Hvis man i den offentlige debat i Danmark antyder, at islam er lig med ufred, undertrykelse og udemokratiske styreformer, får man omgående påhæftet betegnelsen rabiat eller ekstrem.

Hvis man skal vurdere ud fra, hvad der sker af hændelser i den islamiske verden, ja da er det en kendsgerning, at det demokratiske sindelag har trange kår.

I Tyrkiet er anklagemyndigheden vred over, at den hollandske EU-parlamentariker Joost Lagendijk har fornærmet Tyrkiets væbnede styrker.

Hertil skriver det tyrkiske dagblad Hürriyet fra Ankara den 30. december bl.a.:

”Hvis denne artikel fører til, at der rejses sag mod Joost Lagendijk, burde det være indlysende for alle, at den må ændres. Hvis rigsadvokaten virkelig vil tolke den så striks, er det alle tyrkere, der risikerer at skulle fængsles."

Dagbladet Posta fra Ankara kommenterer samme sag med følgende:

"Det er absurd, hvis artikel 301 i vort lands straffelov nu skal føre til sigtelse af den hollandske EU-parlamentariker Joost Lagendijk for at "fornærme Tyrkiets væbnede styrker".

Sådan kan det ikke blive ved. Hvert nyt forsøg på at anlægge sag efter denne artikel fremkalder nye problemer og stridigheder såvel i som uden for Tyrkiet. De, som søger et påskud for at nægte vort land EU-medlemskab, finder intet mere oplagt end artikel 301."

Jeg er ganske enig med lederskribenten på Posta.

I Egypten forsøger Hosni Mubarak at tegne et demokratisk billede af landets regering, - men billedet er misvisende! Der er netop afsagt dom over en af Mubarak`s politiske modstandere.

Den 30. december skriver Daily Star fra Beirut følgende om retsagen:

"USA gør ret i at udtrykke bekymring over retssagen mod Ayman Nour, stifter og leder af det egyptiske oppositionsparti GHAD, som kulminerede i fem års fængsel til den mand, som blev nr. to efter Hosni Mubarak ved septembers præsidentvalg.

Den amerikanske præsident bør anerkendes for sin præcise påpegning af, at dommen "sår tvivl om Egyptens forpligtigelser i forhold til demokrati, frihed og retsprincipper."

Har Bush omsider indset, at USA ikke troværdigt kan påstå at satse alt på at udbrede demokratiets dyder i Mellemøsten og samtidig vende det blinde øje til den politiske forfølgelse, der udgår fra Cairos domstole?"

Det er situationen i det land, der for kort tid siden via sin ambassadør i København ville belære statsminister Anders Fogh Rasmussen om, hvad god opførsel er, når det gælder ytringsfrihed i den danske dagspresse.

Her på det seneste har Egypten vist, hvad et totalitært islamisk styre tillader sig, når det gælder sudanesiske flygtninge.

Tyve sudanesiske flygtninge blev brutalt tævet ihjel af politistyrker i Cairo, blot fordi de tillod sig at forsamle sig i en protestdemonstration.

Det har vakt stor international bestyrtelse, og endnu mere i Sudan.

Den 31. december skriver dagbladet Khartoum Monitor bl.a.:

"Det egyptiske politis nedslagtning af 20 sudanesiske flygtninge i Kairo er fuldkommen uacceptabel.Hvilket tragisk endeligt for mennesker at undslippe deres eget lands aske for kun at falde i Egyptens ild.

Denne magtanvendelse var unødig brutal og afskyvækkende umenneskelig."

Ligeledes den 31. december skriver dagbladet AL-Adwa i Khartoum følgende:

" Vores regering tager fejl, hvis den tror sig uden medansvar. At den ikke har fremsat nogen officiel udtalelse om episoden må vække undren.

De dræbte er sudanesiske borgere, og Sudans regering er ansvarlig for deres sikkerhed, om de så står nok så meget under FN-beskyttelse. Regeringen må kræve en redegørelse for, hvad der skete, og engagere sig mere aktivt i at løse problemet med de sudanesiske flygtninge i egyptiske interneringslejre."

Kilde: Dagbladet Information, Information/Weekend 31. december 2005 - 1. januar 2006. og onsdag den 4. januar 2006.