23.02.2004
FN støtter etnisk udrensning i Kosovo
Forfatter: Harry Vinter
Igen er serbere blevet myrdet i Kosovo. FN-soldaterne på stedet ser passivt til og foretager sig intet
FN støtter etnisk udrensning i Kosovo
Igen er serbere blevet myrdet i Kosovo. FN-soldaterne på stedet ser passivt til og foretager sig intet
DDFs Nyhedsbrev 8/2 fortalte om de muslimske albaneres forfølgelse af kristne serbere og andre i Kosovo igennem de seneste årtier med henblik på at skabe et etnisk rent albansk Kosovo, om de jugoslaviske centralmyndigheder forsøg på at sætte en stopper for de etniske udrensninger og om NATOs intervention, som gjorde det muligt for albanerne at genoptage de etniske udrensninger.
Mord og andre overgreb mod de sidste tilbageværende kristne serbere i Kosovo fortsætter, mens FN soldater (UNMIK og KFOR) på stedet ser passivt til:
D. 19. februar blev endnu to serbere myrdet, Zlatomir Kostic, som blev 36 år, og Milijana Markovic, som blev 24 år. Mordene fandt sted ved Lipljan. Alene i denne lille by er 22 serbere blevet myrdet siden NATO/FN rykkede ind i 1999 med det officielle formål at standse etniske overgreb i Kosovo.
Det er imidlertid ikke blot ved at se passivt til, mens de sidste serbere bliver myrdet eller flygter, at FN støtter etableringen af et racerent albansk Kosovo.
FN-myndighederne nægter endnu 5 år efter den "humanitære" invasion at lade flygtninge komme tilbage. For at undgå ballade med de racistiske albanere ønsker FN således, at de hovedsageligt kristne flygtningene bliver, hvor de er: Blandt andet i Danmark.
Det fik forleden integrationsminister Bertel Haarder til at anklage FN for at støtte etniske udrensning.
I en udtalelse til Kristeligt Dagland 20/2 sagde Bertel Haarder blandt andet:
- Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at man ikke lader kosovarerne rejse tilbage. UNMIK er indirekte med til at fremme etnisk udrensning. Det er da helt sikkert, at albanerne griner af det hele. De får det, som de vil have det, siger Bertel Haarder, som samtidig tager afstand fra FN's advarsler mod risikoen for albanske overgreb mod de etniske minoritetsgrupper.
- FN's opgave er netop at sikre ro og orden, og hvis man fortsat nægter de andre minoritetsgrupper i at vende tilbage, gavner man kun de albanere, som med vold og trusler arbejder for etnisk udrensning i Kosovo, siger Bertel Haarder.
Bertel Haarder tager afstand fra FNs støtte til albanernes etniske udrensninger og udnævnte derfor d. 19/2 brigadegeneral Finn Særmark-Thomsen, tidligere OSCE-direktør i Kosovo, til ny attache i Kosovo med det formål at sikre en hurtige hjemsendelse af afviste asylansøgere fra Kosovo.
Situationen er grotesk. NATO/FN har oprettet en krigsforbryderdomstol i Haag. Den dømmer de serbiske myndighedspersoner, som gik for vidt i deres forsøg på at stoppe albanernes overgreb på serbere i Kosovo. Men når albanerne går for vidt, ser NATO/FN passivt til.
Kilder:
http://www.serbia.sr.gov.yu/news/2004-02/20/333194.html
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel:aid=207745
www.dendanskeforening.dk danskeren@danskeren.dk
|