Selvom mange ledende irakere klart har udtalt, at tilstedeværelsen af amerikansk, britisk og dansk militær har stor betydning for Iraks vej til demokratiske tilstande, er der stærkt kritiske meningsdannere i USA, Storbritannien og Danmark, der hævder det modsatte.

Herhjemme er en større kreds af den opfattelse, at Danmarks militære tilstedeværelse er i strid med Grundloven.

Man henholder sig til, at der ikke er noget FN-mandat bag deltagelsen i koalitionsstyrkerne.

Det må domstolene afgøre.

Men et står klart.

Irak er blevet befriet for en skruppelløs despot, og er nu på vej til demokratiske tilstande. At det ikke var muligt med et FN-mandat, gør ikke sagen ringere.

Danmark har været med fra dag 1, og i dag 15. december er der valg til et nyt parlament.

Det kan Danmark være stolt over.

En diktator som Saddam Hussein viger ikke sædet frivilligt.

Derfor bør Danmark fastholde sine styrker i Irak, sålænge USA og Storbritannien gør det.

I USA er der voksende modstand mod tilstedeværelsen i Irak, men det har ikke fået Bush-administrationen til at ryste på hænderne.

Som The Washington Times skrev den 1. December.

”Med bemærkelsesværdige undtagelser har næsten alle demokrater – og beklageligvis ikke så få republikanere – brugt deres efterår i forsøget på at distancere sig fra, hvad de opfatter som fiasko i Irak og fra en præsident med den laveste vælgertilslutning i sin embedsperiode.

Men hvis de havde forestillet sig, at Mr. Bush slog følge med dem, så blev de gudskelov skuffede.

Præsidenten hævede sig over den kyniske politisering og talte direkte til både amerikanere og irakere, idet han gav Kongressen besked om at klappe i.”

Om samme sag skriver Chicago Tribune den 23. november.

” – Vi bør ikke trække vore tropper hjem på dette tidspunkt, for det vil kunne anspore oprørerne til at overtage kontrollen med det territorium, hvis frihed vi har kæmpet for at sikre.

Og det vil sende det signal til irakerne, som stemmer 15. december, at De Forenede Stater ikke længere vil være der for at stå dem bi. Målet kan ikke være at komme ud af Irak for enhver pris. Kongressen godkendte ikke denne krig for at vælte en diktator, for at vi derpå skulle lade hans traumatiserede folk i stikken.

Pointen var og er fortsat, at skabe et frit fredeligt og demokratisk Irak, der kan spille en positiv rolle i forandringen af Mellemøstens landskab.”

Jeg vil ønske irakerne tillykke med valget.

Kilde: Dagbladet Information fredag den 25. november og fredag den 2. december 2005.