27.12.2005
Indvandringsdebat på diplomatiske vilkår
Forfatter: Ebbe Talleruphuus
Denne jul vil blive husket for dagene, hvor debatten blev realistisk
Som én af de udskældte personer i debatten om indvandringen i Danmark må jeg ønske Danmark til lykke med, at denne jul vil blive husket for dagene, hvor debatten i landet blev realistisk. I alt for mange år har ”de kulturradikale paver” haft næsten uhindret adgang til den primære spalteplads i vore medier, og har derfor formået, at lægge så meget røg- og tågeslør ud over den alvorlige situation Danmark befinder sig i, at den menige dansker tror, at alt er såre godt, og at integrationen nok skal blive sat på plads af den borgerlige regering. Den igangværende debat viser, at vi har en lang og kostbar vej foran os, før vi kan blot nærme os en form for integration af herboende muslimer.
Lad mig forklare hvad der sker netop i disse dage, som er sundt for landet.
Vi har fået skilt fårene fra bukkene – begge sider har nu bekendt kulør i en grad, som ingen nogensinde tidligere har oplevet.
Lad os tage de 11 herboende, muslimske diplomater, der i et fælles brev til Statsministeren klager over Jyllands Postens tegninger, samt bl.a. Louise Freverts hjemmeside. Heldigvis har vi en modig og begavet Statsminister, der roligt kunne afvise klagen, og i øvrigt ikke ville forhandle med de 11 ambassadører om et emne, der lå udenfor hans beslutningskompetence.
Disse ambassadører har været tvunget til at underskrive brevet, der var kendt af deres respektive regeringer, véd vi nu. Men hvem kan forestille sig, at 11 vidt forskellige landes regeringer på så kort tid har kunne udfærdige det famøse brev – nej vel. Brevet er skrevet af et magtorgan, der ligger over de 11 landes regeringer, altså det muslimske præsteråd, som har magt til at tvinge brevet underskrevet og sendt.
De 11 ambassadører bosiddende i Danmark har naturligvis vidst, at Statsministeren var nødt til at svare som han har gjort, da vi er et demokratisk land med ytringsfrihed.
Ved at skrive under har de ikke blot tabt sagen på gulvet, men også tabt ansigt !
For at gøre denne latterlige sag helt grotesk, kom der så direkte trusler fra det største muslimske parti i Pakistan, og farcen fortsatte ved, at lederen af FNs menneskerettighedsorganisation i Europa måtte fortælle os, at hun måtte undersøge, om danske debattører virkelig har været for grove, overfor vore muslimske borgere.
I denne uge har 22 tidligere danske diplomater taget det helt usædvanlige initiativ, at klage over Statsministerens afslag til de 11 ambassadører om at forhandle om dansk ytringsfrihed – disse diplomater må om nogen vide, at Statsministeren har handlet som en ægte statsmand bør gøre og hele tiden har handlet korrekt.
Disse eks-diplomater har som deres nuværende udenlandske kolleger skudt sig selv i begge fødder og afsløret, at det må være længe siden, de har haft grundlæggende forståelse for, hvorledes ægte diplomati og statsmandsmyndighed virker i nutidens Danmark – desværre har vor tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen også tabt image, ved at støtte sine tidligere embedsmænds klage.
Endelig har vi så hørt fra vore statsstøttede, radikale forfattere, der nu blander sig i koret af kritikere over det de kalder den rå tone i debatten. Det er klart, at de mener, at muslimer i Danmark er ofre for danskernes modvilje mod at aflevere landet til islamisterne og underlægge sig Sharia-lovene – som gode radikale må de jo gå varmt ind for, at det radikale parti fortsat kan sikre sig stemmer fra muslimer, med stemmeret i Danmark.
Ligesom de mange diplomater og pakistanere er det ”tonen” i debatten, der udråbes som skurken, for fortsat at lægge et effektivt slør over det, som debatten i virkeligheden burde handler om: Hvad gør vi med de 3-5.000 muslimer i Danmark, der aktivt modvirker integrationen af de andre 350.000 i landet ? Vore nuværende love giver ikke myndighederne de nødvendige værktøjer til at udvise de værste anti-demokrater – ikke før de har begået en handling, der kan henregnes under terror , forsøg på terror, eller opfordring til terror. Det er denne forholdsvis lille gruppe af rabiate unge, styret af deres præster, imamerne, der lægger gift for vore kostbare integrationsforsøg. Det er her vor regering med støtte fra Dansk Folkeparti bør sætte ind, før de radikale, med muslimske stemmer igen bliver ”tungen på vægtskålen” i dansk politik. Når det sker kan det være for sent at redde vort skrøbelige demokrati.
Jeg vil gentage mit til lykke Danmark, for det er nu gået op for den begavede elite i landet, hvad det er for et spil vi har været udsat for de sidste 10 år – røgsløret er blæst bort, så alle nu kan se problemerne tydeligt og påvirke vore politikere, til at gennemføre de helt nødvendige love, mens vi endnu har fuld handlefrihed. Denne nye debat er ikke til at stoppe mere – end ikke med trusler !
En varm tak til de mange diplomater, der har givet Danmark den bedst tænkelige julegave !
|