26.01.2004
Indvandreres efterkommere får flere børn end deres forældre
Forfatter: Harry Vinter
Indvandreres efterkommere får flere børn end deres forældre! Løgn, da medierne 6/1 påstod det modsatte!
Indvandreres efterkommere får flere børn end deres forældre!
Det var løgn, da medierne 6/1 påstod det modsatte!
Den 7. januar proklamerede gratisavisen MetroXpress på forsiden, at ”Nydanskere føder færre børn”. Kultursociolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Connie Carøe Christiansen, påstod med Københavns Statistiske Kontor som kilde, at indvandrernes efterkommere hurtigt tilpasser sig fertilitetsniveauet i Danmark og føder lige så få børn som danskerne. Hermed mente hun, at en ”myte” var aflivet.
Stort set alle medier berettede i dagens løb med begejstring om den aflivede myte.
I Søndagsavisen 25/1 aflives aflivningen, idet lederen for personstatistik i Københavns Kommune, Claus Woll, udtaler: ”jeg vil da gerne påpege, at der efter min mening ikke har været dækning for de konklusioner, der er draget i medierne på baggrund af rapporten”.
Ifølge Søndagsavisen afslører en nærmere granskning af tallene, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande tvært imod får flere børn end deres forældre! For denne gruppe er fødselsraten indenfor de seneste 5 år steget med 10% !
Misinformationen, som medierne så villigt videreformidlede d. 7/1, skyldes iflg. Søndagsavisen, at man har sammenblandet tallene for alle indvandrergrupper incl. nordmænd og tyskere osv. og præsenterede gennemsnittet som bevis på tilnærmelse til dansk niveau for fødselshyppighed.
Men i virkeligheden er misinformationen langt alvorligere, end Søndagsavisen oplyser.
Årsagen er, at Folketinget hvert år giver mange tusinde indvandrere – samt deres børn – dansk indfødsret.
Til trods for at de fleste af disse indvandrere i det store og hele fortsætter deres hidtidige mellemøstlige levevis, tæller de med i statistikken som danske og bidrager således til at få danskernes fødselshyppighed til at tage sig større ud, end den i virkeligheden er.
Af samme årsag er antallet af ikke-danske indbyggere i Danmark meget større end de officielle tal viser.
Kilde: Søndagsavisen 25.01.2004.
|