15.01.2006
Kristenforfølgelserne griber om sig i Egypten
Forfatter: Harry Vinter
Bortførelse, tvangsomvendelse og voldtægt af kristne piger, tortur af nykristne. Overgreb tager til i omfang og grusomhed
Egypten fører an i kritikken af Danmarks ”krænkelser af islam”.
Vi har derfor undersøgt forholdene i Egypten for at se, om Danmark kan lære noget om ”harmoni mellem religioner”.
Egyptens ambassadør i Danmark, Mona Omar, rettede i slutningen af oktober en skriftlig henvendelse til statsminister Anders Fogh Rasmussen, som afrundedes med disse ord:
”Sluttelig vil vi gerne benytte os af denne lejlighed til at gentage vort standpunkt og anmode om et øjeblikkeligt stop for krænkelser af islam i de danske medier og offentlige kredse. Det vil være til gavn for en indbyrdes harmoni mellem religioner, bedre integration og bevarelse af det gode forhold, Danmark har til den muslimske verden.”
På denne baggrund må man kunne forvente, at Egypten er et værdigt eksempel til efterfølgelse, når det gælder ”harmoni mellem religioner”.
På ét punkt minder situationen i Egypten og Danmark om hinanden. Begge lande var kristne, da de blev invaderet af arabisk-muslimske folkeslag.
I Egypten er de kristne imidlertid for længe siden kommet i mindretal. I Danmark udgør de kristne stadig et flertal.
Egyptens islamisering
Egyptens oprindelige befolkning, kopterne, gik over til kristendommen i årene efter år 62.
I december 641 blev landet invaderet af arabiske styrker.
De nye magthavere påbegyndte hurtigt en islamisering af landet.
Kalif Omar beordrede det enestående bibliotek i Alexandria brændt med den begrundelse, at ”enten modsiger skrifterne koranen, i hvilket tilfælde de er kætterske, eller også bekræfter de koranen, i hvilket tilfælde de er overflødige”.
Talrige kirker og klostre blev ødelagt, og i 1193 beordrede Sultan El Aziz, at de store pyramider ved Giza skulle ødelægges, - et forehavende, som blev opgivet efter 8 måneders hårdt arbejde.
Arabisk blev indført som officielt sprog, og i 1300-tallet uddøde det koptiske sprog.
Som andre overvundne folkeslag, måtte kopterne underskrive Umar-pagten, som giver vantro lov til ikke at blive slået ihjel til gengæld for at acceptere en slavelignende tilværelse som dhimmi. Den indebærer blandt andet store skattebyrder, forbud mod at bygge kirker, forbud mod forbindelse mellem kristne mænd og muslimske kvinder og påbud om, at kristne skal gå til side for, rejse sig for og udvise underdanighed overfor muslimer.
I århundredernes løb har kopternes tilværelse vekslet mellem perioder med mild undertrykkelse og perioder med hård undertrykkelse, myrderier og tvangsomvendelser.
På trods af tilværelsen som anden rangs mennesker igennem 1365 år udgør de kristne koptere endnu i dag ca. 10 % af Egyptens befolkning på omkring 80 mio.
Bortførelser og tvangsomvendelser
I de seneste år har de kristne koptere været udsat for voksende forfølgelse og undertrykkelse.
Et af de største problemer er, at unge kristne piger ofte bliver bortført, tvangsomvendt og tvangsgift. Anmeldelser til politiet har sjældent nogen positiv virkning. Politiet oplyser oftest, at de ikke kan finde pigen. Hvis de kristne ved, hvor pigen holdes indespærret, påstår politiet, at hun opholder sig der af egen fri vilje. Hvis de kristne beklager sig yderligere og anmoder om at komme til at tale med pigen, mødes de ofte med en anklage for at fornærme myndighederne.
En kristen advokat udtalte efter en bortførelsessag i november 2005:
”Hvis det endelig lykkes en familie at få et møde i stand med deres bortførte datter, finder det altid sted på en politistation, pigen er tilhyllet og omgivet af mænd og politibetjente. Jeg kender kun til ét tilfælde, hvor pigen havde mod til at sige, at hun var ført bort med magt”.
Efter en bortførelse i marts 2004 udtalte kopternes pave Shenouda:
”Jeg har modtaget mange beretninger om piger, som er gået til et supermarked, hvor de er blevet bedt om at følge med ovenpå for at modtage en gave som de har vundet... Vi ved ikke, hvad der sker med dem, når de er gået ovenpå. Der er mange rygter, og jeg forudser, at dette spørgsmål kan føre til splid i landet. Jeg får mange bekymrede henvendelser, og jeg anmoder indtrængende politiet om at undersøge sagerne.
Vi ved ikke, hvor pigerne er. Denne sag bør ikke omgås med skødesløshed eller ligegyldighed. Jeg er bevidst om sagens alvor. Vi ønsker ikke, at flere katastrofer skal komme over os. Dem har vi haft rigeligt af i det forgangne.
Der bør ikke tages let på denne sag.
Vi har også hørt om unge mænd, som var på rejse et sted i landet, og som medbragte nogle bibler. De blev arresteret og holdt indespærret i 15 dage, alene fordi de medbragte bibler.
Og pigerne, der bliver ført ovenpå. Vi ved ikke, hvad der sker med dem.
Men vi vil ikke tie om det.”
Nye kristne
Et andet problem er, at myndighederne ikke vil accepterer, når muslimer konverterer til kristendommen.
I Egypten skal alle borgere være i besiddelse af et identitetskort, som angiver vedkommendes religiøse tilhørsforhold.
Hvis en person henvender sig til myndighederne for at få sin registrering ændret fra muslim til kristen, får vedkommende problemer. Oftest bliver vedkommende anklaget for dokumentfalsk.
I maj 2005 blev den 30-årige Gaser Mohammed Mahmoud spærret inde på El-Khanka Psykiatriske Hospital i Cairo efter at han havde konverteret til kristendommen. Han fik den besked, at han ikke ville komme ud igen, før han havde konverteret tilbage.
Den 21-årige Majed El Shafie blev chokeret, da han som jurastuderende i Alexandria blev vidne til den brutale behandling, byens kristne udsættes for. Det fik ham til at studere Bibelen, hvorefter han selv blev overbevist kristen. Han deltog i hemmelige gudstjenester, indtil han blev opdaget og indsat i fængslet Abu Jaabel. Her blev han igennem 7 dage udsat for tortur, som skulle få ham til at røbe navne på andre kristne. Efter en besvimelse vågnede han op i en hospitalsseng. Her hviskede en vagt til ham, at han skulle henrettes. Resolut sprang han da ud ad et vindue. Det lykkedes ham at flygte gennem Sinai-ørkenen til Israel, og derfra til USA, hvor han bor nu.
Han var heldig.
Fornærmethed
Det er ikke kun som mindretal, at muslimer føler sig udsat for fornærmelser. Det gør de også, når de som i Egypten udgør et massivt flertal.
Som ”dhimmis” skal de kristne i Egypten udvise underdanighed overfor muslimer. Hvis muslimer mener, at de kristne ikke optræder tilstrækkeligt underdanigt, kan det udløse brutale overgreb.
Det skete så sent som i oktober 2005, da muslimer mente, at et kirkespil havde fornærmet islam. 3 kristne blev myrdet af den muslimske pøbel. Blandt andre blev ennonne stukket ned med en kniv.
Kopternes ønsker
Egyptens kristne sammenfatter deres håb og ønsker på denne måde:
”Egyptens kristne koptere beder ikke om særbehandling som kompensation for århundreders diskrimination og forfølgelse. De beder blot om ligebehandling. De ønsker ikke mere, og de vil ikke nøjes med mindre. Her ved begyndelsen af det 21. århundrede er det svært at forstå, at lighed er en luksus, som kopterne kun kan drømme om. Og det i en tid, da resten af den civiliserede verden anser lighed for en medfødt ret, som tages for givet.”
Statsministerens beslutning
De kristnes forhold i Egypten svarer i det store og hele til kristnes og andre mindretals forhold i alle andre muslimske lande.
Måske skulle statsministeren overveje en imødekommelse af de muslimske ambassadørers ønske om et møde for at diskutere alle aspekter af det emne, som Egyptens ambassadør ønsker sat til debat: harmoni mellem religioner.
Kilder:
Berlingske Tidende 29. oktober 2005, 2 sektion, magasin, side 16
http://www.copts.net/index.asp
http://www.persecution.org/newsite/countryinfodetail.php?countrycode=7
http://www.compassdirect.org/en/newsheaden.php?idelement=3953
http://www.compassdirect.org/en/newslongen.php?idelement=4086
http://www.compassdirect.org/en/newsheaden.php?idelement=3816
http://www.fltimes.com/Main.asp?SectionID=38&SubSectionID=121&ArticleID=10730
|