23.01.2006

PVJs EU-brev nr. 9

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Denne gang gennemgås Den Europæiske Centralbank og en række andre institutioner

I de foregående 8 EU-breve har jeg forsøgt at forklare, hvordan EU-samarbejdet er opbygget, og hvordan EU fungerer i det daglige arbejde.

Det vil sige i Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og Domstolen.

Men EU er meget omfattende.

Det er et konføderalt samarbejde for 450 millioner mennesker, fra næsten alle de europæiske lande

EU er verdens største handelsmagt, og skaber en fjerdedel af al rigdom i verden. EU har verdens næstvigtigste valuta, euroen, som på de internationale finansmarkeder kun overgås af den amerikanske dollar.

På det politiske plan er EU de seneste år begyndt at tegne medlemslandene i flere internationale spørgsmål. En udvikling, der utvivlsomt vil fortsætte på en lang række områder.

Det største projekt, EU har sat i søen, er ubetinget Den Europæiske Centralbank.

Det at en række gamle europæiske nationalstater kan blive enige om at sammenkøre deres økonomi i en fælles valuta, er et bevis på, at der er stor politisk vilje i EU til at få Europa til at virke som et sammenhængende kontinent.

Danmark valgte at stå udenfor euroen, - det har vi ikke tabt noget ved!!!

Den danske Nationalbank følger nøje med i, hvad der bliver besluttet i Den Europæiske Centralbank - og tilrettelægger sin pengepolitik herefter.

Men Danmark har en finanspolitisk frihed på det monetære område.

Vi kan hæve og sænke renten, som det passer os, - uden at skulle spørge nogen herom!!!

Vi kan i en situation med stor arbejdsløshed selv afgøre, hvor stort et underskud vi vil tillade os at ha´ på finansloven.

Det betyder, at en dansk regering i nogle magre år har mulighed for at sætte skub i beskæftigelsen ved at lade seddelpressen køre i Nationalbanken.

Her kan Den Europæiske Centralbank ikke blande sig.

Bortset fra Stabilitetspagten, der sætter et loft på 3% af statsbudgettet. Men det betyder i princippet ikke noget. Hvis Danmark ønsker at overskride denne grænse, kan vi blot gøre det.

Der vil højst komme nogle protester, som Danmark kan overhøre.

Det er afgørende for en selvstændig nation!!!

Det bliver Danmark ikke et ringere medlemsland af.

Men der er en anden bank i EU, som ikke er så kendt som Den europæiske Centralbank.

Det er Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som blev oprettet i 1958 i henhold til Rom-traktaten.

Dens opgave er at finansiere bestemte typer investeringsprojekter.

EIB har til opgave at investere i projekter, der fremmer EU’s mål. Den er almennyttig og tjener ikke penge på indskud eller opsparingskonti.

EIB finansieres i stedet gennem lån på finansmarkederne og via bankens aktionærer, som er EU-medlemsstaterne.

De tegner i fællesskab andele i dens kapital, idet hvert land bidrager i forhold til sin økonomiske vægt i EU.

Denne støtte fra medlemsstaterne giver EIB den højeste kreditværdighed, man kan få, nemlig AAA.

Det betyder, at EIB kan gå ud og låne meget store beløb på det internationale kapitalmarked på særdeles konkurrencedygtige vilkår.

EIB’s aktiviteter er for 90% vedkommende inden for EU. Det er eksempelvis transport, telekommunikation og energi.

Projekter, der normalt er over 25 millioner euro

I EU er der mange udvalg.

Et af dem, der fortjener omtale, er Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Også kaldet "civilsamfundets stemme".

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) blev oprettet i 1957 i henhold til Rom-traktaten, og det er et rådgivende organ, der repræsenter arbejdsgivere, fagforeninger, landmænd, forbrugere og andre interessegrupper, som tilsammen danner det "organiserede civilsamfund".

EØSU repræsenterer deres synspunkter og forsvarer deres interesser i politiske drøftelser med Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

Det er et vigtigt udvalg, som skal sikre, at vejen fra Kommissionen og det praktiske liv i EU ikke bliver blokeret af embedsmands-vældet.

Udvalget er derfor en integreret del af EU’s beslutningsproces. Det skal høres, før der træffes beslutninger om økonomiske og sociale politiske spørgsmål.

Det kan også på eget initiativ fremsætte udtalelser om andre spørgsmål, det finder vigtige.

Når Rumænien og Bulgarien kommer med i EU, vil udvalget komme op på i alt 344 medlemmer.

Medlemmerne udpeges af EU’s regeringer, men de er politisk uafhængige i deres arbejde. De udnævnes for fire år og kan genudnævnes for en ny periode.

Udvalget har tre hovedopgaver:

- at rådgive Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet, enten på deres anmodning eller på udvalgets eget initiativ,

- at tilskynde det civile samfund til at blive mere involveret i udformningen af EU’s politik.

- at fremme det civile samfunds rolle i tredjelande og hjælpe med at oprette rådgivende strukturer.

Medlemmerne af EØSU arbejder primært i deres hjemlande og danner tre grupper, der repræsenterer arbejdsgivere, arbejdstagere og forskellige økonomiske og sociale interesser.

Arbejdsgivergruppen har medlemmer fra den private og offentlige sektor, små og mellemstore virksomheder, handelskamre, en gros- og detailhandelen, bank - og forsikringsvirksomheder, samt transport og landbrug.

Arbejdstagergruppen repræsenterer alle kategorier af arbejdstagere, fra ufaglærte til ledere. Dens medlemmer kommer fra nationale fagforbund.

Den tredje gruppe repræsenterer en bred vifte af interesser:

Ngo’er, landbrugsorganisationer, små virksomheder, håndværk og liberale erhverv, andelsforetagender og almennyttige foreninger, forbruger- og miljøorganisationer, videnskabelige og akademiske miljøer, samt foreninger, som repræsenterer familien, kvinder, handicappede o.a.

Udvalget mødes i en plenarforsamling en gang om måneden i Bruxelles. Dets drøftelser forberedes af seks underudvalg, der hver behandler bestemte politikområder.

Udvalget vælger sin formand og to næstformænd for en toårig periode.

Af vigtige udvalg, der sikrer den folkelige og demokratiske udvikling i EU, er der yderligere bl.a. Regionaludvalget: "de lokale myndigheders stemme", der har samme opbygning som Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Derudover findes der 19 agenturer i EU.

Et agentur er ikke en EU-institution, men et organ EU har oprettet til at løse en helt specifik teknisk, videnskabelig eller forvaltningsmæssig opgave. De 19 agenturer er som følger:

 

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhversuddannelse (Cedefop)

Det blev oprettet i 1975 og har hjemsted i Thessaloniki, Grækenland.

 

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Erofound)

Det blev oprettet i 1975 og har hjemsted i Dublin, Irland.

 

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Det blev oprettet i 1990 og har hjemsted i København, Danmark.

 

Det Europæiske Erhversuddannelsesinstitut (ETF)

Det blev oprettet i 1990 og har hjemsted i Torino, Italien.

 

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)

Det blev oprettet i 1993 og har hjemsted i Lissabon.

 

Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA)

Det blev oprettet i 1993 og har hjemsted i London, Det Forenede Kongerige.

 

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (OHIM)

Det blev oprettet i 1994 og har hjemsted i Alicante, Spanien.

 

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

Det blev oprettet i 1994 og har hjemsted i Bilbao, Spanien.

 

EF-Sortsmyndigheden. Dens opgave er at administrere et sortsbeskyttelsessystem - en slags industriel ejendomsret i forbindelse med planter.

Det blev oprettet i 1994 og har hjemsted i Angers, Frankrig.

 

Oversætteæsescentret (CdT)

Det blev oprettet i 1994 og har hjemsted i Luxembourg.

 

Det Europæiske Genopbygningsagentur

Det blev oprettet i 1999. Det har hovedkontor i Thessaloniki, Grækenland, og operative centre i Beograd, Pristina, Podgorica og Skopje.

 

Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad

Det blev oprettet i 1997 og har hjemsted i Wien, Østrig.

 

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet

Det blev oprettet i 2002, og har p.t. hjemsted i Bruxelles, Belgien.

 

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed

Det blev oprettet i 2002. Det har til formål at bidrage til at forbedre EU’s søfartssikkerhed.

 

Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur(EASA)

Det blev oprettet i 2002. Det har til opgave at hjælpe EU med at udvikle love og regler om luftfartssikkerhed.

 

Europol

Det blev oprettet i 1992 og har hjemsted i Haag, Nederlandene.

 

Eurojust

Det blev oprettet i 2002 for at hjælpe EU-landenes retsforfølgende myndigheder.

Det har hjemsted i Haag, Nederlandene.

 

Det er tydeligt, at mange af agenturerne er oprettet inden for de seneste 15-20 år. Det er i denne periode, EU-samarbejdet er blevet den politiske platform for de europæiske lande.

Alt dette koster en masse penge at drive – ca. 35 milliarder kr. pr år, eller tæt ved 100 millioner kr. pr dag.

Det kan man være mere eller mindre tilfreds med.

Men et står fast: EU vil de kommende år buldre frem på den politiske arena. Der vil komme et fælles udenrigspolitisk samarbejde imellem mange af EU-landene. Fælles forsvarspolitiske tiltag o.m.a.

Det store kapløb imellem USA, Asien og Europa om at beherske verdensmarkedet er i fuld gang. Det er et "blodigt slag" der er i gang.

Kommer de europæiske lande bagud, flytter den risikovillige kapital væk fra Europa. Efterfølgende en stor "hjerneflugt" med mærkbare konsekvenser.

For at undgå denne negative spiral er et snævert politisk samarbejde imellem de europæiske lande en absolut nødvendighed.

Om Danmark skal deltage i dette afgør vi selv!!!

Personligt er jeg meget tilfreds med de fire danske forbehold. Dem bør vi fastholde.

Men indenfor det praktiske politiske samarbejde om erhverv, uddannelse, forskning o.m.a., der er EU-samarbejdet det rette - og eneste - forum for Danmark.

Når det gælder det udenrigspolitiske og forsvarspolitiske er Danmarks naturlige fundament et vedvarende fast samarbejde med vor atlantiske partner USA!!!

Her kommer EU ind på en andenplads.

 

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>