10.01.2006
Pia Kjærsgaard vender op og ned på begreberne
Forfatter: Harry Vinter
Imamerne i Islamisk Trossamfund er ikke landsforrædere - tvært imod!
”Femte kolonne virksomhed” kalder formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, i sit seneste ugebrev Islamisk Trossamfunds bestræbelser på at opildne muhamedanske lande imod Danmark og fortsætter:
”Jeg kan imidlertid ikke finde noget bedre ord for den skændige kampagne, som trossamfundets udsendinge har ført mod Danmark – det skulle da lige være landsforræderi”.
Her vender Pia Kjærsgaard op og ned på begreberne. For de rejsende repræsentanter for Islamisk Trossamfund har bestemt ikke forrådt deres hjemlande.
De er bestemt ikke landsforrædere. Medlemmerne af Islamisk Trossamfund udviser en beundringsværdig troskab over for de lande, de kommer fra, og overfor de udemokratiske værdier, de repræsenterer. De synes oven i købet at koordinere deres anti-danske aktiviteter med disse landes officielle repræsentanter i Danmark.
Hvis der er nogen i Danmark, der lever op til benævnelsen ”landsforræder”, så er det de danske politikere, som med udlændingeloven af 1983 åbnede porten og lukkede de fremmede okkupanter ind, - samt de, der ikke sørger for, at de bliver vist udenfor igen, inden det er for sent.
For det kan nås endnu!
Dette skændige forræderi mod land og frihed står først og fremmest Det Radikale Venstre i spidsen for. De fleste øvrige må benævnes ”medløbere”.
Der er grund til at ynke De Radikale. Det er nemlig landsforræderens triste skæbne at være foragtet af både sine egne og af de fremmede, vedkommende gjorde sig til redskab for.
Kilde: Pia Kjærsgaards ugebrev - mandag den 9. januar 2006
|