07.02.2006

Danmark på plakaten!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

En gennemgang af verdenspressens omtale af Muhammed-tegningerne

Det er sjældent, at Danmark nævnes i de store internationale aviser, og når det gælder TV-stationer som CNN, sker det næsten aldrig.

Det har dog ikke været tilfældet de seneste to uger. Muhammed-sagen har de seneste dage været topnyhed på bl.a. CNN og omtalen i den skrevne internationale presse er massiv.

Morgenavisen Jyllands-Postens ledelse er kommet under et usædvanligt stort pres. Det kommer fra industriledere, hjemlige redaktører, politikere, og andre meningsdannere.

Listen er lang og i nogle tilfælde beskæmmende.

De to mest markante opportunister i denne sag er ubetinget direktør for Dansk Industri Hans Skov Kristensen og fhv.udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen. De to offentlige personer skulle gøre Danmark den tjeneste at tie!!!

Hvis hr. Kristensen eller hr. Ellemann Jensen regner med, man kan fodre en totalitær religiøs bevægelse ved at bukke og fodre den med ydmygende undskyldninger og tilbagetog, bør de to herrer ha` deres skolepenge tilbage.

Det, vi er oppe imod, er et spørgsmål om, hvorvidt vi skal være frie mennesker i et frit land, eller bukke for selvcensurens slavementalitet.

Valget er let.

Det har den redaktionelle ledelse på Morgenavisen Jyllands-Posten forstået tilfulde. Det samme kan man sige om statsminister Anders Fogh Rasmussen, der ikke på noget tidspunkt i denne sag har rystet på hånden!!!

Det skal såvel redaktionen som statsministeren ha´ mange tak for.

Den Danske Forening følger naturligvis denne sag med største årvågenhed.

Vi har siden Foreningens stiftelse i 1987 netop advaret imod, at Danmark med den store muslimske indvandring ville blive et opdelt land med forskelligt syn på, hvad frihed indebærer, herunder uindskrænket ytringsfrihed.

Naturligvis under ansvar overfor gældende lov!!!

Eller som Daily Telegraph har udtrykt sig i en leder den 3. februar. ”De muslimer, som ikke kan tolerere åbenheden og robustheden i Vestens debat kultur, har muligvis valgt at leve i den forkerte kulturkreds.”

I den nuværende konflikt har danskerne kræfter til at stå op imod et totalitært religiøst system som islam.

Men om tyve år er antallet af herboende muslimer meget større. Det vil muligvis være så stort, at det muslimske samfund vil sidde dybt inde i magtcirklerne af det danske samfund. Også på de store dagblade og tv-stationer.

Til den tid er den islamiske åndsretning måske gået i en endnu mere konservativ og fundamentalistisk retning end tilfældet er i dag.

Kløften imellem det sekulariserede Danmark og det islamiske samfund vokser sig større og større.

Med en forankret islamisk loyalitet i Mellemøsten, er der hermed lagt grunden til Balkan-tilstande i Danmark.

En femtekolonne, der i kritiske tider modtager ordre udefra.

Under sådanne forhold tvivler jeg på, at vi som danskere vil kunne håndhæve begrebet ytringsfrihed, som vi opfatter den.

Derfor bør den aktuelle konflikt give anledning til, at vi som folk tænker over, hvad det er for et kapitel, vi har indledt os i.

Som Der Tagesspiegel i Berlin skrev i en leder den 2. februar: ”Hvis et samfund lader sig styre af en folkegruppes følelser, er det ikke længere frit”

Ja, vi har fået noget at tænke over!!!

 

Meningerne om Danmark i øjeblikket er mange og forskellige.

Jeg skal nedenstående bringe en række citater fra forskellige aviser rundt om i verden, der fortæller, at der er forskel på et vestligt syn på ytringsfrihed og et ikke vestligt.

 

National Post. Canada, skriver følgende:

”I mandags udsendte Jyllands-Posten en undskyldning for enhver krænkelse, den måtte have gjort sig skyld i, men forsvarede sin ret til at offentliggøre tegningerne.

Det var rigtigt gjort.

At give efter i denne sag ville være ensbetydende med en symbolsk sejr til middelalderånden på bekostning af Vestens højt værdsatte demokratiske sekularisme.

Det er nok muligt, at Muhammed er en hellig skikkelse for verdens 1,2 milliard muslimer. Men at skænde hellige skikkelser er noget, som er tilladt i demokratiske lande.

Om det er møg, der smøres på Jomfru Maria på et museum i New York, eller billeder af George W. Bush og Ariel Sharon, der spiser børn, ja, så er det lovligt. Eller det burde det i hvert fald være.”

 

The Daily Star, Beirut, skriver den 24. januar følgende:

”Kan vi omsider erkende, at muslimer har ladet deres vrede over de 12 vittighedstegninger af Muhammed vokse ud over alle proportioner? Hvor stødende nogle af tegningerne end var, så opfordrede de ikke til vold imod muslimer.

Men få uger før de blev offentliggjort, opfordrede Fadi Abdullatif, den danske talsmand for Hizb-ut-Tahrir, til drab på medlemmer af den danske regering efter i 2002 at være kendt skyldig for at uddele løbesedler, der opfordrede til drab på jøder

Abdullatif brugte Koranen til at retfærdiggøre sine trusler!

Og vi undrer os stadig over, at nogen forbinder islam med vold? I stedet burde vi muslimer spørge os, hvorfor der er så stor en kløft imellem den måde, vi selv ser islam og vores profet på, og den måde begge opfattes af andre.

Vores krænkede følelser må ikke kun omfatte de danske vittighedstegnere, men også folk som Abullatif, hvis handlinger vi må betragte som fuldt ud lige krænkende over for islam og vores ærbødighed for profeten.

I modsat fald har vi alle et medansvar for disse danske tegninger.”

 

THE WALL STREET JOURNAL, USA, skriver følgende:

”Krænkelser mod religiøs overbevisning virker ophidsende, uanset om det rettes mod muslimer, kristne eller jøder, og vi kan ikke se det sjove i noget forsøg på at opildne til religiøs konflikt.

Dog har publikationer i den muslimske verden aldrig vist mange tegn på tilbageholdenhed i så henseende, især ikke i den måde, de behandler jødedommen på. Man kunne håbe på en højere debatstandard i de demokratiske lande i Europa, men selv i tilfælde, hvor en sådan ikke eksisterer, er ytringsfrihed en værdi, der er værd at værne om, hvilket statsminister Anders Fogh Rasmussen klart forstår.”

 

Novyye Izvestija, Moskva, skriver 31.januar følgende:

”Spørgsmål: Hvad er det dyreste stykke samtidskunst i Danmark? Svar: En serie på 12 karikaturer af Profeten Muhammed.

Offenliggørelsen af denne har nemlig kostet Danmark mindst en halv milliard dollar i tabte eksportindtægter.”

 

AL-Shihan, AMMAN, skriver 1. februar følgende:

”Muslimer i verden, vær fornuftige!

Hvad skader mest islam, disse tegninger eller billeder af en gidseltager, der foran kameraer skærer halsen over på sit offer, eller en selvmordsbomber, som sprænger sig selv i luften ved et bryllup i Amman.”

 

Le Temps, Geneve, skriver 2. februar følgende:

”Ytrings-og pressefrihed er helt fundamentale værdier i demokratiske samfund, som under ingen omstændigheder skal bøje sig for krav, der vil kunne bringe disse hårdt tilkæmpede principper i fare.

At forveksle respekt for en religion med underkastelse under dens dogmer vil være ensbetydende med at undergrave hele det sekulære fundament, som demokratiske samfund bygger på.”

 

EXPRESSEN.SE, Sverige, skriver følgende:

”Hvad Morgenavisen Jyllands-Posten mener - eller rettere ikke mener - spiller en mindre rolle efter de seneste dages flagafbrændinger, trusler og diplomatisk pres fra Saudi-Arabien og andre muslimske lande. Morgenavisen Jyllands-Postens "retrætelignende hakken og stammen er simpelthen en ubehagelig bekræftelse af, at fundamentalisters trusler mod enkeltpersoner samt mod økonomiske og politiske interesser virker.

At forsvare ytringsfriheden mod fundamentalistiske trusler er en principsag, uanset om det gælder Rushdies "De sataniske vers", en film om slør og undertrykkelsen af kvinder eller nogle klodsede tegninger i en dansk avis.”

 

Kuwait Times, skriver den 30.januar følgende:

”Den skandinaviske fortolkning af frisind går langt ud over enhver acceptabel definition af samme i den muslimske verden. Hvor alle demokratier tillader ytringsfrihed, udøver mange af dem selvcensur, når det gælder trosanliggender.

Bare ikke i Danmark.

Det danske frisind tillader børnepornografi, racistisk og antisemitisk humor og ja, selv forhånende tegninger af en af de største personer, der har levet.

På 2005-listen fra ”Journalister uden Grænser” rangerer Danmark og Norge på en delt førsteplads som de lande, der har størst ytringsfrihed.

Listen viser imidlertid intet om kvaliteten af dansk og norsk journalistik.

Når et samfund er så optaget af at dyrke sit frisind på bekostning af krænkelser af andre kulturer, har det tabt af syne, hvad ægte frisind indebærer:

Personlig frihed og tolerance over for andre - ikke udbredelse af fornærmende fordomme.”

 

Arab News, RIYADH, skriver den 29. januar følgende:

”Offentliggørelsen af de danske tegninger af Profeten (fred være med Ham) rummer to fornærmelser.

For det første at Profeten (Fred være med Ham) overhovedet afbildes, og i en af tegningerne endda som terrorist. For det andet, at befolkningen i Danmark (og utvivlsomt også det meste af Europa og Nordamerika) er så fuldkommen uvidende om, hvor uhyrligt sårende sådanne billeder er for muslimers sind.

Det er dybt skuffende, at de danske ikke har været i stand til at formulere en passende undskyldning for disse billeder og den krænkelse, de har affødt hos enhver i den muslimske verden. Det burde være en let sag at erkende, at avisen har sat uden for alle anstændige normer og fordømmer ikke blot tegningerne, men også deres provokerende og uoplyste budskab."

 

Le Figaro, Paris, skriver den 3. februar følgende:

”At skildre profeten Muhammed som terrorist er mere stupidt, end det er heroisk. Mange roser nu modet hos disse tegnere, men hvilken slags mod er det? I den aktuelle internationale situation kunne man have sagt sig selv, at verdens arabiske og muslimske befolkninger ville gribe dette som anledning til at rase imod det vantro Vesten.

Vildskaben i deres reaktion vil vi ikke forsvare. Men det er også muligt at misbruge pressefriheden.”

 

Daily Telegraph, London, skriver den 3. februar følgende:

”Retten til at risikere at krænke nogen er fundmental for ytringsfriheden. Muslimer, som har valgt at leve i Vesten, må acceptere, at også vi har ret til vores værdier og til at leve i overenstemmelse dermed.

De muslimer, som ikke kan tolerere åbenheden og robustheden i Vestens debat kultur, har muligvis valgt at leve i den forkerte kulturkreds.”

 

AL Watan, DOHA, skriver den 3. februar følgende:

”De europæiske ledere vil gøre klogt i at finde en helt anden holdning frem og lægge sig på sinde, at islam er blevet den næststørste religion i mange af Europas lande.”

 

AL-Riyad, skriver den 3. februar følgende:

”Fornærmelse og latterliggørelse af Profeten Muhammed (Må Guds fred være med Ham) er så stor en aggression, at den ikke kan imødegås tilstrækkeligt ved at nægte at købe et kilo ost, en bakke smør eller en karton mælk i supermarkedet.”

 

Der Tagesspiegel, Berlin, skriver den 2. februar følgende:

”Muslimers forargelse over de danske satiretegninger af Profeten Muhammed er aldeles overdreven. Religiøse grupper kan ikke tillades at definere grænserne for ytringsfrihed. Hvis et samfund lader sig styre af en folkegruppes følelser, er det ikke længere frit.

I demokratiske samfund kan autoriteten til at definere anstændighed og respekt ikke overlades til et bestemt trosfællesskab alene. Derfor har også vi valgt at trykke nogle af disse tegninger.”

 

die tageszeitung, Berlin, skriver den 2. februar følgende:

”Selvfølgelig har medier ret til at give religiøse symboler en satirisk behandling. Derfor har også vi valgt at bringe vittighedstegningerne af Profeten Muhammed.

I et demokratisk og sekulært samfund indebærer respekt for andre kulturer ikke, at vi skal efterleve deres bud.

Der er gode grunde til at anse i al fald nogle af de pågældende tegninger som smagløse. For set i lyset af den politiske situation i Danmark er de et udsagn fra majoritetssamfundet imod landets muslimske minoritet - et udsagn, som inviterer til at blive udlagt racistisk.”

 

Udover de 16 nævnte aviser fra forskellige lande, som ser forskelligt på Morgenavisen Jyllands-Postens frembringelse af Muhammed-tegningerne, har mange andre aviser i Europa valgt at bringe tegningerne i solidaritet med den redaktionelle ytringsfrihed. Det gælder dagblade i Schweitz, Spanien, Frankrig, Belgien og Holland.

Det er sket efter fyringen af direktøren Jacques Lefrance på boulevardavisen France Soir, som valgte at genoptrykke de tolv tegninger af Profeten Muhammed.

Den egyptisk fødte ejer Raymond Lakah kunne åbenbart ikke klare presset.

Det har fået den ansete aftenavis avis Le Monde på banen for ytringsfriheden.

Den 3. februar havde avisen en tegning af Muhammed på forsiden kreeret af bladets tegner Jean Plantu med underteksten "Jeg må ikke tegne Muhammed, jeg må ikke tegne Muhammed, jeg må ikke ...."

Jo, det må vi godt i Europa!!

 

 

Kilder:

Morgenavisen Jyllands-Posten: Fredag den 3. februar 2006 /Overtsættelse Anna Marie Andersen og Line Kirkegaard.

Dagbladet Politiken: Fredag den 3. februar 2006

Dagbladet Information: Onsdag den 25. januar tirsdag den 31. januar, onsdag den 1. februar og fredag den 3. februar 2006.      

 

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>