Den 17. november 2005 erklærede de franske myndigheder, at nu havde man igen normale tilstande, efter at der i 20 dage havde været muslimske opstande i 300 franske byer. Man definerede normaliteten som den tilstand, hvor der blev afbrændt mindre end 100 biler pr. døgn.

9.000 biler var blevet brændt af. Hertil kom en række offentlige bygninger, og to kirker, som også blev flammernes bytte. Når man ikke medtager beskadigede eller ødelagte bygninger, opgøres skaderne til et beløb svarende til 1.500 mio. DKK. 20.000 politibetjente har været udkommanderet, og af disse blev 126 såret. Politiet havde ordre til ikke at skyde tilbage, når man blev beskudt af oprørerne. Der blev foretaget 3.000 arrestationer. En fransk borger blev dræbt. En handicappet kvinde, som sad i en kørestol i en bus, blev overhældt med en brændbar væske, da bussen skulle antændes. Hun fik alvorlige forbrændinger.

I en del øvrige europæiske lande, var der tilsvarende uroligheder. Tallene for afbrændte biler er: Belgien 100, Tyskland 14, Grækenland 40, Holland 20, Spanien 30, Schweiz 2 og Danmark 3.

Dele af den franske presse har indrømmet, at man har udøvet selvcensur af dækningen af begivenhederne ”for ikke at opmuntre højreorienterede synspunkter,” som det blev udtrykt af Jean-Claude Dassier, chef for LCI, som er den franske pendant til CNN.

Medens det meste af pressen mente, at oprøret var spontant og skyldtes sociale forhold, sagde den franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy, at man kunne se en større organisation bag oprøret. ”Vi prøver på at gå i dybden med disse ting,” sagde han. 120 arresterede personer uden fransk statsborgerskab, blev beordret udvist af Sarkozy.

Den velkendte muslimske professor Tarig Ramadan, bosiddende i Schweiz, udtalte, at det er vigtigt ikke at islamisere spørgsmålet omkring forstæderne. ”Spørgsmålet, som Frankrig må besvare, er absolut ikke et spørgsmål om religion.” Ramadans far er Hassan al Banna, som grundlagde det egyptiske muslimske broderskab.

Præsident Jacques Chirac udtalte den 13. november, at den franske stat og dens institutioner var skyld i ”vanskelighederne”, som ikke måtte kaldes oprør. Han nævnte ikke islam med et ord.

Filosoffen Alain Finkielkraut kritiserede i Le Figaro de franske intellektuelle og den politiske elite for at give fransk utilstrækkelighed skylden for oprøret og give frit løb for muslimsk had mod Frankrig. En menneskerettighedsorganisation MRAP truede Finkielkraut med en retssag for hans ”racistiske” bemærkninger, hvorefter han kom med nogle uddybende kommentarer, der blev tolket som en undskyldning. Herefter trak man truslerne om retssag tilbage.

Efter optøjerne havde indenrigsminister Sarkozy og hans folk tre dages fortrolige møder med Israels indenrigs-sikkerhedsminister Gideon Ezra og ledende israelske politifolk.

Kilder:

http://en.wikipedia.org/wiki/2005_civil_unrest_in_France

http://en.wikipedia.org/wiki/Response_to_the_2005_civil_unrest_in_France

http://media.guardian.co.uk/site/story/0,14173,1639538,00.html

http://www.upi.com/InternationalIntelligence/view.php?StoryID=20051104-104205-1743r

http://en.wikipedia.org/wiki/Tariq_Ramadan

http://www.lefigaro.fr/cgi/edition/genimprime?cle=20051115.FIG0096

http://archquo.nouvelobs.com/cgi/articles?ad=societe/20051125.OBS6544.html&host=http://permanent.nouvelobs.com/

http://www.jpost.com/servlet/Satellite?cid=1134309561172&pagename=JPost/JPArticle/Printer