01.02.2006

PVJs EU-brev nr. 10

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Rækken af EU-lektioner afrundes med en omtale af forskning og udvikling

Når en suveræn nationalstat som Danmark ved en folkeafstemning den 2. oktober 1972, - med et markant flertal beslutter sig for at indtræde i et dybt forpligtigende samarbejde som EU, må man stille det spørgsmål? Hvorfor valgte vi at sige Ja til EU.

Svaret er enkelt.

I 1972 var dansk landbrug en afgørende økonomisk faktor.

Som EU-modstander var det mere end svært at imødegå de kontante argumenter, man blev mødt med ved valgmøderne.

Hvis Danmark havde stemt Nej til EU dengang, var dansk landbrug blevet bragt i en særdeles vanskelig situation.

Men det havde man nok fundet en politisk løsning på, og det dygtige landbrug var blevet tvunget til at finde nye markeder udenfor Europa.

Det er så sket alligevel i stor målestok efter det danske ja til EU.

Men det var de benhårde økonomiske realiteter, der afgjorde udfaldet af folkeafstemningen den 2. oktober 1972.

Nogen EU-begejstring var der ikke tale om.

I de forløbne 32 år, har Danmark ubetinget haft et stort økonomisk overskud ved at være tilsluttet EU-samarbejdet.

Men fremover skal vi ikke regne med nogen direkte økonomisk gevinst.

Nye medlemslande er blevet optaget og kræver deres del af kagen, så de får mulighed for at komme op på samme niveau som de "gamle" EU-lande.

Trods disse kendsgerninger vil jeg som "gammel" EU-modstander plædere for, at Danmark tilslutter sig den nye EU-forfatningstraktat.

Til mit forsvar vil jeg anføre, at Europa har brug for så meget samarbejde som overhovedet muligt.

I en verden, der teknologisk forandres fra år til år, er det bydende nødvendigt, at Europa er på omgangshøjde med de store verdensdele USA og Asien.

Er Europa ikke det, vil vi hurtigt blive en andenrangs-region, ingen regner med.

Det betyder, at vi politisk ikke vægter noget i det internationale samarbejde.

Det vil være et tab for Europa - og i særdeleshed for den øvrige verden!!!

Europa er kulturelt en stormagt, som har noget at komme med til det internationale samfund.

Hele den vestlige verdens tænkning har rod og udgangspunkt i Europa.

Vi har gennemlevet krige og opgør med ufattelige lidelser og omkostninger.

På den baggrund gik Konrad Adenauer, Winston Churchill, Alcide de Gasperi, Robert Schuman og Jean Monnet i gang med at opbygge et samarbejdende Europa, bygget på traktater, som garanterede retssikkerhed og lighed mellem alle lande.

Netop her har den islamiske verden meget at lære.

Om det er muligt at påvirke de islamiske lande i sekulær retning står hen i det uvisse.

Men næppe muligt, med den totalitære konstruktion den islamiske kulturkreds bygger på.

Jean Monnet og den italienske føderalist Altiero Spinelli udarbejde Schuman-planen, som var baggrunden for oprettelsen af det første europæiske fællesskab i 1950, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Det satte gang i den europæiske integrationsproces, der i dag er et stort samarbejde imellem 25 europæiske lande, - det er politisk en styrke for Europa. 

Men forudsætningen er, at vi er i førerfeltet med videnskab og teknologi.

Det er i Danmarks store interesse at være en del af et sådan fællesskab

Det kan i dag ikke klares nationalt!!!

Derfor skal vi være med i EU-samarbejdet.

I 2001 brugte EU 1,9% af BNP til forskning, USA 2,8%, Japan 3,1%. Det går naturligvis ikke.

I EU uddannes forholdsvis flere ph.d.-kandidater inden for videnskab og teknik end i USA, - men mange vælger at udvandre eller skifter til andre erhverv, - fordi faciliteterne er bedre andre steder eller på grund af manglende jobmuligheder.

Der er i dag 85.000 EU-fødte forskere, der arbejder med forskning og udvikling i USA.

Det kan uden overdrivelse kaldes hjerneflugt

Det er uholdbart.

At det samme Europa med venstre hånd lader millioner af ufaglærte muslimer indvandre til Europa, - ja det er mildt sagt rablende vanvittigt.

Men Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og private finansielle institutioner har besluttet at øge investeringerne i forskning, udvikling og innovation.

Siden 2000 har EIB og EIF investeret over 15 milliarder euro i forskning, og dette beløb ventes at stige til 60 milliarder euro frem til 2010.

Det er en udvikling, der kan få Europa på omgangshøjde med de store verdensdele.

Et kapløb, Danmark af egeninteresse bør deltage i.

Der er intet valg, - hvis vi ønsker at Danmark fremover skal være et moderne sekulært videnssamfund!!!

 

Dette EU-brev er nr.10 i rækken. Min aftale med Den Danske Forenings styrelse slutter hermed.

Jeg siger tak for ordet og håber, at det er lykkedes mig at forklare, hvordan EU-samarbejdet finder sted.

Jeg har i alle ti EU-breve givet udtryk for min - personlige - holdning, og Den Danske Forening kan ikke tages til indtægt herfor.

 

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>