09.01.2006
PVJs EU-brev nr. 8
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Denne gang gennemgås Europa-Parlamentet
Der har siden 1979 været direkte valg til Europa-Parlamentet, som er EU-samarbejdets demokratiske kontrol i samarbejde med de nationale parlamenter. Det burde tiltrække flere europæere ved parlamentsvalgene en tilfældet er.
Men indtil videre må de folkevalgte parlamentsmedlemmer leve med at de er valgt af under halvdelen af de stemmeberettigede EU-borgere.
Efter valget i 2004 har Europa-Parlamentet 732 medlemmer. Fra 2007 vil antallet af medlemmer stige til 786, når Rumænien og Bulgarien som forventet tiltræder EU-medlemskabet.
Antallet af medlemmer fra hvert land er følgende: 2004-2007 2007-2009
Bulgarien 18
Belgien 24 24
Tjekkiet 24 24
Danmark 14 14
Tyskland 99 99
Estland 6 6
Grækenland 24 24
Spanien 54 54
Frankrig 78 78
Irland 13 13
Italien 78 78
Cypern 6 6
Letland 9 9
Litauen 13 13
Luxembourg 6 6
Ungarn 24 24
Malta 5 5
Nederlandene 27 27
Østrig 18 18
Polen 54 54
Portugal 24 24
Rumænien 36
Slovenien 7 7
Slovakiet 14 14
Finland 14 14
Sverige 19 19
Det Forenede Kongerige 78 78
Ialt 732 786
Europa-Parlamentet afholder normalt sine plenarmøder i Strasbourg og supplerende møder i Bruxelles. De 17 udvalg i Parlamentet, der forbereder plenarmøderne, og en række politiske grupper holder for det meste møder i Bruxelles.
Generalsekretariatet er fast placeret i Luxembourg.
Sammen med Rådet har parlamentet en lovgivende funktion, og der anvendes i den forbindelse tre forskellige procedurer, - foruden den normale høring.
Under "samarbejdsproceduren", som blev indført med den europæiske fælles akt i 1986, afgiver Parlamentet udtalelse om direktiv- og forordningsforslag, som forelægges af Kommissionen, der kan ændre sit forslag for at tage hensyn til Parlamentets udtalelse.
Det sker ofte.
Proceduren med "samstemmende udtalelse", som også blev indført i 1986, indebærer, at Parlamentet skal godkende internationale aftaler, som er forhandlet af Kommissionen, eventuelle udvidelser af EU og en række andre spørgsmål, bl.a. ændringer af valgbestemmelserne.
Under den "fælles beslutningsprocedure", som blev indført med Maastricht-traktaten (1992), deler Parlamentet og Rådet de lovgivningsmæssige beføjelser på en lang række væsentlige områder: arbejdstagernes frie bevægelighed, det indre marked, uddannelse, forskning, miljø, transeuropæiske net, sundhed, kultur og forbrugerbeskyttelse.
Parlamentet har beføjelse til at forkaste lovforslag på disse områder, hvis et absolut flertal af medlemmerne stemmer imod Rådets "fælles holdning"
Spørgsmålet kan imidlertid også forelægges et forligsudvalg.
Som man kan se, har Parlamentet Kommissionen i forholdsvis "kort snor".
Det er efter min opfattelse en udvikling, der peger hen imod et "ikke centralistisk EU".
Ifølge den ny EU-traktat, får Europa-Parlamentet tildelt mere lovgivningsmagt.
Det står i den nye forfatningstraktat, at Europa-Parlamentet ligestilles med Ministerrådet som lovgiver i EU, hvilket i praksis betyder, at flere politikområder overgår til fælles beslutningstagen.
Med Amsterdam-traktaten blev yderligere 23 områder og med Nice-traktaten yderligere syv områder omfattet af den fælles beslutningsprocedure.
Derudover har Europa-Parlamentet mulighed for at påvirke EU-topmøderne. Ved indledningen af de enkelte møder i Det Europæiske Råd får parlamentets formand lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdninger til punkterne på topmødets dagsorden.
Her bliver der lyttet, selvom hærdebrede statsledere ikke ønsker utidige råd fra et overnationalt parlament.
Men de gode statsledere ved, at Europa-Parlamentet sidder inde med budget-magten.
Nemlig magten til at godkendele EUs samlede budget.
Her gælder det gamle ord, "at man ikke bider den hånd, man selv æder af"!!!
Parlamentets Budgetkontroludvalg overvåger gennemførelsen af budgettet, og hvert år meddeler Parlamentet, hvorvidt det godkender Kommissionens gennemførelse af det foregående regnskabsårs budget.
EUs årlige budget besluttes i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.
Men det kan ikke træde i kraft, før det er underskrevet af Parlamentets formand!!
|