24.01.2006
Salafisten hr. Laban
Forfatter: Poul Vinther Jensen
En reaktionær og entreprenant person, som skal konfronteres
En af de imamer, der har formået at komme inden for i det pæne selskab, er Ahmed Abu Laban. Han har sin gang i ministerkontorerne, mødes med statsministeren på Marienborg, kommer til møde i Dansk Industri og Politiets Efterretningstjeneste (PET) og mange andre steder.
Ahmed Abu Laban er født i Jaffa i 1946. Han har boet og arbejdet i Egypten, Kuwait, Emiraterne og Nigeria. Han er uønsket i Emiraterne og Egypten på grund af sine islamiske synspunkter.
Ahmed Abu Laban kom til Danmark i 1984 og leder i dag Islamisk Trossamfund
Dette trossamfund er et ultrakonservativt islamisk netværk, der tilhører en retning, der kaldes salafismen, en ideologisk retning inden for islam, der arbejder for at finde tilbage til den rene uforfalskede islam.
Salafismens fundament er, at intet menneske må være mellem Allah og den troende. Det er denne gren af islam, Osama bin Laden er tilhænger af.
Hr. Laban er en person, man skal holde øje med. Han er begavet og entreprenant, når det gælder at markedsføre det islamiske budskab i Danmark.
Kommer der noget på tværs, bruger han sine forbindelser.
Til Dagbladet Information den 5. januar 2006 udtaler han frit og frejdigt følgende om Muhammedtegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten:
"Det er os, der har taget kontakt til ambassadørerne for at få dem til at gå ind i sagen, og det er os, der har sendt delegationer afsted til Egypten, Libanon, Syrien og Tyrkiet."
Ifølge hr. Laban fik delegationen en grundig breefing før de tog afsted!!!
Sådan arbejder en femte-kolonnemand i det frie og åbne Danmark.
Det er den imam, der ikke kunne græde over angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001.
Han forsvarer offentligt Taleban-styret i Afghanistan.
Nej, hr. Laban har ikke meget til overs for Vesten og de værdier, der er gældende her.
Alligevel bliver Ahmed Abu Laban opfattet som en moderat muslim af mange ledende personer i Danmark.
Men i et portræt- interview med Dagbladet Informations Charlotte Aagaard i weekendudgaven 7.-8. januar kan man læse noget andet.
"Han er ikke moderat. Han er Ihwan! Han tilhører det Muslimske Broderskab! Ingen tvivl om det," lyder dommen fra en velorienteret arabisk iagttager.
Det Muslimske Broderskab er hovedsageligt en egyptisk bevægelse, der arbejder for oprettelsen af et islamisk samfund baseret på Koranen og islamisk lov.
Ifølge Charlotte Aagaard hævder A. A. Laban selv, at bedømmelsen ikke er helt forkert.
Han siger Følgende:
"Islam er svaret på alle spørgsmål om, hvordan samfundet skal indrettes, også politisk. Islam giver os anvisninger på, hvordan det skal gøres.
Kommunismen har spillet fallit, og kapitalismen er i krise. Kun islam har et svar. Vi skal tilbage til rødderne i islam."
Det er den mand, der taler om integration og dialog.
Jeg vil opfordre til konfrontation!!!
Kilde: Dagbladet Information
|