamebudgetter nogen sinde ville have kunnet afstedkomme.

Spørgsmålet er så, om det er en økonomisk fordel for Danmark eller det modsatte.

Skal man fæste lid til en dygtig afdød forretningsmand, Simon Spies, er det afgjort en fordel. Simon Spies mente, at ”dårlig omtale er bedre end ingen omtale”, og han forsømte aldrig nogen lejlighed til at skaffe sig omtale, hvad enten den var positiv eller negativ.

”Danmarks omdømme i Mellemøsten har fået gevaldige ridser i lakken”, skrev Berlingske Tidende på forsiden under henvisning til udtalelser fra Peter Viggo Jakobsen, der er afdelingsleder på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Danmark har prøvet det før. I 1997 gik Danmark forrest ved at kritisere Kina i FNs Menneskerettighedskommission. Det gav Danmark gevaldige ridser i lakken, og medførte den ene afbestilling af danske varer efter den anden.

En dansk Kina-ekspert advarede den gang om, at Danmark risikerede alvorlige konsekvenser for sin holdning til menneskerettighederne i Kina.

Imidlertid drev krisen over, og den har ikke haft varig indflydelse på handelsrelationerne mellem Danmark og Kina.

Danmark stod temmelig alene med sin kritik af Kina i 1997. Der var ingen andre stater, som ydede det danske standpunkt fuld støtte.

Tilsvarende har støtten fra Danmarks EU-partnere i den aktuelle situation været meget tøvende. Også USA var tøvende, indtil præsident Bush endelig gav Danmark sin fulde opbakning.

Imidlertid har der i hele den vestlige verden bredt sig en omfattende ”Køb-dansk-kampagne”, som ifølge dagbladet Børsen 9/2 2006 ”kan give danske virksomheder en salgsmæssig optur, der opvejer tabene fra den arabiske boykot.”.

”Den nuværende situation er helt usædvanlig, og mange bryder sig ikke om den muslimske boykot og de ekstremistiske reaktioner på tegningerne. Det udtrykker de nu ved at købe danske varer," siger Dominique Bouchet, professor i marketing og sociologi ved Syddansk Universitet.

Han understreger, at der ikke er sammenlignelige fortilfælde, så det er svært at spå om, hvor stor effekten bliver.

I den pågældende artikel anfører Børsen, at en simpel søgning på Google giver over 100.000 ”Buy Danish”-sider.

Og antallet vokser konstant.

Danmarks vareeksport til de muslimske lande (OIC-landene) beløb sig i 2005 til i alt 14,9 mia. kr. hvilket svarer til 2,9 % af Danmarks samlede eksport.

Det største aftagerland er Tyrkiet, hvor boykotten har begrænset effekt, idet tyrkerne ikke ønsker at skade deres mulighed for at blive optaget i EU.

Det er desuden i første række forbrugerprodukter, som er ramt af boykot, hvorimod eksport af maskiner, serviceydelser osv. kun er omfattet i beskedent omfang. Indenfor flere industrigrene indgås der stadig nye kontrakter.

Hårdest ramt er eksporten af mejeriprodukter, som i 2005 beløb sig til en værdi af 1,6 mia. kr. Eksporten af fetaost er næsten gået i stå.

Det er alvorligt nok, for de personer, som bliver ramt, men for Danmarks samlede økonomi er virkningen beskeden.

Finansminister Thor Pedersen udtaler 10/2 til dagbladet Børsen, at Muhammed-krisen ikke vil få nævneværdig betydning for dansk økonomi. ”Det er ikke nogen trussel mod dansk økonomi, som vi har det, at der er nogle bølger for øjeblikket. Jeg forventer, at de lægger sig,” udtaler han.

Til dagbladet Urban udtaler flere økonomer 13/2, at boykotten faktisk kommer på et heldigt tidspunkt, hvor dansk økonomi er truet af overophedning. ”Det kan måske hjælpe til at tage det øverste trykket af kedelen”, udtaler overvismand, professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen.

Ser man tilbage på Danmarks protest i 1997 mod undertrykkelsen i Kina, har virkningen på Danmarks omdømme som fortaler for demokrati og menneskerettigheder formodentlig været beskeden.

I det aktuelle tilfælde har omtalen af Danmark imidlertid haft et omfang, som ikke har undgået opmærksomhed noget sted i verden.

Når store udemokratiske lande kanøfler et lille demokratisk land, kan der forventes en ”underdog-effekt”, - en sympati med det lille land, som det går ud over.

Det er den effekt, som i kombination med et udbredt ønske om at bakke Danmarks kamp for ytringsfriheden op, som har afstedkommet den efterhånden verdensomspændende ”Køb-dansk-kampagne”.

Et brand, et imagé som det lille land, som på trods af overvældende trusler, står fast på demokratiets grundlæggende principper, kan næppe undgå at aftvinge respekt verden over. Det vil på sigt have en gavnlig virkning på Danmarks omdømme i den demokratiske del af verden, og det vil have en gunstig virkning på Danmarks eksport og Danmarks evne til at tiltrække investeringer og højt kvalificeret arbejdskraft.

Mere overraskende kan det forekomme, at det formodentlig også vil have en gavnlig virkning på Danmarks omdømme i de udemokratiske muslimske lande.

Professor Mehdi Mozaffari, forsker i islamisme ved Århus Universitet, udtaler til Politiken 7/2, at striden på længere sigt kan gavne Danmark og fortsætter:

”Demokratiske intellektuelle i den muslimske verden ser Danmark som model for ytringsfrihed. Demonstranter står nu mellem dem og os. Og regimerne hindrer deres stemme i at komme frem.”

Mehdi Mozaffari mener, at den hidtidige politik gående ud på at demokratisere de muslimske lande har lidt skibbrud. Han mener, at Danmark bør koncentrere sig om at demokratisere de herboende muslimer. ”Tiden er forbi for holdbare relationer til diktaturer.”

Kilder:

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=688182/

http://www.danske-nyheder.dk/arkiv/1997.04.08.html

http://www.borsen.dk/650.84354

http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/08-02-06-handel-med-oic-lande.aspx