Når man ytrer sig offentligt, er der to gode regler, man skal følge:

For det første skal man ha` noget at ville fortælle, dernæst skal der være en substans i det, man skriver. Det må gerne være skarpt, ja til tider meget skarpt. Kræver situationen at man må nævne personer, institutioner, partier, dagblade og andet ved navn, er det en ret, man har som skribent.

Hvis man ytrer sig skarpt, kommer man utvivlsomt til tider til at fornærme eller såre den, man retter kritikken imod, - sådan er vilkårene i en fri meningsytring.

Men man må aldrig bevidst forsøge at såre eller nedgøre en modpart, - blot for at såre eller nedgøre!!!

Denne problemstilling er blevet højaktuel i Muhammed-sagen.

De muslimske lande kræver, -trods en klar undskyldning fra chefredaktør Carsten Juste Morgenavisen Jyllands-Posten, stadigvæk en yderligere undskyldning.

Det kan undre.

Carsten Juste udtalte bl.a.:

"De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde."

Sådan lyder den centrale passage i Jyllandsposten erklæring, der mandag den 30. januar blev rundsendt til nyhedsbureauer i den islamiske verden.

Det var ikke nok for de krænkede muslimer.

De to store tv-stationer al-Jazeera og al-Arabiya var ikke tilfredse.

De hævder, at Jyllands-Posten ikke siger undskyld for at have bragt tegningerne, men kun beklager, at tegningerne har virket krænkende.

Samme opfattelse har en lang række dagblade overalt i den islamiske verden.

Det er opfattet korrekt

Her er vi ved sagens kerne:

Den islamiske verden forlanger, at Morgenavisen Jyllands-Posten skal helt ned på knæ og sige undskyld for en handling, der er lovlig og relevant, - og vigtig i den fri meningsudveksling.

En undskyldning i denne sammenhæng vil for en fri redaktion være `at sælge sin sjæl`.

Det kan ingen redaktion i den frie verden gå ind på. Gør man det, vil der hver eneste dag kunne være noget at undskylde.

Og den redaktionelle frihed vil være borte.

Derfor skal man i denne sag stå fast, og nok så mange henstillinger fra Hans Skov Christensen, Dansk Industri og fhv. udenrigsminister, Uffe Ellemann Jensen til Morgenavisen Jyllands-Postens redaktion om at give yderligere en undskyldning, bør afvises.

De to herrer står i denne sag som to afpillede fugle!!!

Når det gælder selve tegningerne, skal man være kritisk over den forargelse, der kommer fra islamisk side.

Dr. phil Jakob Skovgaard- Petersen, lektor ved det Dansk-Egyptiske Dialog Institut i Cairo peger på, at der er et andet tema i islamisk jura, der er på spil, nemlig spørgsmålet om forhånelse af profeten og udtaler i Dagbladet Information 1/2 følgende:

"Begrundelserne for det islamiske billedforbud er nemlig flere. Et tema går ud på, at man ikke må eftergøre Guds skaberkraft og derfor ikke bringe billeder overhovedet af mennesker eller dyr.

Et andet aspekt er det, man også kender fra jødedommen, at man ikke må gøre billeder af Gud, og at billedstøtter er en form for afguderi. "At dyrke flere guder er den klassiske synd i såvel Islam som Jødedom."

Religionshistoriker, ph.d.-stipentiat Karen-Lise Johansen Karman, Aarhus Universitet, tvivler på, at billedforbudet spiller nogen særlig rolle i den aktuelle forbindelse, og udtaler i Dagbladet information 1.2 følgende:

"Hvis kritikken fra islamisk hold bundede i såkaldt ikonoklastiske stridigheder, burde Islamisk Trossamfund og andre muslimer jo ikke kopiere tegningerne, have dem med på en rundrejse og sidde og kigge på dem, men derimod destruere dem på samme måde som Salman Rushdies De Sataniske Vers i sin tid blev brændt på bålet."

Religionshistoriker lektor Tim Jensen, påpeger vedr. billedforbud, ligeledes Dagbladet Information 1/2  "at praksis har vekslet inden for islams forskellige traditioner og til forskellige tider."

Tim Jensen fortsætter:

"Det havde selvfølgelig været bedre, hvis Muhammed var blevet fremstillet som smuk og skøn, men det er ikke nødvendigt at putte en bombe i turbanen på ham for, at nogen skal føle sig krænket.

Nogle vil oprigtigt føle sig krænkede, andre vil spille krænkede, og atter andre vil gøre, hvad de kan, for at udnytte situationen."

Nej, der skal ikke undskyldes mere:

Som redaktør Rui Camacho ved Jornal de Noticias, i Portugal har udtrykt:

"Man må undre sig over, at Jyllands-Postens chefredaktør kan blive så overrasket over, at reaktionen fra den muslimske verden er så hidsig.

Salman Rushdie kunne have forklaret ham alt om, hvad der sker, når man drager den muslimske profets hellighed i tvivl.

Det mest overraskende er snarere, at der i Vesten findes intellektuelle meningsdannere, som i fuld alvor vil retfærdiggøre, at muslimer afbrænder bøger, flag og aviser, fordi nogen har gjort sig lystig over muslimernes profet.

Jyllands-Postens chefredaktør burde ikke have undskyldt noget som helst.

Denne sag handler ikke om blasfemi over for en Gud, der åbenbart anses for at være helt blottet for humoristisk sans.

Det drejer sig om langt højere værdier, nemlig om ytringsfrihed - ja, om friheden til latter."

Kilde: Dagbladet Information. Tirsdag den 31. januar og Information/Weekend 4.-5. februar 2006